Chefkonsulent: En forbedret social indsats sker ved systemisk implementering

Det skal vi, fordi borgernes problemstillinger – specielt de borgere med de mere komplekse af slagsen – hænger sammen og ikke kan skilles og håndteres hver for sig, uanset om vores velfærdssystem er organiseret, som om det er muligt.

Hvis beskæftigelsesområdet vil have borgere med sociale problemer til at komme i arbejde, så er det nødt til at samarbejde med socialområdet.

Hvis socialområdet vil have folk til at minimere deres sociale problemer, så er beskæftigelse ofte en rigtig god vej dertil.

Alt for meget symptombehandling

Når vi tænker systemisk, er vi bevidste om, resultater bliver skabt, når vi kigger ud over vores eget fag- og ressortområde.

Dermed får vi skabt nødvendige broer til andre fagområder, som er nødvendigt for en sammenhængende indsats for borgerne.

Vi ved, hvad der virker på det sociale område, men vi mangler at implementere det.

Bo Jensen
Chefkonsulent, Socialstyrelsen

Det kræver, at blikket rettes stift imod tre centrale pointer:

Næsten al menneskelig adfærd er en konsekvens af den kontekst, adfærden foregår i. Vejen til at ændre adfærd sker ved at påvirke den kontekst, adfærden foregår inden for.

Hvis vi vil ændre på adfærden, så skal vi ændre på betingelserne for den: Den kontekst, som adfærden foregår inden for. Igen skal vi have en systemisk forståelse af den problemstilling, vi forsøger at håndtere.

Alt, alt for mange strategier og reformtiltag handler på symptomer. Ikke den kontekst og de systemiske strukturer, der er årsag til problemstillingen.

De fokuserer på dele frem for helheder og relationer. De overser de mange forskellige perspektiver, der er på problemstillingen og at ingen af dem er ’rigtige’, men at målet derimod er at skabe bro imellem dem.

Implementering tager tid

De overser, at konteksten er svær at påvirke, og at implementering derfor tager lang tid.

Længere tid, end vi regner med. Selv når vi er bevidste om det faktum.

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at nye strategier eller nye reformer bliver iværksat, inden der er en realistisk chance for, at den forrige strategi eller reform er blevet implementeret.

Vi undervurderer konsekvent, hvor lang tid implementering tager.

Fordi vi ikke tager højde for, hvor meget konktesten påvirker adfærden og fordi vi planlægger til mennesker, som vi ville ønske, de var – ikke som de er.

Mennesker er totale vanedyr

Det er rigtige mennesker, der skal implementere forandringer. Mennesker er totale vanedyr, der oftest – og ganske fornuftigt – kører på automatpilot.

Vi skal ofte tro på ting, før vi vil implementere dem, og vi har en stærk tendens til at holde fast i det, vi kender og gør i forvejen, fordi det nu engang koster kræfter at ændre adfærd.

Vi skal acceptere, at effektivitet ikke er, hvad de enkelte aktører på socialområdet laver hver for sig, men hvad de laver tilsammen i samarbejde med borgerne.

Bo Jensen
Chefkonsulent, Socialstyrelsen

Derudover så er der ofte et gab mellem menneskers intentioner og den adfærd, de udviser. Det skyldes, at virkelige mennesker har begrænsede kognitive kræfter.

Af samme grund har de heller ikke energi til at omstille sig og implementere nye aktiviteter hele tiden. Så ’det nye’ skal ikke blot være nyt, det skal virkelig være gennemtænkt, hvis vi skal ofre vores sparsomme ressourcer på det.

Der er heldigvis masser af eksempler på tværs af det kommunale landskab, hvor man lykkes med at implementere det, der virker for borgerne.

Fælles for dem alle sammen er dog, at der er tænkt systemisk, så det handler om, hvordan systemet kan tilpasse sig borgerne

Og fælles for dem er, at der er sat de nødvendige ressourcer og tilstrækkeligt tid af til at implementere det, der virker, når man arbejder med virkelige mennesker. 

For vi ved, hvad der virker på det sociale område, men vi mangler at implementere det.