Her er partiernes krav til regeringens redningsplan for psykiatrien
ØNSKESEDDEL: Regeringen præsenterer fredag klokken 12 sit udspil til en ny psykiatrihandlingsplan. Ordførerne fra Folketingets øvrige partier har tårnhøje forventninger.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDer er bred enighed i Folketinget om, at et løft af psykiatrien er hårdt tiltrængt.
Regeringen er nu på trapperne med en ny psykiatrihandlingsplan. Og forventningerne blandt de øvrige partier er tårnhøje forud for udspillet, som ventes at blive præsenteret fredag.
"Det står sørgerligt til. Indsatsen i dag er rodet og alt for fragmenteret, og det betyder desværre, at vi taber alt for mange på gulvet. Så jeg har høje forventninger og håber virkelig, at der ligger nogle ting, som er lige til at gå til, men at man samtidig husker langtidsperspektivet, så vi også får sikret kvalitet i psykiatrien på den lange bane," siger Liselott Blixt, der er psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.
Psykiatrihandlingsplanen
Regeringen præsenterer sit udspil til en handlingsplan for psykiatrien fredag den 24. september.
I sit overblik over den kommende politiske sæson har Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, placeret psykiatrihandlingsplanen som den næststørste begivenhed på det sundhedspolitiske område - sundhedsreformen indtager førstepladsen.
Sådan lyder analysen fra Ole Toft:
"Først og fremmest skal man holde øje med beløbets størrelse til planens initiativer. Thorning-regeringens psykiatriplan til 2,2 milliarder kroner var i høj grad et engangsbeløb til især byggeri. Kun de 300 millioner var varige midler.
Generelt har røde partier mere fokus på psykiatri, og det vil derfor være en markant sejr for blå blok, hvis man ender med at få skrabet flere varige midler frem end Thorning-regeringen og resten af rød blok.
Indholdsmæssigt bliver det rigtigt interessant at se, hvilke svar regeringen vil komme op med i forhold til de mest alvorligt psykisk syge. Alle er enige om, at behandlingen i dag halter, men samtidig koster fem procent af de psykisk syge omkring 50 procent af psykiatribevillingerne.
Det vil også blive nærlæst, hvordan regeringen vil håndtere den store stigning af børn og unge med psykiske problemer. Stigningen presser både den kommunale psykiatri og skolerne – og den regionale behandlingspsykiatri. Hos sidstnævnte er opfattelsen ofte, at man ser for mange børn med milde problemer, som så tager tiden fra de alvorligt syge børn.
I tidligere udspil har regeringen lagt op til, at patienter med både psykisk sygdom og misbrugsproblemer skal samles i regionerne. Det er dog ikke implementeret. Blandt andet Lægeforeningen havde håbet, at alkohol- og misbrugsbehandlingen var blevet flyttet fra kommunerne til regionerne i regeringens eksisterende udspil. Hvordan hegnspælene på dette område bliver flyttet med reformen, vil også blive nærlæst af mange.
De 150 særligt sikrede bostedspladser har haft en meget omtumlet start. Mange i psykiatrien håber, at man med reformen gentænker boformen, der skulle skabe en mere sikker kommunalpsykiatri efter en årrække med i alt fem drab på ansatte.
Mange på social- og psykiatriområdet vil også håbe på, at regeringen fjerner den brugerbetaling, som der er på psykologhjælp til en række psykiske sygdomme.
Nedbringelse af tvang har også været et stort fokusområde de seneste år. Og der har været meget varierende held med at nedbringe brugen af tvang. Derfor er der stor spænding om, hvorvidt regeringen har nye tiltag klar på området."
Social
