Reform betyder mere bureaukrati

INTERVIEW: Regeringens anbringelsesreform betyder mere bureaukrati og mindre konkret arbejde med familierne, mener Århus Kommune.
Foto: Colourbox
Lars Beck

Reformen har betydet et stort fokus på den formelle del af sagsbehandlingen, og Ankestyrelsen har fået som opgave løbende at iværksætte undersøgelser. Det siger sig selv, at deltagelse og besvarelse i disse undersøgelser tager tid fra det konkrete arbejde med familierne.

Leif Gjørtz Christensen
Socialchef i Århus Kommune

Regeringen har netop sat en stor bølge af afbureaukratisering i gang, men i en af landets største kommuner, Århus Kommune, ser kommunens socialchef Leif Gjørtz Christensen især anbringelsesreformen som særlig bureaukratisk.

Og det betyder mindre tid til den borgerrettede service, påpeger han.

"Anbringelsesreformen har medført en række forbedringer i forhold til særlig bistand til udsatte familier og børn, hvilket igen har medført ændrede krav i forhold til Socialforvaltningernes arbejde. Men med anbringelsesreformen følger også øgede krav til kvalitetssikring, dokumentation, effekt. Det samme indhold skal formuleres eller registreres i flere forskellige skemaer, f.eks. journal, undersøgelsesskema, handleplan, opfølgningsskema," siger Leif Gjørtz Christensen.

Dokumentation

De oprindelige svar fra Århus kommune, som interviewet baseres på:

Hvilken administrativ byrde tager mest tid fra dit arbejde med den borgerrettede service?

  • Dokumentationspligten. Og som eksempel: at der skal gennemføres op til 4 børnesamtaler jfr. Servicelovens § 48 i forbindelse med beslutning om anbringelse.
  • På børneområdet: De mange undersøgelser, der primært er rettet mod om formalia er overholdt.
  • Stigende krav om indberetning til flere og forskellige systemer fra Velfærdsministeriets side - og det er et problem at disse systemer ikke "taler" sammen - eksempelvis indberetninger til Ankestyrelsen om anbringelser og opfølgninger herpå.


Hvilke regelforenklinger og administrative lettelser burde man fra politisk side igangsætte?

Frikøbsordninger ved handicap - fire ordninger med forskellige frikøbsvilkår: Dagpengelovens § 26, Servicelovens § 42, Servicelovens § 118, Servicelovens § 119. De forskellige frikøbsvilkår giver forskelsbehandling i forhold til andre borgere. De giver også en noget nær umulig administrationsopgave for kommunen.

Forslag:

  • De 4 ordninger samles til 1 og ved bevilling ydes direkte kompensation af lønudgiften fra socialforvaltningen til arbejdsgiver.
  • Fleksibel/individuel udmåling i ledsageordningen - i dag er der max. ydelse 15 timer månedlig.
  • Forenkling af de formelle krav i merudgiftssager - i dag er der generelt krav om funktionsevnemetode, der i mange tilfælde virker nærmest absurd og uforståeligt for såvel borgeren som administrationen.
  • Diabetes og cøliaki o.l. ud af § 100 og over i sygesikringen.

0:000:00