BKF: Politisk kriseindsats for udsatte børn har forkert fokus

Af Anne Vang Rasmussen, Ane Stalknecht, Lars Sloth og Helle Støve
Formand i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), næstformand i BKF, næstformand i BKF og formand for Børne- og Familienetværket i BKF
Vi har i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) noteret os, at der er indgået en politisk aftale omkring de sårbare grupper. Og særligt de sårbare børn.
Det er vi i BKF meget tilfredse med. Ikke mindst fordi aftalen giver mulighed for, at vores børnefaglige medarbejdere nu i langt højere grad kan komme i arbejde med fysisk fremmøde. Selvfølgelig med respekt for de sundhedsfaglige retningslinjer der gælder.
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) for over seks uger siden sendte alle offentlige medarbejdere hjem for at arbejde hjemme, har man arbejdet på fortsat at have kontakt med de sårbare børn.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det er foregået forskelligt fra kommune til kommune – men medarbejderne har alle haft øje for den særlige udfordring, der har været i forhold til at hjælpe de børn, som har brug for hjælp.
Forkert fokus i medierne
Rundt omkring i kommunerne har socialrådgivere og børnefaglige medarbejdere eksempelvis kommunikeret med børn og unge via digitale medier, vi har haft eksempler på daglig kontakt gennem telefon, ligesom vi også har handlet i alle alvorlige sager – både eksisterende og nye.
Fokus har været på de mange frivillige organisationer, der modtager millionbeløb ud fra en tese om, at netop de er løsningen. Det er et forkert fokus.
Anne Vang Rasmussen, Ane Stalknecht, Lars Sloth og Helle Støve
Formand i Børne- og kulturchefforeningen (BKF), næstformand i BKF, næstformand i BKF og formand for Børne- og Familienetværket i BKF
For de udsatte børn og familier har situationen de seneste seks uger selvsagt ikke været optimal.
Vores medarbejdere har haft yderst vanskelige vilkår at arbejde i. Men det er vigtigt at fastholde, at vi i den seneste periode ikke har ”sluppet tøjlerne”, og at der har været arbejdet målrettet med de børn, vi har kendt – om end anderledes end før coronakrisen.
Den politiske aftale, der er indgået, og særligt nyhedsdækningen i de landsdækkende nyheder giver os anledning til bekymring.
Fokus har været på de mange frivillige organisationer, der modtager millionbeløb ud fra en tese om, at netop de er løsningen. Det er et forkert fokus.
Det glædelige ved aftalen er jo netop, at vores medarbejdere i kommunerne nu reelt er på vej tilbage til at løse deres uhyre vigtige opgaver på børneområdet. Så de sårbare børn igen kan regne med, at de kan mødes fysisk med deres socialrådgiver, psykolog, familiebehandler eller kontaktperson.
Det kommunale får ikke tilsvarende midler
Civilsamfundet er vigtigt for os i BKF. Det er de mange forskellige frivillige organisationer også. Men vi skal hele tide have for øje, at deres opgave i høj grad handler om at være talsmænd for de sårbare unge.
Det er medarbejderne i kommunerne, der i henhold til serviceloven, sørger for de konkrete løsninger for det enkelte barn, og det skal vi holde fast i.
Medarbejderne i kommunerne arbejder målrettet på at inddrage aktører fra civilsamfundet og i barnets netværk, når det er til gavn for barnet. Det ligger der en både stor og væsentlig koordineringsopgave i.
Vi bemærker, at mens de frivillige organisationer modtager et større millionbeløb til at indgå i partnerskaber med kommunerne omkring de sårbare børn, er der ikke på nuværende tidspunkt sat tilsvarende midler af til den kommunale del af partnerskabet.
Det er heller ikke tydeligt i aftalen, hvor langt partnerskabet rækker mellem kommunerne og de frivillige.
Stabilitet er vigtig i krisetid
BKF er nødt til at pege på, at det særligt i en krisesituation som den, vi er i netop nu, er vigtigt med stabilitet og kontinuitet i opgaveløsningen. Ligesom det er vigtigt, at der ikke netop nu skabes forvirring om, hvem der har hvilke bolde i opgaveløsningen.
I BKF er vi glade for det gode samarbejde, vi har med de mange gode organisationer, der er i Danmark – og indgår gerne partnerskaber om løsningen af opgaver.
Men det skal ske med respekt for, hvem der grundlæggende løser den store opgave, der er med sårbare børn og unge, som er i mistrivsel.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud

























