Dårligt dansk hindrer uddannelse

NYHED: Trods tre års danskundervisning mangler indvandrere både skrive- og talefærdigheder til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. 46 procent frafalder, inden de har fuldført erhvervsuddannelsens grundforløb.
Ole Hall

Vi får stadigvæk elever, som har meget svært ved at klare sig.

Gitte Larsen
Afdelingschef, HG-uddannelsen i Høje Taastrup
Fakta
I perioden 1999-2003 er i alt 1378 ud af 35.104 kursister overgået fra Sprogcentrenes tre års dansk undervisning til en erhvervsuddannelse. Af dem begyndte 1279 på grundforløbet. 46 procent af dem faldt fra, inden undersøgelsen var afsluttet.

Det konkluderer rapporten:
Den typiske Danskuddannelse 2-kursist vil ikke have læsefærdigheder på dansk, der gør det muligt at tilegne sig det centrale faglige stof på hverken arbejdsmarkeds- eller erhvervsuddannelserne.

Kursisternes talefærdigheder gør dem ikke i stand til diskussion, stillingtagen eller debat.

Det anbefales i rapporten:
Erhvervsuddannelserne bør blandt andet styrkes med supplerende dansksproglige og fagsproglige tiltag samt opkvalificering af underviserne.

Sprogskolerne bør fokusere mere på indhold, der giver skolefærdige fagligheder, uddannelsesrelaterede emner, fagsprog og case-eksaminer.

Kilde: Altinget
Erhvervslivet går glip af tøj-ekspedienter, isenkræmmere og kontorassistenter med indvandrerbaggrund.

Det skyldes, at indvandrernes danskniveau er så lavt, at det hindrer mange af dem i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det viser en ny rapport lavet af Danmarks Pædagogiske Universitet for Integrationsministeriet.

”Der er tale om rigtig mange svage elever, som vi forsøger at lappe på,” siger Gitte Larsen, der er afdelingsleder ved Handelsskolens Grunduddannelse (HG) i Høje Taastrup.

Hun er enig i rapportens konklusion, der siger, at både læse- og talefærdighederne hos indvandrerne er utilstrækkelige.

0:000:00