EL: Put satspuljen på finansloven

Af Finn Sørensen (EL)
Socialordfører

Det er positivt, at Danske Regioners formand Bent Hansen også vil bidrage til diskussionen om satspuljens fremtid. Det bør ganske rigtigt ikke kun være et anliggende for socialordførere, der - med Bent Hansens ord - sidder og finder ud af, ”hvem det er mest synd for i år”, i en proces, der set udefra mest af alt ligner studehandler. Det vil også være helt naturligt at inddrage de store interesseorganisationer – for den sags skyld også fagbevægelsen og arbejdsgiverne – i evalueringen af, hvordan ordningen egentlig fungerer i dag.

Satspuljens fremtid?
Men desværre forholder Bent Hansen sig ikke til de principielle spørgsmål – om puljen overhovedet skal fortsætte, og under hvilke betingelser, ligesom han ikke forholder sig til den socialt uretfærdige finansiering.

Jeg synes også Bent Hansen rammer ved siden af skiven, når han siger, at ”satspuljen skal understøtte de store linjer og støtte politiske projekter, som er bredt vedtaget og forankret”, og nævner psykiatriområdet som et eksempel til efterfølgelse. Som andre har påpeget, så er det jo netop fejlen ved den hidtidige anvendelse af satspuljen, at den i højere og højere grad finansierer aktiviteter, som burde stå på den ”rigtige” finanslov.

Det samme gælder Bent Hansens ønske om, at understøttelse af helhedsorienteret sagsbehandling i regioner og kommuner skal være en del af satspuljens prioriteringer. Jamen hør nu her! Det har i mange år stået klart og tydeligt i lov om social retssikkerhed, at myndighederne er forpligtet til at give en sådan helhedsorienteret sagsbehandling.

Det er fint, at Bent Hansen indrømmer, at det gør myndighederne ikke, men det skal vel ikke føre til, at forbedringer på det område skal finansieres af de selvsamme udsatte borgere, der har så hårdt brug for det?

Vi må erkende, at som situationen er, så er det i høj grad de frivillige organisationer, der står for udviklingen af nye metoder til at hjælpe udsatte borgere.

Finn Sørensen (EL)
Socialordfører

En erkendelse af reelle problemer
Bent Hansens ideer er udtryk for en erkendelse af reelle problemer, men det er forkert adresse. Jeg kan kun opfordre til, at KL og DR bruger deres nye tættere samarbejde til at forstærke indsatsen over for finansministeren, og siger nej til økonomiaftaler, der tvinger kommuner og regioner til nedskæringer på centrale velfærdsområder, og som forhindrer dem i at leve op til grundlæggende lovkrav til sagsbehandlingen.

Men ellers har debatten bekræftet den voksende enighed om, at der må ske noget. Der kommer ikke flere penge i puljen de kommende år. Der kan sættes berettiget spørgsmålstegn ved den måde, pengene fordeles på, og ved den måde, puljen er finansieret på.

Jeg vil også gerne pege på et andet problem. Gennem en række spørgsmål, jeg stillede til Finansministeriet i 2013, blev det afklaret, at der ikke findes noget samlet overblik over, hvordan det egentlig går med de mange ”permanente” og ”midlertidige” projekter.

Det er fint, at regeringen er i gang med en kulegravning af det. Jeg synes blot ikke, det skal stå i vejen for den politiske afklaring. Der er jo kun én rimelig løsning, nemlig at de for lidt mere end 13 mia. kroners satspuljeprojekter (langt over 90 % er blevet ”permanente” bevillinger) overføres til finansloven. Det er fuldstændig udgiftsneutralt.

Pengene står der i forvejen, eneste forskel er, at det fremover bliver alle skatteydere, der kommer til at finansiere det, i stedet for at det overlades alene til mennesker på overførselsindkomster. Dermed falder undskyldningen for den lavere regulering til overførselsindkomsterne også bort, og vi kan få slået fast, at de selvfølgelig skal reguleres, så de følger lønudviklingen.

Frivillige sikrer fremdrift
Tilbage står spørgsmålet: Hvad så med de projekter, der kan åbne nye veje og metoder i det socialpolitiske arbejde? Skal det så være slut med det? På ingen måde. Vi må erkende, at som situationen er, så er det i høj grad de frivillige organisationer, der står for udviklingen af nye metoder til at hjælpe udsatte borgere. Det skal der stadig skaffes penge til.

Her synes jeg, at Jann Sjursens forslag om en fast pulje på finansloven på for eks. 600 mio. er den rigtige vej at gå. Det vil sige en pulje, der kan søges af frivillige organisationer – og for den sags skyld også gerne kommunale og regionale myndigheder – som mener at have et nyskabende projekt, der kan bidrage til at udvikle socialpolitikken i forhold til de udsatte borgere.

Det er helt klart en dårlig ide, hvis denne pulje skal styres af ministerier, eller af de partier, der indgår finanslov. Her skal man finde en uafhængig instans, en særlig bestyrelse, eller hvordan det nu skal skrues sammen, hvor faglig ekspertise og socialpolitisk indsigt og visioner er det styrende, ellers flytter nissen jo med, så går der bare ”julegaveuddeling” i det igen.

Det vil selvfølgelig hjælpe, når det ikke længere er de fattiges egne penge, man deler ud af, men socialpolitikken i dette land er jo efterhånden helt kvast af ”beskæftigelsespolitik”. Den trænger til et voldsomt løft, til nytænkning, til at styrke udbredelsen af de gode ideer, som især trives i de frivillige organisationer. Det skal en sådan pulje bruges til.