Minister for skud i slagsmål om børnesager

LOVBRUD: SF og Socialdemokraterne retter skytset mod velfærdsminister Karen Jespersen (V), fordi kommunerne nedprioriterer børnesager på bekostning af økonomi.
Anders Heissel

Jeg ved ikke, hvad der skal til for at få Karen Jespersen til at vågne, for det her er alarmerende.

Özlem Cekic
Socialordfører for SF

Både SF og Socialdemokraterne kritiserer skarpt velfærdsminister Karen Jespersen for at negligere, at kommunerne kigger til pengepungen i børnesager.

Det sker efter, at en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at hver anden socialrådgiver har oplevet, at økonomien afgør indsatsen i børnesager og forringer mulighed for at varetage barnets tarv.

Undersøgelsen viser desuden, at hver anden socialrådgiver mener, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger i anbringelsessager.

0:000:00