Valgkampen mellem Biden og Trump bliver uhørt beskidt

Med hensyn til resultatet er det eneste sikre på nuværende tidspunkt, at vi ikke aner, hvordan valget ender. Aktuelle meningsmålinger er helt utroværdige, alene fordi hovedparten af vælgerne slet ikke er begyndt at fokusere på valgkampen. Det sker erfaringsmæssigt først hen over sommeren.

Forløbet af primærvalgene siger intet om styrkeforholdet. Valgdeltagelsen var som altid meget lav og blev domineret af de i forvejen trofaste på hver side. Som så ofte før vil det egentlige præsidentvalg blive afgjort af vælgerne inde på midten. 

Bidens strategi bliver den samme som ved præsidentvalget i 2020 og midtvejsvalget til Kongressen i 2022. Man vil slå på Trumps ”ekstremisme”, hans angreb på USA's institutioner og på frihedsrettighederne, herunder retten til abort, og hans uforudsigelighed.

Kernen i Trumps strategi bliver hans dokumenterede evne til at gå op imod parnasset i det amerikanske samfund.

Michael Ehrenreich

Eller som præsidenten selv formulerede det i sin årlige tale til Kongressen natten til fredag dansk tid:

”Ikke siden præsident Lincoln og borgerkrigen har frihed og demokrati været under angreb herhjemme, som det er tilfældet i dag”.

Men denne gang kan Biden-lejren tilføje yderligere tre faktorer, som kilder i den demokratiske valgmaskine satser på vil gøre udslaget:

I modsætning til for fire år siden har Biden denne gang en embedsperiode at gå til valg på. Økonomien er i klar bedring, der er gennemført et omfattende lovprogram med mange nye arbejdspladser til grøn omstilling og offentlige arbejder, og USA står stærkt internationalt.

Trumps blokering af arbejdet i Kongressen, der i forvejen er et yndet hadeobjekt i mange vælgeres øjne, vil blive udstillet. Og som det tredje og sidste kan Trumps ”ekstremisme” denne gang dokumenteres af filmindslag af de frygtelige scener fra 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere stormede Capitol Hill. Scenerne vil uden tvivl blive vist igen og igen i demokratiske valgreklamer.

I det hele taget lader demokratiske kilder forstå, at der ikke vil blive sparet på krudtet. Trumps person, hans vilkårlighed og hans manglende politiske resultater vil blive hængt ud i en negativ valgkampagne, hvis lige aldrig tidligere er set.

I sin tale gav Biden flere smagsprøver på den tone, der vil blive lagt for dagen. For eksempel da han i et særligt afsnit om covid-19 pandemiens trængsler langede hårdt ud efter Trump for at ”svigte ” amerikanerne:  ”Jeg mener, det er utilgiveligt”.

At denne spærreild vil galvanisere Trumps støtter yderligere som bevis på, at ”den dybe stat” er ude efter ham, anses som en nødvendig krigsomkostning. De pågældende er i forvejen udenfor politisk og pædagogisk rækkevidde. Det er svingvælgerne inde på midten, det drejer sig om. 

Demokraternes største svaghed er deres frontfigurs fremtoning i offentligheden, og det drejer sig ikke kun om Bidens alder på 81 år. Selvfølgelig er det et problem, at han på amerikanernes tv-skærme fremstår ældet, roder rundt i navne og er svag i mælet.

På talerstolen i Kongressen var det tydeligt, at han anstrengte sig for at korrigere indtrykket. Han fremstod ilter i ordvalget og offensiv i tonen. Men han skal ikke snuble igen for rullende tv-kameraer, før det kan gå galt.

Selv hans allierede indrømmer, at han i 2020 havde fordel af pandemiens restriktioner med begrænset rejseaktivitet og manglende muligheder for at føre personlig valgkamp. Denne gang bliver rammerne for valgkampen anderledes.

