Tech-oligarkerne tilpasser sig Trumps politiske retning – og får politisk magt til gengæld

Zuckerberg beskriver beslutningen som en “tilbagevenden til rødderne” og ytringsfriheden. Men udmeldingen skal også ses i et andet – og politisk – lys.

Modsat Elon Musk er Mark Zuckerberg ikke nogen politisk ideolog; han er først og fremmest forretningsmand. Hans udmeldinger og platformsændringer skal derfor primært ses som et forsøg på at bevare mest mulig kontrol over sin virksomhed og undgå regulering og politiske kontroverser.

Lige nu er det en svær balance mellem – på den ene side – et Europa, hvor frustrationen over tech-giganterne har udmøntet sig i strammere regulering og lovgivning, og en amerikansk præsident på den anden side, der har lavet sit eget sociale medie som reaktion på at blive smidt ud af Facebook og det daværende Twitter.

Meta har flere gange brændt nallerne på deres indholdsmoderation af republikanske politikere og indholdsskabere. Selvom flere studier peger på, at disse er mere tilbøjelige til at dele misinformation, så er moderationen af Trump og hans politiske allierede blevet fremstillet som en liberal konspiration imod højrefløjen.

Modsat Elon Musk er Mark Zuckerberg ikke nogen politisk ideolog; han er først og fremmest forretningsmand. 

Maia Kahlke Lorentzen

Samtidig bliver Meta kritiseret for ikke at moderere nok. Vi ved fra lækkene “The Facebook Files”, at Facebook undermodererer nogle emner og er tilbageholdende med at lukke prominente menneskers konti af frygt for kritik.

Imens bliver konti, der viser nøgenhed, laver seksualundervisning eller har LGBT+-indhold ofte shadowbanned eller simpelthen fjernet på Metas platforme, ligesom de har et veldokumenteret moderationsbias mod pro-palæstinensisk indhold.

Zuckerberg svarer da heller ikke i sin video på, om han vil løfte den meget kritiserede overmoderation af nøgenhed, LGBT+ personers kroppe, seksualundervisning eller politisk indhold, der ikke flugter med de dominerende amerikanske politiske strømme, når virksomheden ifølge ham igen kommer til at prioritere ytringsfriheden.

I sin video peger Zuckerberg på en række emner, som Meta ikke længere vil begrænse. De flugter sjovt nok fuldstændig med Trump-regeringens politiske kæpheste: Køn og migration. To kategorier, som Meta fremover vil moderere i henhold til det, de kalder for “mainstream diskurs”.

De burde snarere kalde det for den diskurs, der udspiller sig hos Donald Trump og hans politiske allierede. For det er tilsyneladende kun på visse områder, at Zuckerbergs nye ytringsfrihedsparadis kommer til at udspille sig.

Ifølge et lækket notat, der forklarer de nye retningslinjer for Metas moderatorer, vil det nu være tilladt at kalde kvinder for forskellige husholdningsobjekter, kalde homoseksuelle og transpersoner for psykisk syge og mexicanske immigranter for “skrald”.

Vi har at gøre med en virksomhed, der tager ugennemsigtige og inkonsekvente beslutninger, som overmodererer bestemte former for indhold og undermodererer andre, men som først og fremmest kun handler på skadeligt indhold på deres platforme, når det er politisk opportunt og PR-mæssigt uundgåeligt.

For nylig var Zuckerberg gæst hos podcasteren Joe Rogan, hvor han udtalte, at tech-virksomheder mangler “maskulin energi”, og at Meta vil flytte deres såkaldte trust and safety team fra Californien til Texas, for at undgå at folk ser dem som biased.

Noget tyder på, at de nye retningslinjer nærmere handler om at vise en ny præsident, at man ikke har tænkt sig at fjerne eksempelvis hadefuldt indhold om migranter, kvinder og LGBT+-personer fra prominente politikere – og dermed indordne sig virkeligheden under Trumps præsidentperiode – end det handler om, at Meta er gået tilbage til sine ikkeeksisterende rødder i ytringsfriheden.

