LA i opgør med 30 års fejlslagen socialpolitik

Liberal Alliance fik i den grad sindene i kog, da de foreslog at afkriminalisere narkotika til eget brug for særligt udsatte. Ønskede partiet da stiknarkomaner i skolegården, spurgte blandt andet Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

Men forslaget er sund fornuft, lyder det fra LA-formand, Anders Samuelsen. Han peger på erfaringer fra Portugal, der viser, at flere narkomaner selv ønsker at blive behandlet for et stofmisbrug på grund af et lignende tiltag.

Forslaget er ifølge Anders Samuelsen et eksempel på, hvordan Liberal Alliance vil ”gentænke” dansk socialpolitik, der igen og igen i 30 år har brugt de samme metoder, uden at det har hjulpet.

”Kriminalisering af stoffer til eget forbrug for udsatte er en klar systemfejl. I stedet for at tænke i kasser og systemer, skal vi se folk i øjnene og lave en tilpasset indsats med udgangspunkt i den enkelte, som den enkelte selv vælger,” siger han om et af forslagene i partiets ny socialpolitiske udspil.

Os medlemmer af Folketinget er jo heller ikke kommet derud, hvor vi lovgiver om, hvordan man bedst fjerner en blindtarm.

Anders Samuelsen
Formand for Liberal Alliance

Men kan det ikke være svært for en meget udsat person at vide, hvad der er bedst for ham eller hende?

”Det er åbenlyst for enhver, at hvis man bliver proppet ind i en behandling, man ikke ønsker, er der ingen motivation. Det kan godt være, at der er folk, der ikke selv kan vælge. I sådanne tilfælde må specialmedarbejdere hjælpe med valget,” siger Anders Samuelsen.

Ifølge partiets udspil kan der - udover, at flere kommer i behandling - også være mange penge at spare ved at sikre en såkaldt fritvalgsordning på misbrugsområdet.

De svageste er glemt

LA-formanden slår et kraftigt slag for, at man i dansk socialpolitik har glemt samfundets allersvageste til fordel for den del af middelklassen, der ikke har andre problemer, end at de står uden for arbejdsmarkedet i en periode.

”Det handler for meget om symbolpolitik i stedet for at tage udgangspunkt i det enkelte individ,” siger Anders Samuelsen og fortsætter:

”Et eksempel er de ældre, som har vi tænkt skal have køkkener og være længst mulig i eget hjem osv. Men når de kommer i ældrebolig, kan de ikke bruge køkkenet, fordi de har været hjemme så længe, at de er for svækket til at bruge det. Så har man ønsket at gøre det rigtige, men i stedet gjort det forkerte.”

Det nye udspil hedder ’Omsorg for børn, socialt udsatte, handicappede og ældre – mere velfærd, mindre bureaukrati’ og har netop fokus på disse områder.

Mere tillid

Et centralt område for at opnå bedre resultater på socialområdet handler om at mindske bureaukratiet, mener Anders Samuelsen.

Han peger eksempelvis på, at socialrådgivere kun bruger ca. en femtedel af deres tid sammen med borgerne.

”Vi stoler i bund og grund for lidt på fagpersonalet. For at sætte det på spidsen er os i Folketinget jo heller ikke kommet derud, hvor vi lovgiver om, hvordan man bedst fjerner en blindtarm,” siger han og fortsætter:

”Men for blødere ting som ældre, narkomaner og børns forhold mener vi pludselig, vi er de klogeste - klogere end socialrådgiveren. Og det er en fejl.”

Tillid er vel ikke altid nok. Der er vel også behov for at sikre gennem f.eks. regler og registreringer, at vores forventninger også bliver efterlevet af kommuner og sagsbehandlere?

”Langt de fleste gør et godt stykke arbejde, og hvis det ikke er tilfældet, skal det nok blive rettet op,” mener Anders Samuelsen, der vil have færre regler og i stedet indføre det, han kalder ’det nådige skøn’.

Bureaukrati uden mening

Han peger på handicapområdet, hvor man ifølge Anders Samuelsen oplever, at handicappede får to hjælpere; en til det praktiske og en til plejeopgaver.

”Det giver ikke mening at dele det op. Det giver et kæmpe bureaukrati og bliver højst sandsynligt dyrere. Vi kan være så fikseret på regler, at vi vælger dyre og besværlige løsninger,” siger Anders Samuelsen.

Samtidig peger han på, at man får bemidlet penge - en pose til en bestemt type hjælpemidler til f.eks. en særlig brusekabine.

”Men måske har man brug for noget andet. Derfor skal vi have det nådige skøn ind, så man indenfor rammen kan bruge dem på lige det, man har lyst til. Det kan være, at det er rarere med et eller andet konkret hjælpemiddel i stedet for to timers ekstra pleje,” siger han.