Når han alligevel anses for demokraternes bedste bud, skyldes det ikke en manglende talentmasse. Men partiet, som ikke er et parti i europæisk forstand, men snarere en løsere politisk bevægelse i overensstemmelse med amerikansk tradition, er dybt splittet om fundamentale spørgsmål. Biden er den eneste, som kan holde nogenlunde sammen på partiet.

Trumps uforsonlighed, grove stil og åbenlyse angreb på USA's bærende institutioner er sammen med splittelsen blandt republikanerne de vigtigste årsager til, at Biden-lejren betragter ham som deres ønskemodstander.

Michael Ehrenreich

Trump har ikke samme fordel. Nikki Haleys udholdenhed under primærvalgene og ikke mindst hendes udgangsreplik, hvor hun udtrykkeligt undlod at anbefale ham, afdækkede, at et betydeligt mindretal blandt republikanske vælgere er kritiske overfor hans stil, hans uforsonlighed og opfattelsen af uansvarlighed.

Hvorvidt han formår at række ud til sine kritikere i partiet og samle republikanerne, vil vise sig i de kommende måneder. Det er i denne forbindelse værd at minde om, at forsoning og samling ikke er hans stærke side, snarere tværtimod. 

Kernen i Trumps strategi bliver hans dokumenterede evne til at gå op imod parnasset i det amerikanske samfund. Han vil fortsætte med at tale til de efterhånden brede grupper, som føler sig efterladt af udviklingen, overset af politikere og medier og undertrykt af meningsdannerne.

Der er for disse grupper ikke kun tale om en økonomisk afkobling, udløst af en alt for stor ulighed. Opfattelsen af at være udstødt er også kulturelt betinget, udfordret af ”en herskende klasse”, som træder traditionelle værdier under fode og underminerer USA's identitet.

Afkoblingen har gennem de senere år fået en tydelig etnisk dimension, som bliver Trumps helt store slagnummer. Han vil tordne mod indvandringen som en trussel mod det amerikanske samfund - ikke alene som en økonomisk byrde, men også som et perspektiv, der vil forandre USA for altid.

Af frygt for det demokratiske partis venstrefløj, som holder fast i USA's historiske syn på indvandring som en berigelse og forudsætning for fortsat udvikling, har Biden reageret meget sent. Nu betegner også han indvandringen som ude af kontrol. Valget vil vise, om han har reageret for sent.

De nævnte gruppers opfattelse af at være koblet af er hovedforklaringen på, hvorfor tilslutningen til Trump er steget i takt med, at han udtaler sig mere og mere vredt og hadefuldt. Men kan han fastholde sit solide greb om sine kernevælgere samtidig med, at han rækker ud til midten? Det bliver et af valgets store spørgsmål.

En vigtig faktor bliver forløbet af de fire retssager, som Trump har fået på halsen. Anklageskrifterne har forøget hans popularitet blandt kernevælgerne, fordi retssagerne anses for politisk motiverede, og én eller flere domfældelser inden valgdagen vil formentlig forstærke denne effekt.

Men hvordan vil midtervælgerne reagere? Almindelig snusfornuft vil tilsige, at en del moderate vælgere vil slå hånden af ham, og det bakkes op af vælgerundersøgelser. Men det er umuligt at forudsige med sikkerhed. Frifindes han i én eller flere af retssagerne, vil det styrke ham, også på midten.

Trumps uforsonlighed, grove stil og åbenlyse angreb på USA's bærende institutioner er sammen med splittelsen blandt republikanerne de vigtigste årsager til, at Biden-lejren betragter byggematadoren fra New York som deres ønskemodstander.

Der er en tro på, at moderate amerikanere inde på midten i sidste ende vil få kolde fødder og vælge stabilitet og forudsigelighed fremfor kaos og vilkårlighed.

Imens vil omverdenen holde vejret i et amerikansk valgår, hvor der ikke tidligere i moderne tid har været så meget på spil. Det bliver otte lange måneder frem til 5. november.