Antallet af udsatte boligområder og parallelsamfund falder for femte år i træk: Se alle de nye lister her

Der er endnu en gang færre boligområder, der optræder på regeringens lister over udsatte boligområder og parallelsamfund. Se alle listerne her. 

Tingbjerg/Utterslevhuse er ikke længere at finde på listen over udsatte boligområder. Boligområdet har ellers siden 2018 været kategoriseret som først hård ghetto og siden et såkaldt omdannelsesområde.<div><br></div>
Tingbjerg/Utterslevhuse er ikke længere at finde på listen over udsatte boligområder. Boligområdet har ellers siden 2018 været kategoriseret som først hård ghetto og siden et såkaldt omdannelsesområde.

Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Fo femte år i træk falder antallet af boligområder på regeringens liste over parallelsamfund og udsatte boligområder.

Der er således i 2022 blot 17 områder, der karakteriseres som udsatte boligområder, hvoraf de ti beskrives som parallelsamfund på grund af områdernes høje andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

På sidste års opdatering af listerne var der 20 udsatte boligområder og 12 parallelsamfund. 

Blandt de områder, der i 2022 ikke længere optræder på listerne, er Tingbjerg/Utterslevhuse, der ellers har figureret på listen over omdannelsesområder - der tidligere blev kaldt hårde ghettoer - siden ghettoloven blev indført i 2018. 

Området skal dog stadig færdiggøre den såkaldte udviklingsplan for at nedbringe antallet af almene familieboliger, der er et krav til alle områder, der har optrådt på listen over omdannelsesområder. 

De to områder Aldersrogade og Grønneparken, der ligger i henholdsvis København og Holbæk, har også været i så stor fremgang, at de forlader listen med årets opdatering, der altid falder 1. december. 

Her er alle områderne på listerne 2022

Omdannelsesområder

  • Mjølnerparken (København)
  • Tåstrupgård (Høje-Taastrup)
  • Vollsmose (Odense)
  • Nørager/Søstjernevej m.fl (Sønderborg)
  • Stengårdsvej (Esbjerg)
  • Sundparken (Horsens)
  • Skovvejen/Skovparken (Kolding)
  • Bispehaven (Aarhus)
  • Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)

Parallelsamfund

  • Askerød (Greve)

Udsatte boligområder

  • Rønnebærparken/Æblehaven (Roskilde)
  • Lindholm (Guldborgssund)
  • Byparken/Skovparken (Svendborg)
  • Præstebakken/Syrenparken (Esbjerg)
  • Hedelundgårdparken (Esbjerg)
  • Glarbjergvej-området (Randers)
  • Gammel Jennumparken (Randers) 

Forebyggelsesområder

Der er 67 boligområder, der optræder på regeringens liste over forebyggelsesområder. Det er fem flere end sidste år. Du kan se hele listen her

Sådan ender et boligområde på listerne

Et boligområde er et udsat boligområde, hvis det har over 1.000 beboere og samtidig opfylder mindst to af følgende fire kriterier:

  1. Der er over 40 procent af beboernee i alderen 18 til 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (opgjort som gennemsnittet over de seneste to år).
  2. Der er over tre gange så mange beboere i området, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer som landsgennemsnittet (opgjort som gennemsnit over de seneste to år).
  3. Der er mere end 60 procent flere af områdets beboere i alderen 30 til 59 år end landsgennemsnittet, der kun har en grunduddannelse. 
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Hvis der samtidig er over 50 procent indvandrere og efterkommere i boligområdet, vil det blive kategoriseret som et parallelsamfund.

Hvis området har været kategoriseret som parallelsamfund i mindst fem år, vil det komme på listen over omdannelsesområder, hvor der stilles krav om at lave planer for at nedbringe antallet af almene familieboliger. 

Det kan eksempelvis ske gennem nybyggeri af private boliger, omdannelse til ungdoms- eller ældreboliger eller nedrivning. 

I 2021 blev kategorien forebyggelsesområde introduceret i som selvstændig liste. Boligområder optræder på den, hvis de har mindst 1.000 beboere og en andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere over 30 procent. Samtidig skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

  1. Der er over 30 procent af beboerne i området mellem 18 og 64 år, de rer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller udenfor uddannelsessystemet. 
  2. Andelen af beboere med en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer er mindst to gange højere end landsgennemsnittet.
  3. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der ikke har anden uddannelse end en grunduddannelse er 60 procent højere end befolkningen i samme aldersgruppe.
  4. Det gennemsnitlige indkomstniveau for beboere mellem 15 og 64 år er lavere end 65 procent under den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme aldersgruppe i regionen. 

Kilde: Indenrigs- og boligministeriet

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion