Kommentar af 
Birgitte Arent Eiriksson

Det kontantløse samfund er skidt for vores mest sårbare medborgere

De bemandede kontantkassers død skaber udfordringer for dem, der af forskellige grunde ikke kan håndtere et hævekort og derfor er dybt afhængige af adgangen til kontanter, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

Den accelererende udvikling mod et kontantløst samfund har også en bagside, fordi en særlig gruppe udsatte personer ikke kan få adgang til deres egne penge, skriver Birgitte Arent Eiriksson.
Den accelererende udvikling mod et kontantløst samfund har også en bagside, fordi en særlig gruppe udsatte personer ikke kan få adgang til deres egne penge, skriver Birgitte Arent Eiriksson. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Birgitte Arent Eiriksson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Færre og færre danskere har sedler og mønter mellem hænderne til daglig, og de kassebetjente bankfilialer forsvinder fra gadehjørnerne i en rivende hast. Det er godt og nemt for de fleste, men skidt for dem, der af forskellige grunde ikke kan håndtere et hævekort og derfor er dybt afhængige af adgangen til kontanter.

De fleste danskere klarer sig uden besvær med Netbank, betalingskort, MobilePay og ApplePay, og der er endda digitalt indfødte, som også benytter sig af kryptovaluta som Bitcoin.

Men den accelererende udvikling mod et kontantløst samfund har også en bagside, fordi en særlig gruppe udsatte personer ikke kan få adgang til deres egne penge.

De ramte personer er primært hjemløse og misbrugere, der ikke kan huske deres pinkode, eller som mister deres hævekort, fordi det bliver tabt eller stjålet, eller fordi de presses til at udlevere det til bandemedlemmer og pushere.

Vi venter derfor i spænding på at se anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte i maj 2021

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, Justitia

Der kan dog også være tale om personer, som har svært ved at anskaffe sig et hævekort på grund af manglende adresse, ældre personer, der ikke er fortrolige med digitale løsninger, eller personer med fysiske handicap eller psykiske lidelser, som ikke kan anvende et hævekort.

Brugen af kontanter har i en årrække været nedadgående i Danmark, og ifølge Nationalbanken var det kun hver sjette fysiske handel, der blev foretaget med kontanter i 2019. Det er ikke længere rentabelt for bankerne at opretholde kontantkasser med personlig betjening, som derfor er forsvundet én efter én, yderligere forstærket af corona-epidemien.

Den sidste bankfilial på Vesterbro med personlig betjening lukkede i december 2020, hvilket både har ramt lokale ældre og misbrugere. Nordea vurderede, at 48 personer benyttede sig af muligheden for at hæve kontanter i denne filial i oktober 2020. Det er måske en lille, men også en meget sårbar gruppe i området.

Uden en bemandet kontantkasse er der personer, som har svært ved at få adgang til deres penge på den NemKonto, som alle danskere skal have for at få betalinger fra det offentlige. Ifølge de organisationer, der arbejder med gruppen, kan dette føre til, at der er personer, som falder ud af systemet og begår kriminalitet for at skaffe kontanter, optager private lån hos "lånehajer" eller lever på venners og bekendtes nåde.

Da ordningen med NemKonto blev indført i 2003, og de offentlige myndigheders brug af kontantkasser samtidig blev begrænset, var det ellers forudsat i lovbemærkningerne, at personer med særlige behov ikke ville komme til at opleve en serviceforringelse, da de kunne få adgang til kontanter i bankernes kontantkasser. Nu er virkeligheden en anden.

Læs også

Efter lukningen af de sidste bemandede kontantkasser har Københavns Kommune som en midlertidig løsning ageret "bank" i et tidsrum på to timer to gange om måneden. Siden denne ordning udløb i april 2021, har to bankfilialer på Vesterbro indført en ordning, hvor de har haft åbent tre gange om måneden i en halv time ad gangen, og hvor pengene skal bestilles mindst to bankhverdage i forvejen.

Det siger sig selv, at den slags midlertidige løsninger er meget vanskelige for gruppen at anvende. Et samarbejde mellem Danske Bank og organisationen Hus Forbi om at administrere hævekort for hjemløse har vist sig lovende, men kan næppe favne alle med behov for kontanter.

Vi venter derfor i spænding på at se anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte i maj 2021, der under inddragelse af en række interessenter skulle klarlægge problemet og komme med forslag til løsninger.

Tålmodigheden er brugt op. Der må hurtigst muligt findes en løsning, så det kan sikres, at hjælpen reelt når frem til vores mest sårbare medborgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, medlem, SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS, igangværende)