Det Sociale Netværk: Politikerne må erkende, at midlertidige psykiatripuljer ikke løser udfordringerne

Af Trine Hammershøy
Direktør i Det Sociale Netværk/headspace

Psykisk sygdom er den største sundhedsudfordring. Det er ikke kræft, der helt berettiget er blevet begunstiget af kræftpakker og årlige indsamlingsshows. Nej, befolkningen ser, ifølge Bedre Psykiatris undersøgelse, psykisk sygdom som den største sundhedsudfordring de kommende år, og det er især unge, der med mismod ser mod fremtiden for danskernes mentale sundhed.

Når vi nu ved, at psykisk sygdom ubetinget koster samfundet allermest og efterlader os med en regning på 17 milliarder kroner om året, primært på grund af tabt arbejdsfortjeneste, førtidspension og sygedage, så skulle man tro, at enhver politiker fra Thy til Tårnby ville have svar på og store visioner for, hvordan man kan tage hånd om de her udfordringer. Udfordringer, som er blevet diskuteret og belyst i et væk i de seneste mange år.

Men historier om drab, opråb fra psykiatere, sygeplejersker og stort set alle faggrupper har ikke ført til, at man fra politisk hold har fulgt op på det gode benarbejde, der blev lavet op til handleplanen i 2014. Vi står stadig tilbage med de samme udfordringer – et psykiatrisk system, der er hårdt spændt for, underlagt af silotækning, manglende ressourcer og et svingende fokus på forebyggelse.

Bevares. Der er mange gode takter. Det var blandt andet via støtte fra satspuljerne, at vi har fået udbredt headspace til nu 17 kommuner og har formået at sætte fokus på tidlige indsatser for unge, der mistrives, og som kæmper med store eller små problemer og ikke føler, at de får den rigtige støtte og hjælp i det etablerede system.

Langsigtet og forebyggende
Senest har vi også set, at satspuljeparterne prioriterer den nære, tidlige og direkte kontakt til psykiatrien for børn og unge. Her lægger man også op til, at et initiativ som headspace kan have en brobyggende funktion, som vi allerede samarbejder med Region Syddanmark om. Her bliver unge mødt som mennesker, tidspresset er væk, alt foregår på deres præmisser, og de kan få kyndig hjælp og støtte af frivillige og fagfolk, der både repræsenterer kommunen og regionen. Her er snitfladerne lagt til side, og vi koncentrerer os kun om en ting: hvad der giver mening for den unge.

Inddragelse af brugerne af psykiatrien kan skabe nytænkning og forme den kulturændring, der også er behov for.

Trine Hammershøy
Direktør, Det Sociale Netværk/headspace

Men puljefinansieringen skaber ikke det solide fundament, der skal til for at tage det lange lys på. Der skal skrues op for blusset i forhold til forebyggelse, og alle politikere fra byrådene til ”Borgen” må tage deres tørn, hvis de problemer, som et stort mindretal, cirka 20 procent, af nutidens unge slås med, ikke skal blive en bombe under velfærdsstaten.

Det er det første led i totrinsraketten, at vi får indført en systematisk, forebyggende indsats, der virker, og som hjælper det store mindretal af børn og unge, hvis vi skal vende udviklingen og sikre en bedre psykiatri også på den lange bane.

Midlertidighed løser intet
Dernæst skal vi opprioritere psykiatrien. Politikerne må omsider erkende, at vi ingen steder kommer med en psykiatri, der finansieres af midlertidige puljer fra satspuljen frem for finansloven. Vi skal slippe fagligheden løs og sikre, at vi i fremtiden får uddannet psykiatere og sammen med fagfolk får skabt et miljø, der gør det attraktivt og sikkert at arbejde i psykiatrien.

Her kan borgere, der har erfaringer, blive en uvurderlig kilde. I England har de lavet en handleplan for de næste 10 år, der er baseret på erfaringer fra omkring 20.000 psykiatribrugere. Erfaringerne peger alle i retning af, at psykisk sårbare, ligesom alle andre, vil mødes som mennesker, de vil anerkendes, lyttes til og accepteres. Her er vi nødt til opstille klokkeklare visioner for, hvad vi vil med psykiatrien, og hvordan vi forbedrer hverdagen og inddrager de mange tusinde danskere, der er en del af det psykiatriske system.

Inddragelse af brugerne af psykiatrien kan skabe nytænkning og forme den kulturændring, der også er behov for, hvor vi accepterer, anerkender og møder psykisk sårbare som mennesker i stedet for med stigma og tabu. Vi skal tænke ud af boksen og se muligheder i at bruge peers med erfaringer i politiet, på jobcentre og i andre områder af vores system. Det er et vigtigt skridt til at skabe et samfund, hvor det er okay at tale om den knækkede sjæl, og hvor folk kan få håb og tro på, at de kan indgå i det store fælleskab - og her er peers en uvurderlig nøgle, som vi skal bruge til at løse problemerne i psykiatrien.

En Psykiatrihandlingsplan 2.0, der omfavner både den forebyggende indsats, peers og væsentligt flere permanente midler på finansloven, er næste store skridt på vejen til en bedre psykiatri.