Aktører: Hjemløserapport fra Kraka er dybt provokerende læsning

DEBAT: Krakas nye rapport om hjemløshed konkluderer, at Danmark skal bygge boliger og lukke herberger. Det vidner om et udsyn, der ikke rækker længere end til regnearket, skriver Josefine Skiødt, Jonas Laursen og Per K. Larsen.

Af Josefine Skiødt, Jonas Laursen og Per K. Larsen
Hhv. journalist ved Hus Forbi, næstformand i SAND og forretningsfører på Overførstergården

Kraka har udsendt en rapport om hjemløshed, hvor budskabet er, at hjemløsetallet stiger i Danmark, mens det falder i Norge og Finland, og at Danmark skal gøre som Finland: bygge boliger og lukke herberger. 

Vi er enige i, at der er brug for flere boliger, men bestemt ikke i at lukke herberger, som er hjemløses sikkerhed, når alt andet glipper. Det virker ikke, heller ikke i Finland.

Finland lukker herberger og bygger dem om til boliger til kronisk hjemløse og bygger nye boliger, især til unge hjemløse. I Krakas udgave bliver det til, at Danmark skal skaffe boliger til langvarigt hjemløse, der bruger for meget tid på herberger.

Fremover skal de have en bolig med bostøtte i ni måneder i gennemsnit. Herbergerne skal kun benyttes til kortvarigt hjemløse, hvorefter halvdelen af landets herberger kan lukkes.

Alt dette lyder måske rimeligt, for de, der studerer hjemløshed og har et udsyn, der rækker til regnearket. Men for os, der kender hjemløses virkelighed, er det dybt provokerende læsning.

Overser danske undersøgelser
Vi er enige i, at der mangler boliger til hjemløse, men er uenige i den skrabede bostøtte, som Kraka regner med. Vi er enige i, at herberger skal lukkes, hvis der ikke er brug for dem, men ikke før. 

Danmark har over 6.000 hjemløse og kun en tredjedel bor på herberger. Resten lever på tilfældige adresser eller på gaden, og det er først og fremmest dem, der er blevet flere af og også dem, der ifølge den seneste hjemløsetælling har mindst kontakt med kommunen og boliganvisningen.

Vi undrer os over, at Kraka skyder så meget forbi, og mener det skyldes, at de overser danske undersøgelser og ser alt for ukritisk på udviklingen i Finland.

De senere års danske undersøgelser viser, at hjemløse har komplekse vanskeligheder, og at de får det bedre og bliver udredt på herberger, men at kommunerne ikke følger godt nok op efter udskrivningen. 

Kommunerne forebygger og løser meget, men ikke alt. Danmark har da også i mange år haft langt færre hjemløse end Finland, det er kun de sidste ti år, det er gået den gale vej. 

Hvorfor? Fordi der er kommet flere herberger? Næ, tallet er konstant. Årsagen er snarere, at socialt udsattes økonomi og levevilkår er blevet så meget ringere siden ydelses- og jobreformerne for omkring ti år siden. Unge får mindre kontanthjælp, ældre får ikke førtidspension. 

Efterspørgslen efter billige boliger er steget, ikke kun til hjemløse.

Finske glansbilleder
I starten af august i år rejste vi til Finland for at møde finske hjemløse. Her oplevede vi glæden over at de store, dårlige herberger var lukket, og at der var kommet 2.000 boliger til langvarigt hjemløse og 4.000 boliger især til unge, som ikke er så belastede. 

Men der var også en bekymring over, at støtten kun rækker til at fastholde boligen og ikke til at komme videre i livet. Der var en rådvildhed over for, at alle de, der fortsat er hjemløse, får så ringe hjælp. 

Vi fandt også ud af, at udviklingen ikke er helt så positiv, som de officielle statistikker viser. Faldet er primært sket i Helsinki i 2018, hvor der pludselig var 2.000 færre, da kommunen ændrede tællemetode.

Altså: Hvis Helsinki fortsatte med at tælle som resten af Finland, er der fortsat op mod 7.000 finske hjemløse, som ikke oplever Krakas glansbilleder.

Rejsen gav god inspiration til løsninger i Danmark. Vi skal ligesom Finland skaffe boliger og yde økonomiske tilskud til hjemløse, som ikke kan betale huslejen. Men ikke lukke herberger, så længe  der er brug for dem. 

Svæk ikke sikkerhedsnet
Kommunerne skal blive bedre til at prioritere boliger til hjemløse og visitere til den tværfaglige, individuelle hjælp, der er brug for. De almene boligselskaber har allerede en bred palet af bomuligheder og boligsocial rådgivning, koncepter for billige boliger og samspil med kommuner. 

Odense, der ofte fremhæves som det gode eksempel, samarbejder både med boligselskaber, herberger, væresteder og Sand. Det kan lade sig gøre, når der er politisk vilje.

For de borgere, der bliver hjemløse, er der fortsat hjælp at hente på herberger, krisecentre, væresteder og i opsøgende projekter. De er det nederste sikkerhedsnet, og vi advarer mod at svække dem. 

Tværtimod vil vi gerne have dem styrket, så kommunerne forpligter sig til at bruge de udredninger og gode råd, de får fra hjemløse og fagfolk i marken.

Forrige artikel DI: Ministeren skaber usikkerhed på socialområdet DI: Ministeren skaber usikkerhed på socialområdet Næste artikel Borgmester: Det sociale frikort skal gøres mindre bøvlet Borgmester: Det sociale frikort skal gøres mindre bøvlet
Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 49

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 49

OVERBLIK: Sundhedsstyrelsen holder temadag om coronasmitte blandt etniske minoriteter, to ministre er indkaldt i samråd om tobaksafgifter, og DI indbyder til webinar med Bjarne Corydon om konsulentbesparelser. Altinget giver dig her overblikket over de vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.