Debat

Askovfonden til regeringen: Allier jer med dem, I er mest uenige med

Hvis den nye regering skal bureaukratiet og systemtænkningen til livs, kræver det grundlæggende tillid. Vi skal sætte relationen i centrum, skriver Helle Øbo og kommer med tre opfordringer til den nye socialminister.

Opgøret med dokumentation og bureaukrati kræver, at den nye regering tør involvere stemmer fra virkelighedens praksis, skriver Helle Øbo.
Opgøret med dokumentation og bureaukrati kræver, at den nye regering tør involvere stemmer fra virkelighedens praksis, skriver Helle Øbo.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Helle Øbo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er med store forventninger til fremtidens velfærd, at jeg byder velkommen til Danmarks nye regering.

"En grundlæggende og omfattende frisættelse af den offentlige sektor og vores velfærdssamfund" var en af statsminister Mette Frederiksens udtalelser, da regeringens arbejdsprogram blev fremlagt. "Den nye regering vil tage et opgør med dokumentation og bureaukrati, og frisætte velfærdssamfundet."

Fra mit perspektiv kan det kun gå for langsomt, men det kræver, at den nye regering tør involvere stemmer fra virkelighedens praksis, hvis opgøret skal give mening på den lange bane.

Den store reform af socialområdet er prøvet før med Margrethe Vestagers Tillidsreform, og Inger Støjbergs "Væk med bøvlet", men det handlede igen udelukkende om afbureaukratisering og besparelser - ikke tillid. I praksis er det ikke min erfaring, at de forandrede til det bedre.

Trods end nok mangfoldighed end normalt, er et råd til den nye regering at alliere jer med dem, som tør være uenige med jer

Helle Øbo
Direktør, Askovfonden

Trods en nok større uenighed eller mangfoldighed end normalt i regeringsførelsen, er et råd til den nye regering alligevel at alliere jer med dem, som tør være uenige med jer.

Demokrati handler ikke kun om at være enig eller uenig, med dem man er i regering med, men i lige så høj grad om at få feedback fra den virkelige verden udenfor Christiansborgs tykke mure.

Systemtænkningen har spillet fallit

Som andre peger på, er vi i en tid med flere såkaldte vilde problemer, som klima, økonomi og pres på velfærden.

Mit perspektiv er velfærd, og her ser vi ind i en stigning på det specialiserede socialområde, som vokser eksplosivt. Ifølge Mandag Morgen modtog 1851 mennesker for fem år siden hjælp for mere end en million kroner om året. I 2022 er antallet vokset til 2328 og er således en stigning på 26 procent.

Udgifterne til de allermest udsatte borgere vokser nærmest eksplosivt, og om meget få år er velfærd, som vi kender det i dag, i risiko for at kollapse.

Stigende omkostninger til det specialiserede socialområde påvirker kommunernes økonomi, og dermed også andre områder, som skoler, plejehjem og så videre, og hvis vi ikke finder andre og bedre løsninger i fremtiden, har det alvorlige konsekvenser for alle danskere, der er brugere af vores velfærd i dag.

Min hypotese er, at vi i alt for mange år har ageret reaktivt på socialområdet, og det ser vi nu konsekvensen af ved de stigende omkostninger, fordi mennesker ikke er blevet grebet proaktivt og i tide.

Mange af de borgere, som kræver intensiv hjælp, karakteriseres ofte som komplicerede sager, men i min optik handler det i lige så høj grad om, at vi har fået skabt et system rundt om borgeren, som er komplekst og unødigt bureaukratisk.

Fremtidens velfærd må bygges på en relation til de mennesker, vi skal hjælpe, og indrettes efter dem

Helle Øbo
Direktør, Askovfonden

Ud fra mit perspektiv har systemtænkningen spillet fallit, og vi er nødt til at have nogle helt andre radikale løsninger på banen, hvis vi skal ændre det faktum, at velfærden i Danmark er under massivt pres.

Tre gode råd

Selvom opgøret med bureaukratiet er sat højt på regeringens dagsorden, vil det nok primært være den nye socialminister, der skal få de store visioner til at blive virkelighed. 

Derfor vil jeg gerne sige hjertelig velkommen til den nye socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vi har brug for et opgør med nuværende praksis, og for at dette kan realiseres, er her et par konkrete forslag, som kan anvendes for en konstruktiv udvikling af vores velfærdsstat.

  1. Skab rum for praksisnær udvikling: Ud fra denne overliggende vision bør praksis ude i kommunerne, og over for den enkelte borger, være rettet imod, at der benyttes værktøjer og systemer, der er designet til kontinuerlig udvikling og læring gennem feedback, ekspertviden og praksisnærhed.
  2. Finansiér og fremhæv alternative modeller: Det nuværende system er kendetegnet ved en blind tro på dets egenskaber. Der hersker en kultur, hvor alternativer ikke i udgangspunktet bliver betragtet som udviklingsmuligheder men som forhindringer for, at systemet kan reproducere sig selv.
  3. Facilitér dialogen: Christiansborg og i forlængelse heraf kommuner, regioner, civilsamfundet og NGO’er bør i samarbejde udvikle og skabe rammerne og vilkårene for en velfærdsmodel med relationen i centrum. Inviter dem der er mest uenige ind i maskinrummet, så du på den måde kan forebygge blinde vinkler og gentagelser fra tidligere tider.

Fremtidens velfærd må bygges på en relation til de mennesker, vi skal hjælpe, og indrettes efter dem.

Resultatet skal drive processen. Det vigtige spørgsmål er ikke "hvad virker?" men snarere: "Er det, vi laver sammen, det, der virker for dig?"

Jeg glæder mig til samarbejdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Øbo

Adm. direktør, AskovFonden, bestyrelsesmedlem, Open Social Value Bank
MBA (Middlesex University. 2017), bachelor i pædagogik (Hovedstadens Seminarium)

0:000:00