Debat

Hjemløses landsorganisation: Lidt hjælp er bedre end ingen hjælp

DEBAT: Flere problemstillinger skal løses, hvis man skal have personer ud af hjemløshed. Kontanthjælpsloft skaber utryghed og selvmøderprincippet er under pres. Der er dog også positive tendenser fra eksempelvis serviceloven, skriver Ask Svejstrup fra Sand.

Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand, De Hjemløses Landsorganisation

Man bliver ikke hjemløs, bare fordi man drikker, eller fordi man har en psykisk lidelse. Men det øger risikoen for, at man bliver hjemløs.

Grunden til, at jeg nævner nogle indlysende sandheder, er, fordi man skal huske på, at hjemløse ofte har en række problemstillinger, der alle sammen skal løses i et eller andet omfang, for at få en person ud af hjemløshed.

Derfor opfordrede jeg i mit indlæg her i Altinget for en måned siden børne- og socialminister Mai Mercado (K) til at samarbejde med sine ministerkollegaer om at bekæmpe hjemløshed fra flere fronter på én gang.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Væk med det snævre fokus. Mere helhedsperspektiv.

Og man skulle næsten tro, at hun havde læst, hvad jeg havde skrevet, for jeg fik svar på tiltale i det interview, Mai Mercado gav til Politiken 16. december 2016.

I takt med at kommunerne indskrænker åbningstider, digitaliserer og sparer, får hjemløse mere og mere brug for, at der findes boformer, der kan give den støtte og omsorg, der skal til for at få mod på at få livet på ret køl igen.

Ask Svejstrup Sekretariatsleder i Sand, De Hjemløses Landsorganisation

Her gav hun udtryk for, at hun vil holde sig inden for sit eget ressortområde, og at hun som sin forgænger ikke anerkender økonomisk armods negative indflydelse på en persons sociale kompetencer og psykiske velbefindende.

Så i den forstand er det jo ganske oplagt ikke at dvæle for meget ved, hvorfor vi producerer flere og flere hjemløse.

Nye love skaber utryghed
Der er mange veje ind i hjemløshed, men ikke desto mindre ved vi, at det hjælper på folks evne til at holde fast i en såkaldt ”normaltilværelse”, at man sikrer, at de har en tilstrækkelig høj indkomst til, at de kan blive i egen bolig og ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt de har til dagen og vejen.

Den viden vælger børne- og socialministeren, og et flertal i Folketinget, at sidde overhørig, når de nedsætter kontanthjælpen, skærper rådighedskravet, pålægger syge og misbrugere at arbejde 225 timer på et år, laver kontanthjælpsloft og så videre.

Det skaber en evig utryghed for folk, der i forvejen føler sig lidt udenfor.

Men tilbage til Børne- og Socialministeriet. Under Mai Mercados forgænger, Karen Ellemann (V), reviderede man Serviceloven på to centrale områder, når man taler hjemløse – og det har ikke fået den positive opmærksomhed, det fortjener. 

For det første styrkede man retssikkerheden for hjemløse, der opholder sig på boformer for hjemløse, ved at genindføre muligheden for at klage over udsmidninger og afvisninger fra boformen, så det igen bliver muligt for en hjemløse at spørge en uafhængig instans – Ankestyrelsen – om det er i orden at smide vedkommende ud.

Husk på, at boformer for hjemløse er sat i verden for at give husly, støtte og omsorg til mennesker, som har brændt alle andre broer. Når en hjemløs banker på en boforms dør, har de oftest mangfoldige problemer at kæmpe med.

Hvis en boform afviser dem eller smider dem ud, har de som regel ingen andre steder at gå hen.

Det andet, hun nåede at lave om på, var opholdsbetalingen på boformer. Groft sagt er det den kommune, hvor boformen ligger, der en gang om året beslutter, hvor meget en beboer skal betale for at bo på boformen.

Typisk ligger beløbet på 2000 – 3500 kroner eksklusiv kost om måneden. Men de retningslinjer gælder ikke for alle kommuner, der har borger på en boform. Hvis din sidste adresse var i nabokommunen, kan denne kommune – som har ansvaret for at hjælpe borgeren – kræve en hel anden betaling for opholdet.

Jeg har set eksempler på, at en beboer har skullet betale 6000 kroner om måneden for et ophold på en boform. Vel at mærke for den samme ydelse, som en anden beboer kun skulle betale halvdelen for.

Flere er kommet i klemme
Fra og med 1. januar 2018 skal opholdsbetalingen på landets boformer være den samme, så hjemløse ikke får grimme overraskelser, når de tager ophold.

