Hele verdens øjne hviler på USA, når amerikanerne i dag går til stemmeurnerne for at vælge landets præsident.

Det gælder også i Europa og Danmark, hvor hele mediebilledet er domineret af opgøret mellem den siddende præsident, Donald Trump, og udfordreren, Demokraternes Joe Biden.

Men hvorfor er der overhovedet grund til at holde øje med, hvem der løber med sejren ovre på den anden side af Atlanten? Altinget giver dig fem grunde til, hvorfor det amerikanske præsidentvalg også er vigtigt for dig.

Økonomien

Når USA nyser, bliver resten af verden syg

Som verdens største økonomi har USA stor indflydelse på europæisk og dansk økonomis helbred. Lige nu er det risikoen for en ny økonomisk krise i kølvandet på coronavirussens hærgen i USA, der får økonomerne til at holde vejret. Selvom det lykkes politikerne herhjemme at genoprette økonomien efter forårets nedlukning, kan det hurtigt ødelægges af en krise i USA.

I den henseende er tirsdagens valg i USA vigtigt. Op til valget er de amerikanske hjælpepakker nemlig udløbet, og politikerne har ikke været i stand til at blive enige om en forlængelse. Men det mest afgørende er imidlertid ikke, hvem der sidder i Det Ovale Værelse. Det fortæller Mikael Milhøj, som er senioranalytiker i Danske Bank.

"Det, økonomer og investorer håber på, er en klar valgsejr. Enten vinder demokraterne eller republikanerne det hele," siger han og tilføjer:

"Det dårlige valgscenarie er, hvis vi får en splittet kongres. Vi har en tendens til at fokusere på, om det bliver Biden eller Trump. Men jeg vil argumentere ret kraftigt for, at det vigtigste valg, du kan følge, er valget til Kongressen."

Siden 2018 har Demokraterne haft flertal i det ene kammer i Kongressen – Repræsentanternes Hus – mens Republikanerne har styret Senatet. Splittelsen betyder, at det har været svært at få enighed om en hjælpepakke i begge kamre. Ifølge målingerne er Demokraterne favoritterne til at vinde magten i begge kamre.

Selvom Kongressens evne til at nå til enighed om nye hjælpepakker er det afgørende, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er forskel på, hvilken præsident der står i spidsen for genopretningen. Både Trump og Biden vil lave nye hjælpepakker. Men Biden har varslet en større økonomisk hjælp, og han vil fokusere på at stimulere økonomien med hjælp til de lavtlønnede amerikanere, mens det forventes, at Trump vil have større fokus på skattelettelser for velhavende amerikanere og virksomheder.

Læs også: Trump fortsatte Obamas udenrigspolitik og arvede hans opsving 

Forsvarssamarbejdet

Ny retorik, men ens krav

Donald Trump har aldrig lagt skjul på sin utilfredshed med europæernes – heriblandt Danmarks – bidrag til det transatlantiske forsvarssamarbejde. Han har endda sået tvivl om, hvorvidt USA ville komme de lande, som ikke lever op til kravet om at bruge to procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret, til undsætning, hvis det blev nødvendigt.

Trump har af den grund nok tidligere overvejet at trække USA ud af forsvarsalliancen. Men han er nu kommet på andre tanker, og han finder stor tilfredshed i at fremhæve, at Nato-landene faktisk har øget deres bidrag i løbet af de seneste fire år.

"Det mere sandsynlige scenarie er nu, at han forbliver i Nato og torturerer alle og skaber kaos indefra," siger David M. Herszenhorn, som er onlinemediet Politicos chefkorrespondent i Bruxelles.

Hvis magten i stedet tilfalder Joe Biden, kan de europæiske allierede se frem til en anderledes diplomatisk omgangstone. Biden er stor tilhænger af internationalt samarbejde og deraf forsvarsalliancen. Men selvom budskabet bliver pakket pænere ind, kommer Joe Biden ikke til at lempe på kravet om, at alle Nato-lande skal leve op til aftalen om at bidrage med to procent af BNP i 2024.

Læs også: Biden vil tale anderledes med Europa

Forholdet til Europa

Får USA og EU klinket skårene?

I Bruxelles og rundt omkring i de europæiske hovedstader vil der blive holdt tæt øje med stemmeoptællingen, når valgstederne lukker natten til onsdag europæisk tid. Officielt har EU-toppen og stats- og regeringscheferne ingen holdning til udfaldet af det amerikanske valg.

