Arbejdskraftreserve eller bare arbejdsløs?

Af Ole Pass
Formand for Socialcheferne i Danmark 

Dagbladet Børsen offentliggjorde d. 25. september 2007 i sin leder, og i en stort anlagt artikel, en undersøgelse, der på basis af Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, www. jobindsats.dk angiveligt skulle vise, at der er stor forskel på kommunernes vurdering af, hvad der skal til for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men nok så markant, at hvis alle kommunerne vurderede som den bedste kommune ville yderligere 15.000 kunne komme i arbejde!!

Gid det var så vel!

Undersøgelsen opdeler kommunerne i 11 klynger, der har samme rammevilkår med hensyn til blandt andet etnicitet, antal enlige forsørgere, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedets sammensætning m.v..

Så langt, så godt.

Man undersøger herefter, hvor mange personer i de enkelte kommuner, der er i match gruppe 1 - 3, dvs. arbejdsmarkedsparate, og hvor mange, der er i match gruppe 4 og 5, for hvem der skal gives en støtte, førend de betragtes som parate til arbejdsmarkedet.

Herefter ryger kæden imidlertid totalt af!

Først og fremmest, fordi det af helt uforklarlige grunde i undersøgelsen opleves som noget positivt at have en relativt stor procentdel kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate og som vel at mærke alligevel ikke var kommet i arbejde!

Ville det ikke være naturligt at resonere modsat? Med de gunstige konjunkturer, der er på arbejdsmarkedet bør ledigheden blandt match 1 - 3 alene være strukturel og af yderst kort varighed.

Der er ingen snuptagsløsninger 

Anden fatale fejl er, at undersøgelsen slet ikke giver grundlag for påstande end sige konklusioner om, at kommunerne matchkategoriserer forskelligt.

Tredje fejl er, at man ser bort fra, at matchkategoriseringen alene er et administrativt værktøj til hjælp for tilrettelæggelsen af de samlede indsats i kommunen, og at man langt fra er dømt ude, fordi man ikke tæller med i match 1 - 3.

At der er tale om fatale fejl dokumenteres af, at hvis man anvender samme metode, men med relevante målekriterier såsom, hvor mange, der er kommet i arbejde, hvor stor beskæftigelsesfrekvensen er og lign., vendes der totalt op og ned på den "rangfølge" i klyngerne, som Børsen opstillede, og samtidig brister sæbeboblens glade budskab: "Skjult jobreserve på 15.000 i kommunerne."

Det er i sig selv ærgerligt, at vi ikke bare med et snuptag, i form af en ændret kategorisering, kunne fremtrylle en sådan løsning, som både de arbejdsløse og arbejdsmarkedet har fortjent.

Det er imidlertid også ærgerligt, at DA tog undersøgelsen for gode varer uden at stille de meget nærliggende spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet.

Der er brug for et stort fokus og også gerne et kritisk et på, om kommunerne løser sin opgave på beskæftigelsesområdet tilfredsstillende. Det sker bedst ved en konstruktiv dialog om at nå et fælles mål.

Vi er i kommunerne glade for de nye statistiske muligheder for at benchmarke kommunerne indbyrdes, hvor jobindsats.dk er et nyttigt redskab. Især hvis det benyttes korrekt! Hvad jeg håber, det vil blive fremover.