Krisecenterdirektør: Valgkampspolemik fjerner fokus og skader de voldsramte

Alt for mange danskere lever med vold i nære relationer. For flere end 50.000 mænd og kvinder er fysisk eller psykisk vold en fast del af hverdagen, og en del af dem vil på et tidspunkt have brug for et krisecenter eller lignende tilbud for at komme ud af en fastspændt, trist situation.

Vi skylder disse mennesker de tryggeste rammer og en høj faglighed. Derfor provokerer det mig i denne valgkampstid at lægge ører til, hvordan diverse kandidater og partier gør det til et helt centralt valgtema, om vi skal have mere eller mindre offentlig eller privat drift af velfærden i kommunerne.

Det fjerner fokus fra brugeren, og det skader de voldsramte.

For voldsramte er tryghed afgørende

Med udgangspunkt i mit arbejde med krisecentre og at bringe voldsramte på fode igen, må jeg sige, at det er træls igen og igen at se, hvordan debatten bliver en forenklet, generel diskussion om “offentlig versus privat”, og dermed ikke tager udgangspunkt i, hvordan opgaverne rent faktisk bliver løst.

Det er en fælde, der desværre er med til at afspore debatten, og som ikke gør os hverken klogere eller bedre i stand til at tage hånd om den sårbare målgruppe.

Der er talrige eksempler på, at driften halter på vores velfærdstilbud både i det offentlige og det private.

Stine Louise Eising von Christierson
Adm. direktør, Forenede Care

De voldsramte går ikke op i, hvem der driver tilbuddet, og om udbyder er offentlig eller privat. For dem er det kvaliteten og trygheden, der er afgørende. Derfor vil jeg gerne appellere til både politikere og partier om at holde fokus på brugerne.

Der er talrige eksempler på, at driften halter på vores velfærdstilbud både i det offentlige og det private. Og konsekvensen er ofte, at beboerne ikke får lagt afstand til voldsudøveren og ender i en negativ voldsspiral, hvor de vender tilbage til krisecentre igen og igen.

Der er brug for bedre tilsyn

Vi har behov for at sætte de voldsramte i centrum i stedet for systemet. Derfor foreslår vi konkret to løsninger.

Den første er bedre tilsyn med fokus på fagligheden og kvaliteten. Når centre får lov at svigte deres formål, skyldes det ofte svigt i tilsynet. Det går ud over de voldsramte og tiltroen til systemet.

Regeringen har meget fokus på økonomien, men det løser ikke udfordringen med den manglende kvalitet. Hvis tilbuddet er succesfuldt, giver det værdi for de voldsramte og sparer samfundet for udgifter på den lange bane.

Det andet tiltag er mere åbenhed om de resultater, man skaber på centrene. På vores kvindekrisecenter måler vi på, hvor mange af vores beboere vi hjælper sikkert videre fra voldsudøveren og i egen bolig. Det er vores vigtigste parameter, fordi hver fjerde beboer på kvindekrisecentre er genganger.

Gå i dialog og drop skyttegravskrigen

For at sikre en bedre indslusning tilbage i samfundet følger vi op med kvinderne et halvt år efter endt ophold. Vi tilbyder samtidig alle tidligere beboere månedlige middage hos os, så de kan holde kontakten til den trygge terapigruppe, som kvinderne i samme situation som dem selv er blevet.

Vi vil hellere end gerne i dialog med både offentlige og private operatører, og vi kan med vores erfaringer bidrage til højere kvalitet i tilbuddene.

Stine Louise Eising von Christierson
Adm. direktør, Forenede Care

Foreløbig viser vores tal, at 24 ud af 26 kvinder på vores seks pladser er flyttet i egen bolig væk fra voldsudøveren efter endt ophold. Den ene af de to tilbagevendende er først flyttet tilbage, efter at voldsudøveren var vel ude af en psykose. Og den anden havde vi desværre kun indskrevet i 17 timer.

Vi vil meget gerne have vores succesrate endnu længere op, og vi håber, at løbende dialog og opfølgning med vores beboere kan skærpe vores fokus og gøre kvinderne klar til at stå på egne ben.

Vi vil hellere end gerne i dialog med både offentlige og private operatører, og vi kan med vores erfaringer bidrage til højere kvalitet i tilbuddene.

Men det kræver, at vi dropper skyttegravskrigen og tager udgangspunkt i de voldsramtes situation. Det skylder vi en målgruppe, der i høj grad har behov for stor faglighed og respekt for deres sårbare situation.