Debat

Naser Khader: Nikki Haley er den første vinder i det amerikanske præsidentræs

Den amerikanske præsidentvalgkamp ligner umiddelbart en omkamp mellem Joe Biden og Donald Trump. Alligevel skal man ikke undervurdere Trumps republikanske udfordrer Nikki Haley, som har støtte og opbakning fra alle de gamle Reagan-Bush-republikanere, skriver Naser Khader.

Selvom vi aldrig hører om den traditionelle del af det republikanske parti, fordi der er flere læsere i at skrive om Trump, findes de stadig i partiet, og modsat Trump-fløjen, har de faktisk mange, rigtig mange midler, som de lige nu kaster efter Haley, skriver Naser Khader.
Selvom vi aldrig hører om den traditionelle del af det republikanske parti, fordi der er flere læsere i at skrive om Trump, findes de stadig i partiet, og modsat Trump-fløjen, har de faktisk mange, rigtig mange midler, som de lige nu kaster efter Haley, skriver Naser Khader.Foto: Adam Bettcher/AP/Ritzau Scanpix
Naser Khader
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selv om tidligere Præsident Donald Trump har vundet de første omgange i kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat, og det umiddelbart ligner en Trump-Biden re-match den 5. november, skal man ikke undervurdere Nikki Haley.

Præsidentvalg har mange tabere. Haley er valgets første vinder. Også selvom hun næppe tager den endelige sejr hjem til november. 

Op til valget i weekenden i hendes hjemstat South Carolina halede hun stille og roligt ind på Trump og vandt hele 40 procent.

Ikke nok til at tage staten, ligesom hun heller ikke har vundet andre stater. Men nok til at blive i kapløbet om at blive republikanernes næste præsidentkandidat.

Jeg tør godt vædde på, at hun bliver ved i hvert fald frem til og med Super Tuesday den 5. marts, hvor hele 24 stater og amerikanere bosiddende i udlandet afgiver deres stemmer.

Trump bag tremmer er afgørende for vælgerne

I sin sejstale i New Hampshire brugte Trump mere tid på at skælde ud på Nikki Haley end på at glæde sig over sin egen sejr. Han kritiserede Haley for ikke at trække sig allerede nu. 

Næsten halvdelen af de republikanske vælgere trækker stregen ved en fængselsdom til Trump; sker dét, vil de ikke stemme på ham.

Naser Khader
Forhenværende medlem af Folketinget

Man kan undre sig over, at han bruger så meget krudt på at kritisere sin modstander, når han er så sejrssikker. Og hvorfor fortsætter hun egentlig? Der er flere årsager:

Næsten halvdelen af de republikanske vælgere trækker stregen ved en fængselsdom til Trump; sker dét, vil de ikke stemme på ham.

Og når man har så mange sager kørende, at man må pendle mellem de lokale valgkampe og diverse retssale, foreligger risikoen for ikke at blive valgt som præsidentkandidat eller blive dømt.

For nylig faldt der dom i et civilt søgsmål i New York, hvor Trump blev idømt en kæmpeerstatning på over en halv milliard kroner i en sag om seksuelt misbrug og ærekrænkelse. Dén slags giver ikke ligefrem bonuspoint blandt kvinder i forstæderne. En vigtig vælgergruppe specielt frem mod Super Tuesday.

Foreløbig har kun tre stater stemt. De andre, der allerede har meldt sig ud af valgkampen, havde ikke økonomi til at fortsætte. Det er rasende dyrt at føre valgkamp i USA, men Nikki Haley har stadig mange store og meget velhavende donorer bag sig.

Støtte på millioner af dollars

Hun er ifølge Financial Times klart den kandidat, der allerede har brugt flest penge på at blive præsidentkandidat, og hun er den der samler flest penge ind for tiden.

Desuden ønske en tredjedel af de amerikanske vælgere hverken Trump-Biden rematch.

Hendes støtter, der inkluderer alle de gamle Reagan-Bush-republikanere, er ikke bare parate til at fyre millioner af dollars af på at støtte hende, men de presser hende faktisk til at blive i kampen.

Læs også

Det ved Trump udmærket, og derfor brugte han så meget medietid på at skælde ud på Haley frem for at glæde sig over sin egen sejr.

Nikki Haley har ikke vundet et eneste primærvalg endnu, men hun er valgets første vinder.

Hun er blevet landskendt. Hun har vist, at Lincoln, Eisenhower, Reagan og familien Bush’ gamle parti stadig findes. Hun har fået fat i mange af de uafhængige vælgere, og de kan afgøre valget, hvis hun når så langt.

Haley er klassisk konservativ

Republikanere har længtes efter en, der gik op imod Trump. Haley repræsenterer det, som blandt andre Whit Ayres, der er toprådgiver i det republikanske parti, kalder ”Reagan-Bush fløjen”, selvom hun faktisk blev udnævnt af Præsident Trump til at være FN-ambassadør.

Haley er traditionel konservativ og viderefører en tradition eller en filosofi om traditionelle amerikanske værdier, som kirken, ægteskabet, familien, militæret og internationalt engagement.

Hun har vist, at Lincoln, Eisenhower, Reagan og familien Bush’ gamle parti stadig findes.

Naser Khader
Forhenværende medlem af Folketinget

Selvom vi aldrig hører om den del af partiet, fordi der er flere læsere i at skrive om Trump, findes de stadig i partiet, og modsat Trump-fløjen, har de faktisk mange, rigtig mange midler, som de lige nu kaster efter Haley.

Dels fordi hun kan slå Biden, selvom det mest sandsynlige nok er, at de vil bringe Haley i stilling til valget i 2028.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00