Borgmester: Det kontantløse samfund umyndiggør ældre og sårbare medborgere

I København og resten af landets kommuner har vi ventet i mere end et år på, at erhvervsministeren og bankerne finder en løsning på, hvordan socialt udsatte og ældre mennesker kan få adgang til kontanter i et samfund, som bliver mere og mere kontantløs og digital.

Regeringen har nedsat en såkaldt hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger på problemet. Det var i maj 2021. Men resultaterne lader vente på sig – og bankerne fortsætter med at lukke for deres bemandede kontantkasser. 

Der er behov for en permanent løsning, der hjælper alle de borgere, der har brug for hjælp til at få kontanter fra bankerne

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, København Kommune

Det er en kæmpe udfordring for hjemløse, ældre og sårbare borgere, der er afhængige af kontanter. Det er et problem, som bankerne burde have taget hensyn til og ansvar for – for længst. De burde have fundet en permanent løsning – også for denne kundegruppe. Men det gør bankerne ikke, og regeringen har heller ikke imponeret med sit tempo. Og det er ikke godt nok. 

Midlertidige løsninger
Der er behov for en permanent løsning, der hjælper alle de borgere, der har brug for hjælp til at få kontanter fra bankerne – frem for de midlertidige løsninger, vi har i dag.

I København har vi i dag på socialområdet en midlertidig løsning. Det startede under den første corona-nedlukning, hvor kommunen i samarbejde med bankerne og Finans Danmark af nød lavede en ”coronabank” og udbetalte penge til nogle af byens hjemløse og udsatte. Det må vi ikke. 

Siden marts 2021 har Socialforvaltningen i København haft særaftaler med enkelte banker. I praksis fungerer det i dag sådan, at de hjemløse borgere flere dage i forvejen skal give oplysninger til gadeplansmedarbejdere i Socialforvaltningen, så bankerne i god tid kan få besked, inden de kan have kontanter klar. 

Og så skal borgerne så igen møde op fire dage efter i banken og hente pengene. 

Det er ikke en holdbar løsning. Det er bureaukratisk og tungt. Jeg synes, det er umyndiggørende og løsningen tager åbenlyst ikke højde for, at vi taler om en gruppe af mennesker, som i forvejen lever et udsat og i nogle tilfælde ganske kaotisk liv.

Kommunerne agerer bank
Dertil kommer, at Socialforvaltningen bruger mange ressourcer på at få noteret borgernes personlige oplysninger som navn, kontonummer, CPR-nummer, og få videregivet oplysningerne til bankerne.

Er det en kommunal kerneopgave at agere bankmedarbejder?

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Det er ressourcer, som går fra det opsøgende gadeplansarbejde. Og det er nærliggende at spørge, om det virkelig er det, vi skal. Er det en kommunal kerneopgave at agere bankmedarbejder? 

Udover de hjemløse rammer det kontantløse samfund også ældre og sårbare borgere, som kommunen hjælper med for eksempel hjemmepleje.

Nogle af dem giver deres hjemmehjælpere samtykke til at hæve kontanterne til dem. Men fortsætter bankerne med at lukke denne ene kontantkasse efter den anden, vil der ikke være mulighed for det mere, og det efterlader derfor denne gruppe borgere uden mulighed for at få deres penge.

Derfor kan vi ikke vente længere – vi har behov for en permanent løsning.

Så kære regering, enten skal bankerne pålægges ansvaret eller også skal kommunerne have hjemmel til lave en permanent løsning selv.

Det kontantløse samfund skaber udfordringer for de mest udsatte og sårbare borgere. Det rammer skævt. Det kan og skal vi gøre bedre.

Rettet 8. april klokken 14:38: Denne udgave af debatindlægget er en tilrettet version. Den første version, Altinget bragte, var et udkast, som ved en fejl var blevet sendt til Altinget.