DF nikker ja til regeringens forebyggelsesreform

"Måske skal der laves nogle små justeringer, men grundlæggende er vi positive." Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, om regeringens lovforslag, der skal øge kommunernes økonomiske incitament til at forebygge, at deres borgere bliver indlagt på sygehusene.

"Vi mener, det er fornuftigt at opmuntre kommunerne mere til at forebygge sygdomme og de mange genindlæggelser, man især ser hos ældre medicinske patienter," siger Hans Kristian Skibby, mens SF og S afviser forslaget.

Lovforslaget skal ændre den såkaldte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet, der er på 18 mia. årligt. Det blev indført i 2007 og er strukturreformens største ændring på sundhedsområdet ud over oprettelsen af regionerne. Lovforslaget sikrer, at den kommunale medfinansiering fremover bliver 100 procent aktivitetsbestemt.  

De kommuner, hvor borgerne bliver behandlet meget på sygehusene, får fremover en større regning, mens de kommuner, der er gode til at forebygge, sparer penge.

Advarsler skræmmer ikke DF
Det er i hvert fald intentionen med lovforslaget. Danske Regioner, der driver sygehusene, advarer kraftigt regeringen mod planerne (se artikel i linkboks) . Det samme gør en af regeringens mest bruge rådgivere, professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, fra Syddansk Universitet (se artikel i linkboks).

Advarslen lyder fra begge, at resultatet meget vel kan være højere sundhedsudgifter, fordi færre indlæggelser ikke nødvendigvis vil mindske regionernes udgifter.

De peger også på, at der med større incitamenter er en markant øget risiko for mere økonomisk kassetænkning i regionernes og kommunernes komplicerede økonomiske kredsløb. 

Hans Kristian Skibby mener, at kritikken er forventelig.

"Regionerne har jo været vant til, at de har været altdominerende på sundhedsområdet. Med lovforslaget vil kommunerne få foden inden for på et område, der traditionelt har været regionernes," siger han med henvisning til, at kommunerne mange steder er i gang med at etablere plejehjem med særlige plejeafsnit.

Kritikken fra Kjeld Møller Pedersen mener han af flere grunde, at man skal tage med et gran salt.

"Man kan altid finde en økonom, der mener, man skulle gøre noget anderledes. Og Kjeld Møller Pedersen har jo også en baggrund som sygehusdirektør i Vejle Amt. Det kan måske gøre, at han ser det lidt mere fra en regional vinkel," siger Hans Kristian Skibby.

Åben for en overgangsordning
Han understreger dog, at han i forbindelse med behandlingen af forslaget i Folketinget vil stille en stribe spørgsmål til ministeren om den kritik, der er rettet mod forslaget.

Han har også bidt mærke i, at flere kommuner har kritiseret lovforslaget for at være for dyrt for de kommuner, der har mange syge borgere.

KL ønsker derfor, at der etableres et loft for, hvor mange penge den enkelte kommune samlet kan komme til at betale i kommunal medfinansiering hvert år.

"Her kunne man måske lave en overgangsordning, der sikrer kommunerne et loft det første år. De skal jo lige nå at få nogle tilbud på benene, der kan forhindre indlæggelser," siger Hans Kristian Skibby. Han vil dog ikke vil love et permanent loft i årene fremover.

"Hvis man indfører et permanent loft, så tager man jo også toppen af kommunernes økonomiske incitament til at forebygge indlæggelserne. Meningen med lovforslaget er jo netop at sikre et klart incitament," siger Hans Kristian Skibby.

Han vil ikke vil udelukke, at arbejdet med lovforslaget fører til, at partiet vil kræve flere eller andre ændringer af lovforslaget.

SF og S: Nej
Lovforslaget bliver efter alt at dømme vedtaget med et smalt flertal, idet både S og SF er stærkt skeptiske.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, ser en stribe problemer med forslaget.

"Vi forventer ikke at kunne støtte lovforslaget. Jeg er meget forundret over, at KL er så positive for det. Vi frygter, at de kommuner med mange borgere med dårligt helbred bliver tabere. Især de små kommuner, som ikke vil have kapacitet til at lave store forebyggelsesindsatser, frygter vi kan blive tabere," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ligesom Kjeld Møller Pedersen finder hun det meget uheldigt, at lovforslaget også vil gælde sygdomme og behandlinger, som ikke kan forebygges, som for eksempel fødsler og nedslidte hofter.

Samme melding kommer fra SF's sundhedsordfører Jonas Dahl. Han betegner lovforslaget som en dårlig lappeløsning.

Han peger på, at der med lovforslaget ikke lægges op til, at kommunernes skal have tilført flere penge samlet set. Lovforslagets incitament, der går ud på, at det bliver dyrere for kommunerne at sende borgerne på hospitalet, er ikke nok, mener han.

"Kommunerne skal jo have penge til at lave en egentlig forebyggelsesindsats. Her skubber man bare pengene over i nogle andre kasser. Dermed fodrer man bare kommunerne med deres egen hale," "siger Jonas Dahl.

Han peger på, at S og SF i deres udspil Fair Forandring afsætter ekstra 2 milliarder årligt til forebyggelse, hvor en milliard skal bruges i kommunerne.

Lovforslaget forventes førstebehandlet 7. april.