Af Bent Aage Rasmussen
Formand for Danske Ældreråd

Vi kender alle sammen til teknologi, men ved fru Hansen på 88 eller hr. Jensen på 94, hvad velfærdsteknologi er? Det lyder tillokkende, og som noget, vi gerne vil have mere af. Velfærdsteknologi er en samlebetegnelse for blandt andet vasketoiletter, robotstøvsugere, censorer i gulve, automatiske døråbnere og telemedicin.

For politikere og fagpersoner er velfærdsteknologi et kendt begreb og ses som nye teknologiske tiltag, der letter hverdagen for borgere og personale, og som ofte lokker med besparelser på trængte budgetter.

Jeg tror, der i den brede befolkning er enighed om, at teknologi generelt har noget at byde på, og jeg er sikker på, at velfærdsteknologi brugt med omtanke er en gevinst for såvel borgere, personale som for økonomien. Velfærdsteknologi er med til at gøre livet nemmere for svækkede ældre. Teknologien spiller sammen med rehabiliteringstanken og ideen om at kunne klare sig selv længst muligt. Et ønske, som hovedparten af os har.

Myte om teknologiforskrækkelse
Men der hersker fortsat en myte om, at ældre borgere er teknologiforskrækkede. Jeg ved, at de fleste ældre er positive over for en teknologi, som kan hjælpe ham eller hende til at bevare sin frihed, værdighed og sit privatliv længst muligt. Et godt eksempel er vasketoiletter. De er efterspurgte, da toiletbesøg for os alle uanset alder er en meget personlig ting. De fleste af os foretrækker teknologi frem for at skulle have hjælp af et andet menneske. Så vasketoiletter er en win—win situation for såvel borger som for personale.

Det er personalets opgave at sikre, at vi som borgere får en grundig indføring og opfølgning i forhold til brug - samt sikring af at vi ved, hvor vi skal henvende os ved problemer. Det er vigtigt med et veluddannet personale og en god idé, at vi sammen afprøver teknologien. Hvis ikke er der risiko for, at vi som borgere ikke modtager den tilsigtede hjælp, og at dyr teknologi ligger ubrugt hen. Det kan ingen være tjent med.

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis manglende kommunikation skaber myter og dermed sætter nye løsninger i et dårligt lys.

Bent Aage Rasmussen
Formand for Danske Ældre

Velfærdsteknologi med omtanke
For at sikre at velfærdsteknologi bliver en succes, skal løsninger og implementering være gennemtænkt ikke mindst i forhold til os borgere. Her er indførelsen af robotstøvsugere et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Robotstøvsugere blev i nogle kommuner påtvunget modtagere af hjemmehjælp - hvilket jeg finder meget kritisabelt. Indførelsen og diskussionerne kom i for høj grad til at handle om besparelser og endte med at skabe utilfredshed og frustrationer hos hjemmehjælpsmodtagere. Velfærdsteknologi skal ikke indføres hen over hovedet på os borgere og ej heller med besparelser som årsag. Hvis vi som borgere skal tro på velfærdsteknologien og se dens potentialer, må I som politikere være klare i mælet: Hvis et tiltag handler om besparelser, så sig det! Og fortæl om det personale, der ikke længere skal udføre en bestemt opgave, får nye opgaver eller spares væk.

Sælges skindet, før bjørnen er skudt?
Velfærdsteknologi har mange fordele, men der er stor usikkerhed om den økonomiske gevinst.

Jeg ved dog fra flere kommuner, at et redskab, hvormed en ældre selv kan tage sine støttestrømper på, har givet en væsentlig økonomisk besparelse.

KL’s Center for Velfærdsteknologi udtaler - som kommentar til en statusrapport fra 2014 - at kommunerne ikke er i stand til at opgøre, hvor stor besparelsen ved at indføre velfærdsteknologi er. Gevinsterne kan ikke dokumenteres, fordi de indgår som en rammebesparelse eller en overordnet rehabiliteringsindsats. I forhold til økonomiaftalen fra 2014-2017 skal der spares i alt 500 mio. kr., og der er kun dokumentation for 233 mio. kr. i besparelse. Noget hænger ikke sammen!

Vi oplever en manglende gennemsigtighed på flere af de ”nye” områder som f.eks. digitalisering og velfærdsteknologi. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis manglende kommunikation skaber myter og dermed sætter nye løsninger i et dårligt lys.