Færre udsatte områder med nye kriterier

LISTER: Regeringens aftale om nye kriterier for udsatte boligområder betyder, at der vil være et fald i antallet af udsatte områder, mens der med de gamle ville være en stigning. Det er især tidskravene, der spiller ind.
Mads Bang
I denne uge udgav Boligministeriet den seneste opgørelse over udsatte boligområder. Den såkaldte ghettoliste, der ifølge loven skal udsendes hvert år første oktober.

Listen viser, at der nu er 40 områder, som lever op til de gamle kriterier for at komme på listen. Men samtidig har Boligministeriet lavet en beregning, der bygger på den aftale, som regeringen i foråret indgik med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Den liste viser, at der kun er 33 områder på den liste, som kommer til at gælde, hvis Folketinget som planlagt i løbet af efteråret vedtager de nye kriterier.

Som det fremgår af nedenstående graf, betyder de nye kriterier allerede, at man allerede kan se forskel på udviklingen, hvis man ser på de to forskellige lister.

Dokumentation
De 5 nye kriterier

Der er aftalt en model for
udvælgelse af særligt udsatte almene boligområder, hvor områder med mere
end 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier kommer på listen.

De 5 kriterier er:


Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste 2 år).

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og
derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl.
uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme
aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for
skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


0:000:00