Det er problematisk og ikke så lige til, som ministeren gerne vil gøre det til.

Turf Böcker Jakobsen
Seniorforsker ved SFI

Det skulle være nemt nok. Ved at bruge fire konkrete redskaber over for udsatte børn og unge behøver kommunerne ifølge social- og integrationsminister Karen Hækkerup ikke længere "famle" efter de rigtige løsninger.

Men så lige til er det bestemt ikke, mener flere forskere.

Turf Böcker Jakobsen, seniorforsker ved SFI og ekspert i udsatte børn og unge, er skeptisk over for at lægge sig fast på bestemte metoder.

"Det er meget svært at vurdere præcis, hvilken effekt en indsats har frem for en anden indsats. Vores resultater viser, at udsatte unge har meget forskellige problemstillinger. Målgrupperne kan være svære at sammenligne, for vi ved sjældent præcis, hvilke elementer i den sociale indsats der har virket," siger han.

Han bliver bakket op af Karin Kildedal, der er lektor fra Aalborg Universitet og ekspert i anbringelser.

"Der er en overdreven forestilling om, at bestemte metoder altid virker. Man kan kalde det, hvad man vil - men meget forskning viser, at en succesfuld social foranstaltning i sidste ende afhænger af relationen mellem behandleren og den udsatte," siger hun.

De er dog begge begejstrede for, at Karen Hækkerup i forbindelse med sin tale ved KL's årlige topmøde og i et indlæg til Altinget | Social og Forebyggelses nye socialstafet sætter fokus på at bruge metoder, der har en dokumenteret effekt. 

Mangler viden om effekt
I går fremlagde Social- og Integrationsministeriet en rapport fra Rambøll, der viser, at den offentlige sektor kan spare 2,5 mia. kr. om året, hvis kommunerne bruger fire konkrete redskaber (se faktaboks).

"Analysen viser klart, at det kan betale sig at investere i metoder, der virker. Det er langt fra alle udsatte børn og unge, der i dag tilbydes hjælp, som vi kender effekten af," siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Mens de fleste redskabers effekt er dokumenteret under danske forhold, er sagen en anden med den såkaldte multidimensional treatment foster care (MTFC). Essensen i metoden er, at de mest adfærdsvanskelige børn og unge anbringes midlertidigt i en træningsfamilie.

Metoden er importeret fra USA, men den mangler endnu at blive evalueret i en dansk kontekst, påpeger Turf Böcker Jakobsen.

"Det er problematisk og ikke så lige til, som ministeren gerne vil gøre det til. Metoden er amerikansk og har endnu ikke vist en dokumenteret virkning i en dansk sammenhæng. USA er et helt andet samfund end vores - ikke mindst i forhold til udbygningen af velfærdssystemet," siger han og forholder sig blandt andet derfor "forbeholden" over for store besparelser ved de fire redskaber.

Socialstyrelsen har dog igangsat en dansk evaluering af MTFC-metoden, der bliver udført af SFI.

Og i forhold til metoden multisystemisk terapi (MST) foregår, der ifølge eksperter fortsat en faglig debat om effekten. På den ene side har forskning fra SFI vist, at MST-metoden ud fra amerikanske undersøgelser hverken er værre eller bedre end andre metoder, mens Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på den anden side har evalueret MST-metoderne i perioden 2004-2007 med et positivt resultat.