Alle ønsker mindst muligt bureaukrati og mere tid med borgerne. Systemet fungerer ofte sådan, at hvis der er sager eller problemer, kræves der løsninger af politikerne, som føler sig nødsaget til at reagere med lov. Ergo vil nye regler altid opstå. Kan man forestille sig, at det overhovedet kan blive anderledes?

”Tja, men hvis jeg opgav at ændre det, kunne jeg ligeså godt stoppe i politik. Og jeg er i politik, fordi jeg tror på, at det kan laves om,” lyder det.

Anders Samuelsen er desuden ”træt” af det, han kalder automatreaktionerne fra ”de gamle partier”, når Liberal Alliance kommer med forslag.

”Oplevet livskvalitet”

Regeringen vil med sine sociale 2020-mål måle på udviklingen for en række socialt udsatte grupper som f.eks. antallet af hjemløse og anbringelser, der er brudt sammen. Men den slags mål har ingen effekt, lyder det fra Anders Samuelsen.

Han mener, at mål-effekt på det sociale område bør ”redefineres”, så man i stedet måler på det, partiet kalder ”oplevet livskvalitet”.

”Mål som de sociale 2020-mål har vist sig ikke at have nogen effekt. Vi bliver ved med f.eks. at få triste børnesager. Den slags mål er en politikernes måde at blive valgt på sine gode intentioner. Det er ikke de sociale 2020-mål, der gør en forskel. Dem kan vi alle blive enige om. Måden, vi handler på, gør forskellen,” lyder det.

Hvordan vil ”oplevet livskvalitet” se ud i praksis?

 ”Bare fordi man bliver 85 år og kommer på plejehjem, bliver folks behov ikke pludselig ensrettet. Nogen vil have flæskesteg, andre vil danse osv. Derfor vil vi gerne have flere frie valg ind i diskussionen om kvalitet, fordi vi tror, at det kan flytte noget for den enkelte og kvaliteten af plejehjemmene,” siger Anders Samuelsen.

”Hvis man ikke kan finde ud af at yde en service, der er efterspurgt, har man heller ikke en ordentlig kvalitet,” slår han fast.

Ikke et ord om fattigdom

Regeringen har indført en dansk fattigdomsgrænse. Men Liberal Alliance har end ikke nævnt fattigdom i sit socialpolitiske udspil.

Hvorfor nævner I ikke fattigdom?

”Det bliver en diskussion om tal. Det er social nød, der er interessant for os. Ud fra alle fattigdomskriterier må man gå ud fra, at de fleste studerende er fattige, men der er ikke nogen i regeringen, der har tænkt sig at fordoble SU’en for at komme den form for fattigdom til livs. Der er perioder, hvor man må klare sig med mindre, og perioder hvor man klarer sig for mere,” siger Anders Samuelsen.

I stedet vil han hellere sætte ind med et socialt frikort, der giver socialt udsatte mulighed for at tilbyde deres arbejdskraft skattefrit i en afgrænset periode.

”Det kan være med til at give mere livskvalitet, men det er jo også godt, at det også giver lidt penge på lommen. Hjemløse, der sælger Hus Forbi skal betale skat. Men hvorfor skal de det? Det får vi ikke andet ud af end mere bureaukrati,” siger han.

Eksisterer der fattigdom i Danmark?

”Det handler om at sige, hvad vi kan gøre for folk i en stresset social situation og tage den debat i stedet. Det andet bliver en diskussion om tal og definitioner,” lyder det.

Børnegaranti

Men findes der mennesker i DK, der lider sociale afsavn på grund af få økonomiske midler?

”Jo, men det er et spørgsmål om hønen og ægget. Kommer man i en social svær situation, fordi man har få midler, har et misbrug eller på grund af, at forældre bruger pengene forkert, så deres børn bliver fattige? Derfor foreslår vi f.eks. en børnegaranti,” siger han.

Ideen med en børnegaranti er ifølge LA-formanden, at når forældre på overførselsindkomst ikke kan administrere pengene, skal børnene sikres ved at afsætte en andel af overførselsindkomsterne direkte til barnet til for eksempel skolemad, tøj, udflugter og sport.

”Folk skal have noget at leve af. Det er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved – heller ikke Liberal Alliance. Det er ikke diskussionen,” siger han og fortsætter:

”Vores udspil er et forsøg på at starte debatten om, at der er en anden vej. Folk ude i virkeligheden er igen og igen blevet overset af det samlede politiske system, og hverken de røde og blå partier er kommet op med løsninger, der faktisk virker.”