Direktør og professor: Psykiatrisk akuttelefon kan ikke erstatte Livsliniens forebyggende rådgivning

Men det er en misforståelse, at den nye akuttelefon vil erstatte Livsliniens selvmordsforebyggende rådgivning.

Regeringens udspil til akuttelefon er, som nævnt ovenfor, for mennesker, der henvender sig, fordi de har brug for akut psykiatrisk hjælp.

Personalet på akuttelefonen vil være i stand til at tilbyde støttende samtaler og være til stor hjælp for disse mennesker, da den eksempelvis vil give mulighed for at viderehenvise direkte til rette psykiatriske tilbud eller aktivere den hjælpsøgendes igangværende behandling i psykiatrien.

Det kan for eksempel skabes kontakt til selvmordsforebyggende klinikker eller akutte psykiatriske teams.

Det er en misforståelse, at den nye akuttelefon vil erstatte Livsliniens selvmordsforebyggende rådgivning

Jeppe Kristen Toft & Merete Nordentoft
Hhv. direktør for Livslinien & professor i psykiatri ved Københavns Universitet

Livsliniens gratis og anonyme rådgivning er for alle, der har brug for at tale eller skrive med et andet menneske om deres selvmordstanker eller anden livskrise og som ikke nødvendigvis har lyst til at være en del af psykiatrien eller slet ikke behøver at være en del af psykiatrien.

Livslinien tager i dag imod en del henvendelser fra akut selvmordstruede mennesker med psykiatriske problemstillinger, men størstedelen af henvendelserne til rådgivningen drejer blandt andet om “almindelige” livskriser, som har givet anledning til selvmordstanker eller svære følelser og fastlåste tankegange.

Her kan en samtale på skrift eller over telefonen være præcis den forebyggende indsats, som kan redde et andet menneskets liv eller hjælpe med at give nye perspektiver på livet.

Derudover får rådgiverne på Livslinien henvendelser fra pårørende, efterladte til selvmord og fagprofessionelle. 

Livslinien yder vitalt forebyggende arbejde

Hvert år er der omkring 600 mennesker, der tager deres eget liv.

Dét er næsten fire gange så mange, som årligt dør i trafikken. Derudover er der op mod 10.000, der forsøger at tage deres eget liv hvert år. Og tallene har ikke ændret sig synderligt meget de seneste tyve år, viser statistikker. 

Livslinien har eksisteret siden 1995, og er den mest bredt forankrede selvmordsforebyggende organisation i Danmark.

I dag er der cirka 230 frivillige rådgivere tilknyttet Livslinien fordelt på kontorer i København og Aarhus. De kommer primært med en social- eller sundhedsfaglig baggrund, og skal igennem et uddannelsesforløb i det selvmordsforebyggende arbejde, inden de sætter sig ved tastaturet eller telefonen. 

Udover at have et gratis rådgivningstilbud underviser Livsliniens sekretariatsansatte blandt andet andre fagprofessionelle samt producerer selvmordsforebyggende oplysningskampagner. 

Sidste år besvarede rådgiverne 18.455 henvendelser på tværs af de tre rådgivningstilbud. Det er mere end noget andet år i Livsliniens historie og en stigning på 20 procent sammenlignet med 2021.

Med knap tredive års erfaring er Livsliniens rådgivning dermed et specialiseret tilbud til alle mennesker, som står i en livskrise, har aktuelle selvmordstanker eller ønsker hjælp til at afværge et selvmordsforsøg. 

Ikke alle behøver at blive en del af psykiatrien
Livslinien bakker op om den nye akuttelefon, som blandt andre Merete Nordentoft advokerer for.

En akuttelefon kan komme rigtig mange mennesker til gode. Mennesker, som allerede er en del af psykiatrien, eller som har akut brug for at blive indlagt eller få en samtale med psykiatrisk uddannet personale. 

Livsliniens rådgivere anbefaler ofte mennesker, der ringer eller skriver til Livslinien om aktuelle selvmordsplaner, til at tage kontakt til egen læge med henblik på at blive visiteret til psykiatrien eller motiverer dem til at tage til akutpsykiatrisk skadestue, hvis personen er akut selvmordstruet. 

Den selvmordsforebyggende indsats skal starte længe før et menneske står i en så akut vanskelig livssituation, at vedkommende har brug for at ringe til en national psykiatrisk akuttelefon

Jeppe Kristen Toft & Merete Nordentoft
Hhv. direktør for Livslinien & professor i psykiatri ved Københavns Universitet

Fremover vil rådgiverne i mange sammenhænge blot kunne henvise til akuttelefonen, hvor uddannet personale kan hjælpe vedkommende videre til rette psykiatriske tilbud.

Akuttelefonen vil derudover have stor effekt hos de mennesker, som meget ofte bruger Livsliniens rådgivning. Disse mennesker kan være svære at hjælpe med et anonymt rådgivningstilbud.

Her vil akuttelefonen eksempelvis kunne sikre, at vedkommende får et hensigtsmæssigt behandlingstilbud i psykiatrien, måske i form af et fast personalemedlem, som kan stå til rådighed, når behovet for hjælp opstår. 

Akuttelefonen vil dermed også frigive tid hos de frivillige rådgivere på Livslinien, der i stedet kan besvare de mange henvendelser fra mennesker, der potentielt kun har brug for en enkelt samtale, men som kan have svært ved at komme igennem til Livsliniens rådgivning. 

Faktum er, at der er rigtig mange mennesker, som henvender sig til Livsliniens selvmordsforebyggende rådgivning, som ikke behøver at være en del af det psykiatriske behandlingssystem eller som ikke har lyst til at være en del af det. 

Den selvmordsforebyggende indsats skal starte længe før et menneske står i en så akut vanskelig livssituation, at vedkommende har brug for at ringe til en national psykiatrisk akuttelefon - en indsats som er nødvendighed, hvis regeringen skal nå sit mål om at reducere antallet af selvmord i Danmark med 33 procent inden 2030. 

Ifølge professor Merete Nordentoft er en frivillig, lyttende rådgiver en del af denne selvmordsforebyggende indsats, da rådgiveren netop har specialiserede kompetencer til at hjælpe en bred gruppe af mennesker, der er i krise, har selvmordstanker eller planer om selvmord. 

Livskriser kan ramme alle mennesker på alle tidspunkter i livet, men det er ikke alle, der behøver at blive en del af psykiatrien.