En anden ytringsfrihedskriger, der har meldt sig på team Trump, er tech-mogulen Elon Musk, som har brugt millioner af dollars på at støtte Trumps kampagne. Ligesom andre af de mere konservative af Silicon Valleys direktører har Musk længe været på linje med MAGA-bevægelsen, både værdipolitisk i form af modstand mod diversitetsindsatser – men også økonomisk, da et Trump-præsidentskab er en bedre sikring mod beskatning og regulering af tech-industrien.

Indtil videre har det været en god investering. Musk har allerede fået konkret politisk indflydelse på Trump-administrationens sammensætning og dagsordener – for eksempel skal Musk sammen med biotech-entreprenøren Vivek Ramaswamy lede det nystartede Department of Government Efficiency, DOGE.

Det er tilsyneladende kun på visse områder, at Zuckerbergs nye ytringsfrihedsparadis kommer til at udspille sig.

Maia Kahlke Lorentzen

Opgaven for DOGE er at skære i de føderale budgetter, og de to rigmænd har allerede foreslået en lang række områder, de ønsker at skære i, blandt andet offentligt støttede medier og diversitetsindsatser. Derudover vil de afskaffe departementer og fyre offentligt ansatte i massevis.

Mens Elon Musks udtalelser om “woke hjernevirusser” og faren ved dalende fødselsrater i Vesten passer fint til Trump-vælgernes dagsordener, så har det vist sig, at de på andre områder er ude af sync.

Både Ramaswamy og Musk har nemlig krævet, at Trump-administrationen skal skrue op for de såkaldte H-1B visa, som virksomheder kan bruge til at hyre højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, hvilket der ifølge dem særligt er brug for i tech-industrien.

Det faldt ikke i god jord i MAGA-land, hvor adskillige Trump-støtter gik til angreb på “tech bros, der vil styre vores immigrationspolitik”.

For Musk handler det, som mange kommentatorer påpeger, ikke om, at der ikke findes kvalificeret arbejdskraft i USA, men om at man bedre kan presse ansatte på løn og arbejdstid, hvis man har magten over deres arbejdsvisum. Og mens mange Trump-vælgere ønsker et protektionistisk svar på den økonomiske krise, så ønsker tech-industrien først og fremmest nem adgang til billig arbejdskraft.

Musk og Silicon Valley-oligarkerne har da også vundet første runde i USA; Trump har sagt, at han støtter visumprogrammet. Det indvarsler en politisk æra, hvor indflydelse først og fremmest tilkommer dem, der kan betale sig til den.

Et spændende spørgsmål herhjemme er, hvordan Zuckerbergs nye initiativer kommer til at lande i EU, hvor de åbenlyst strider imod Digital Services Act (DSA), som pålægger platformene et ansvar for at moderere indhold. For eksempel fastslår DSA, at store sociale medieplatforme er forpligtede til at skabe sikkerhed og tillid for “forbrugere, mindreårige og brugere, der har en særlig risiko for at blive udsat for hadefuld tale, seksuel chikane eller andre forskelsbehandlende handlinger”, samt at beskytte de “relevante grundlæggende rettigheder”.

De regler stemmer dårligt overens med, at Meta nu vil moderere efter “mainstream diskurs” i et MAGA-styret USA, og at indholdsmoderationen på X tilsyneladende består i, at man grundlæggende må sige, hvad man vil om den minoritetsgruppe, som direktør Musk har et horn i siden på den dag.

Uanset hvad bør EU nok begynde at spekulere i alternativer til de amerikanskejede tech-platforme, hvis ikke europæisk politik skal domineres af tech bros i fremtiden.

Maia Kahlke Lorentzen

EU-Kommissionen har allerede meldt ud, at de holder øje med Elon Musks forsøg på at blande sig i europæiske valghandlinger, ligesom Kommissionen har tilbagevist Zuckerbergs anklager om, at de censurerer sociale medier.

Spørgsmålet er, om EU er klar til at tage kampen op mod Musk og Meta, eller om Trumps meningsfæller i forskellige europæiske regeringer er godt tilfredse med de nye veje, vindene blæser på sociale medier.

Uanset hvad bør EU nok begynde at spekulere i alternativer til de amerikanskejede tech-platforme, hvis ikke europæisk politik – ligesom amerikansk politik – skal domineres af tech bros i fremtiden.

Kommentaren er en redigeret udgave af et indlæg oprindeligt bragt på Cybernauterne.dk.