SAND – De hjemløses landsorganisation har gentagne gange råbt vagt i gevær og oplevet mange hjemløse, der er kommet i klemme, så vi glæder os over, at det laves om, selvom der går et år, før ændringen slår igennem. 

På trods af jeg gerne så et tværministerielt samarbejde, tolker jeg dog den nye ministers udtalelser som, at også hun er lydhør over for forslag, der kan forbedre eller lette hjemløses hverdag.

Og eftersom der ikke er de store økonomiske omkostninger forbundet med de to nævnte ændringer – så fortsæt endelig ad den vej.

Jeg foreslår, at hun sætter fokus på, om kommunerne overholder den gældende lovgivning. Eksempelvis er kommunerne forpligtet til at sørge for, at der er boformspladser til alle de hjemløse, der har behov for det.

Den forpligtelse lever især de store byer ikke op til. I Hovedstadsområdet er problemet selvsagt størst, og den politiske vilje her til at gøre noget for at overholde loven ligger på et meget lille sted.

I midten af december 2016 spurgte SAND boformer i hovedstadsområdet om, hvor mange hjemløse de afviste om dagen. De fleste svarede to til fem om dagen. En enkelt svarede at de havde afvist 13–14 hjemløse det sidste døgn.

Der var ingen steder, der havde én eneste ledig plads. Det er selvsagt et kæmpe problem, man fra ministeriets side kunne interessere sig for.

Rigsrevisionen har også kritiseret
Det er ikke kun de hjemløse, os, der kritiserer den manglende indsats. Rigsrevisionen langer hårdt ud efter Socialministeriet i en rapport fra august 2014, hvor de blandt andet kritiserer ministeriet for ikke at gøre nok for at understøtte kommunernes mulighed for, at hjemløse på forsorgshjem kommer i egen bolig eller på anden måde kommer videre med deres liv.

Det bunder selvfølgelig i, at der ikke er tilstrækkeligt med billige boliger, man kan anvise hjemløse. Med kontanthjælpsloftet bliver behovet for billige boliger endnu større, hvorfor problemet må forventes at vokse med voksende tilgang til hjemløsegruppen som konsekvens.

Det problem hverken kan eller vil socialministeren gøre noget ved inden for eget ministeries rammer. Det, hun imidlertid kan gøre noget ved, er den gruppe hjemløse, som bor rigtig lang tid på forsorgshjem. Nogen gange i årevis.

Denne gruppe har typisk haft en langt liv med misbrug og været på institution i store dele af livet. Gruppen udgør cirka 10 procent af dem, som kommer på en boform, men fordi de er der så lang tid, optager de meget plads. Ved at give et permanent tilbud, de rent faktisk kan blive i, kan man frigøre rigtig meget plads på boformerne.

Denne typer borger kan have glæde af en plads på et alternativt plejehjem eller andre botilbud, hvor de ikke skal bo alene, og hvor de kan få hjælp og støtte, når de har behov for det. Den udvikling bør Socialministeriet initiere.

Ministeriet kritiseres i rapporten også for ikke at sørge for, at der bliver udarbejder §141 handleplaner for hjemløse.

En handleplan skal beskrive og koordinere de mange indsatser, der typisk skal iværksættes for, at den hjemløse får styr på de komplekse problematikker omkring bolig, misbrug, økonomi, psykiatri og så videre med henblik på at få den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.

Alle hjemløse skal tilbydes en handleplan, men det er de færreste, der har en. Endnu et punkt, Mai Mercado kunne rette blikket imod.

Selvmøderprincip er under pres
Jeg vil slutte af med at påpege noget, der skal bibeholdes, nemlig det såkaldte selvmøderprincip. Selvmøderprincippet giver en hjemløs ret til at henvende sig til hvilken som helst af de cirka 70 boformer for hjemløse, der er i Danmark.

Det er den hjemløses mulighed for frit at vælge, hvilken boform man finder passer bedst til en. Eksempelvis kan han have brug for at komme på en boform langt væk fra et bestemt misbrugsmiljø.

Man kan have brug for et sted, hvor man må drikke alkohol – eller et sted, hvor man ikke må. Selvmøderprincippet er under pres, fordi kommunerne er mere optaget af at ”styre” udgifter end at sikre, at borgerne kan få den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.

I det hele taget bør ministeren styrke boformerne og de kompetencer, de har. I takt med at kommunerne indskrænker åbningstider, digitaliserer og sparer, får hjemløse mere og mere brug for, at der findes boformer, der kan give den støtte og omsorg, der skal til for at få mod på at få livet på ret køl igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder, Sand (De hjemløses Landsorgnisation)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2001)

0:000:00