Uffe Elbæk og afhopperne er klar med nyt politisk projekt

PROJEKT: Uffe Elbæk og tre andre afhoppere fra Alternativet er klar med et nyt politisk projekt. Det er endnu ikke et parti, men de fire skal holde gruppemøder og dele kontor på Christiansborg. 

Det skal hedde Frie Grønne Stemmer, holde gruppemøder, have fælles kontor og en fælles politisk kontrakt.

Men det er ikke et parti. Endnu i hvert fald.

Uffe Elbæk og de tre andre afhoppere fra Alternativet, Rasmus Nordqvist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique har sammen stiftet det politiske projekt, Frie Grønne Stemmer. 

Det skriver Kristeligt Dagblad

"Vi fire er blevet enige om at lave et grønt politisk kontorfællesskab på Christiansborg. Vi tager nogle fælles værdier og erfaringer med fra Alternativet, men som udgangspunkt har vi ikke lagt bånd på hinanden. Vi har lyst til at give hinanden frihed til at finde ud af, hvad vi vil bruge den nye politiske position til," siger Uffe Elbæk til avisen. 

Medlemmerne har indgået en politisk kontrakt, siger Elbæk. Den betyder, at de fire repræsenterer hinanden i udvalg og i folketingssalen, selvom de ikke er medlem af samme parti. 

De fire afhoppere forlod Alternativet 9. marts i år.

De skete efter længere tids massive uroligheder i partiet, som begyndte, da Josephine Fock til partistifter Uffe Elbæks store fortrydelse blev valgt af medlemmerne som partiets nye politiske leder. 

Forrige artikel Dagens overblik: WHO advarer om lang landelukning uden hidsig teststrategi Dagens overblik: WHO advarer om lang landelukning uden hidsig teststrategi Næste artikel Tidligere sundhedsminister om pandemipanik i 2009: Jeg er glad for, at jeg lyttede til fagfolkene Tidligere sundhedsminister om pandemipanik i 2009: Jeg er glad for, at jeg lyttede til fagfolkene
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.