Dansk Erhverv: Regeringsgrundlag giver grobund for optimisme

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv 

”Der skal være større gennemsigtighed og bedre sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet på det specialiserede socialområde, og tilbageværende barrierer for personers frie valg skal afdækkes, ligesom det skal være enklere at navigere mellem de forskellige tilbud”.

Med denne passage fra det endnu dugfriske regeringsgrundlag rammer regeringen her hovedet på sømmet.
Større økonomisk gennemsigtighed på socialområdet er en af de største forudsætninger for mere end blot en mere økonomisk effektiv socialpolitik.

Er priserne mellem tilbud ikke fuldt ud sammenlignelige, og medtager kommunerne ikke alle deres reelle omkostninger, hvordan kan man så styre efter kvalitet og en mere virksom socialpolitik? Borgeren skal da have det bedste til prisen.

Som erhvervsorganisation for både private og selvejende tilbud står økonomisk gennemsigtighed derfor højt på ønskelisten til Danmarks nye børne- og socialminister, Mai Mercado (K), og hendes ministerkollegaer. Vi glæder os til samarbejdet

Kommunerne lukker sig om sig selv
Baggrunden er alvorlig nok. Det er efterhånden en nøgtern konstatering, at kommunerne handler mindre med omverdenen. Både med andre kommuner og med de private leverandører.

Må man ønske noget, man allerede har? Og er det klogt op til jul? I så fald skulle det være, at det nye Børne- og Socialministerium fortsætter det strategiske løft af socialpolitikken – mere styring efter, hvad der virker.

Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

KORA satte i oktober måned tal på nedgangen fra 2010 til 2014. En antagelse er, at det fald er fortsat ind i 2015 og 2016.

På trods af krav i Socialtilsynet og i Tilbudsportalen, så udnytter kommunerne altså ikke markedet godt nok, men optimerer i stedet egne tilbud. Det er ikke effektivitet.  

Derfor er vi i Dansk Erhverv glade for regeringsgrundlaget og den forståelse, som området mødes med politisk.

Vigtigt med koordination
Det var nu tidligere social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der satte sig i spidsen for mere gennemsigtighed og i august i år annoncerede en egentlig takstreform. Det fortjener hun ros for.  

Så kan det omvendt godt bekymre, at netop Social- og Indenrigsministeriet nu er opdelt. At Indenrigsministeriet, der for eksempel deltager i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi, nu ikke længere deler hverken tag eller minister med ressortministeriet for en af den offentlige sektors største offentlige udgiftsposter, nemlig socialområdet.

Et reelt løft forudsætter med andre ord en stærk koordination på tværs af regeringen.

Forsæt fokus på vidensbaseret socialpolitik
Må man ønske noget, man allerede har? Og er det klogt op til jul? I så fald skulle det være, at det nye Børne- og Socialministerium fortsætter det strategiske løft af socialpolitikken – mere styring efter, hvad der virker.

Altså, at minister og ministeriet forsætter arbejdet med en datastrategi, forsætter den årlige socialpolitiske redegørelse og sætter damp på det kommende sociale udviklings- og investeringsprogram, som netop udsprang fra Karen Ellemanns tidligere ministerium.  

Hos mange af de private leverandører, inden for eksempelvis socialpsykiatrien, er løbende dokumentation og styring efter effekt i dag et væsentligt konkurrenceparameter. Og sådan skal det også være. 

De ikke-offentlige leverandører deltager derfor gerne, når fremtidens indsatser skal udvikles og endnu vigtigere skal fungere lokalt. På ønskesedlen står derfor samarbejde og inddragelse