Men uofficielt lever håbet blandt de fleste om, at Joe Biden kan slå Donald Trump.

"Det er et valg mellem en amerikansk præsident, der tror på værdien af alliancer og især værdien af alliancen med Europa, og en, der ikke er interesseret i det – og i værste tilfælde er fjendtlig overfor det," siger Jeremy Shapiro, som er ekspert i det transatlantiske forhold, i Altingets EU-podcast.

I EU-systemet længes der efter en forudsigelig partner på den anden side af Atlanten efter fire år med Donald Trump ved roret. I løbet af den tid har han ikke blot sat spørgsmålstegn ved Europas rolle som en naturlig allieret for USA. Han har også i et interview i 2018 kaldt EU for en af USA's største fjender.

Trumps kolde skulder har medført, at EU i højere grad har vænnet sig til fremover at håndtere det internationale samarbejde uden støtte fra USA. Den udvikling vil uden tvivl fortsætte, hvis Trump får fire år mere. Men det er dog ikke det eneste, som et genvalg af Trump vil medføre. Ifølge Shapiro vil Trump i Det Hvide Hus fortsætte med at puste til den interne uro, der er i EU, ved at appellere til lande som Polen og Ungarn. De to lande har i de seneste år været på tværs med EU, efter begge lande har indført ny lovgivning, som vurderes til at være i strid med EU's fælles værdier. 

Modkandidaten Biden har et helt anderledes forhold til Europa, som han har besøgt flere gange i løbet af sin politiske karriere. Men selvom et valg af Biden vil resultere i en amerikansk præsident, der vægter en alliance med Europa højt, er det ikke ensbetydende med, at alt bliver fryd og gammen.

"Der er ingen, der siger, at det vil blive perfekt, hvis Biden bliver valgt. Der vil stadig være uenigheder," siger Politicos David M. Herszenhorn.

Han henviser til, at amerikanerne formentlig fortsat ikke vil dele samme syn på forholdet til Rusland. Ligeledes vil den store handelsaftale mellem USA og EU – TTIP – heller ikke blive genoplivet under Biden.

Engagementet i Arktis

Hvordan bliver USA's øgede tilstedeværelse?

Uagtet hvem der løber med sejren, vil USA fortsat have en stor interesse i Arktis og Grønland – Danmarks fælle i Rigsfællesskabet.

Både Donald Trump og Joe Biden vil øge den amerikanske tilstedeværelse i regionen med store investereringer i ny infrastruktur som havne, lufthavne og højhastighedskommunikation.

Men noget vil ændre sig, hvis magten tilfalder Joe Biden. Klimaspørgsmålet vil formentlig fylde mere på amerikanernes arktiske dagsorden. Det fortæller to førende arktis-eksperter til Altinget Arktis.

"Mens Arktis fortsat vil være et vigtigt område for USA militært, så vil den amerikanske arktiske politik med Joe Biden ved roret sandsynligvis bygge på tre vitale søjler – miljøsikkerhed, bæredygtig udvikling og indfødte folk – og igen komme i sync med sine nærmeste allierede i regionen, for eksempel sine nordiske venner og Canada," siger Dwayne Ryan Menezes, som direktør for den internationale tænketank Polar Research and Policy Initiative, til Altinget Arktis.

Klimaet

Vender USA tilbage til Paris-aftalen?

Klimaet er blevet et uundgåeligt emne i dansk og europæisk politik, hvor der både forhandles og fastsættes klimamål for 2030 og 2050.

Men det sker uden hjælp fra USA. Da Donald Trump blev præsident, tog klimaspørgsmålet nemlig en drejning. Han valgte blandt andet at trække amerikanerne ud af klimaaftalen fra klimatopmødet i Paris i 2015, hvor USA ellers havde forpligtet sig til at bidrage til kampen mod klimaforandringer. Genvinder Trump magten, vil USA med al sandsynlighed fortsat mangle omkring bordet, når udfordringen med den grønne omstilling skal løftes.

Det vil dog ændre sig, hvis det i stedet er Joe Biden, som bliver præsident. En del af den store klimaplan, som han har fremlagt forud for valget, indebærer nemlig, at USA skal genindmeldes i Paris-aftalen.

På et andet punkt vil et valg af Joe Biden også være gode nyheder for Danmark, der bryster sig af at være iklædt den grønne førertrøje. Demokraternes præsidentkandidat lægger nemlig også op til, at USA skal investere mere i den grønne omstilling, hvilket kan skabe nye eksportmuligheder for de danske virksomheder, som laver grøn teknologi.