Flere stigmatiserende ord er fjernet i ny børnelov. Men særligt én ændring vækker undren

Med vedtagelsen af ’Børnene Først’ blev partierne enige om at luge ud i stigmatiserende sprog i den lovgivning, der skal sikre børn flere rettigheder i anbringelsessager. Men ikke alle ændringerne er lige velvalgte, lyder det fra aktører og eksperter.

Et bredt flertal blev i maj 2021 enige om anbringelsesreformen 'Børnene Først', der bl.a. skulle gøre op med stigmatiserende sprogbrug i lovgivningen. Nu er ændringerne klar.
Et bredt flertal blev i maj 2021 enige om anbringelsesreformen 'Børnene Først', der bl.a. skulle gøre op med stigmatiserende sprogbrug i lovgivningen. Nu er ændringerne klar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det politiske opgør med stigmatiserende sprogbrug i den nye Barnets Lov nærmer sig med hastige skridt sin afslutning.

Eksempelvis bliver aflastningsophold nu ændret til støtteophold, og døgninstitutioner vil fremover blive betegnet som børne- og ungehjem.

I alt er der foretaget otte sproglige ændringer i selve lovteksten til Barnets Lov med henvisning til ambitionen fra anbringelsesaftalen om, at “al stigmatiserende sprogbrug skal luges ud af loven”, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Det fremgår af et svar fra Social- og Ældreministeriet til Altinget. Dertil kommer en række ændringer i de vejledende tekster til loven.

Men flere aktører og eksperter mener ikke, at alle de nye ændringer lever op til ambitionen. Særligt én ændring vækker undren.

Sådan lyder budskabet blandt andet fra De Anbragtes Vilkår. Her roser formand David Adrian Pedersen først og fremmest arbejdet med at ændre sproget i lovgivningen.

Men han kalder det “en bommert”, at den børnefaglige undersøgelse fremover skal kaldes en børneudredning.

Det giver nemlig “uheldige associationer til diagnosticering og sygdom” frem for at have fokus på social støtte og trivsel, har organisationen skrevet i deres høringssvar til ministeriet.

De skal gennemgå loven igen med søg-og-erstat-funktionen, og så skal de fjerne alle ord, der i en eller anden grad kan associeres med psykiatrien og sundhedsvæsenet.

David Adrian Pedersen, Bestyrelsesformand, De Anbragtes Vilkår

Problemet ligger nemlig ikke nødvendigvis hos barnet, og derfor skal ordvalget hellere illustrere, at det er den hverdag, barnet lever i, der skal vurderes, lyder det fra David Adrian Pedersen.

“De skal gennemgå loven igen med søg-og-erstat-funktionen, og så skal de fjerne alle ord, der i en eller anden grad kan associeres med psykiatrien og sundhedsvæsenet,” siger han.

Advarer om forvirring 

Ambitionen om at luge ud i stigmatiserende sprogbrug var en del af regeringens oprindelige udspil til anbringelsesreformen.

Sproget skulle vendes til børnenes fordel og tydeliggøre, at børnene ikke er “et problem, der skal løses,” lød det.

Efter aftalen om anbringelsesreformen ’Børnene Først’ faldt på plads i maj 2021 har arbejdet med at gøre ambitionen til virkelighed i lovteksten været i gang.

Social- og Ældreministeriet har eksempelvis holdt workshops, hvor de har fået bud på sproglige ændringer fra centrale aktører på området. Efterfølgende har partierne bag aftalen besluttet sig for de ændringer, der fremgår af lovudkastet (se faktaboks).

Fakta

Følgende begreber er ændret i lovforslaget til Barnets Lov

"Foranstaltninger" ændres til "støttende indsatser"

"Børnefaglig undersøgelse" ændres til "børneudredning"

"Handleplan" ændres til "barnets plan" eller "ungeplan"

’Aflastning’/’aflastningsophold’ ændres til "støtteophold"

"Opholdssteder for børn og unge" og "døgninstitutioner" ændres til "børne- og ungehjem"

"Efterværn" ændres til "ungestøtte".

“Sagsbehandler” vil i lovforslagets § 21, stk. 5 og § 156, stk. 6 blive ændret til “børne- og ungerådgiver.

Endelig justeres "Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer for familien.... " i lovforslaget til "familieanbringelse i form af et døgnophold for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer for familien.” 

Derudover oplyser Social- og Ældreministeriet, at følgende begreber, som ifølge ministeriet ikke indgår i servicelovens bestemmelser i dag, vil blive ændret i administrative forskrifter og i vejledningen til loven:

”Aflastningsfamilie” ændres til ”støttefamilie”

”Sagsbehandler” ændres til ”børne- og ungerådgiver”

Anbragte børn og unge vil ikke blive omtalt som ”de anbragte” men i stedet anvendes formuleringen ”børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet”

I stedet for "tvangsanbringelse" vil blive anvendt ”anbringelse uden samtykke”, og i stedet for "frivillig anbringelse” vil blive anvendt ”anbringelse med samtykke”. 


Kilde: Social- og Ældreministeriet

Lovudkastet har været i høring før sommerferien og skal efter på planen endeligt vedtages i Folketingssalen til efteråret.

Hos Dansk Socialrådgiverforening lyder opfordringen til partierne, at det er afgørende, at de lytter til de børn og unge, der møder systemet. Samtidig understreger næstformand Ditte Brøndum, at de nye begreber ikke må skabe forvirring om, hvilke tiltag og indsatser ordene dækker over.

Derfor er valget om at erstatte den børnefaglige undersøgelse med en ’børneudredning’ heller ikke en god idé, hvis man spørger socialrådgiverne.

”Når jeg som socialrådgiver undersøger barnets sociale forhold og netværk, så er jeg ikke en sundhedsperson, som man normalt kender ordet fra. Så jeg synes, det skaber forvirring,” siger Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Systemet får nyt og mere menneskeligt islæt

Valget af ordet ‘børneudredning’ vækker også undren hos to eksperter på området. Vive-professor Tea Torbenfeldt Bengtsson betegner det som “et klinisk ord at sætte ind, når pointen er afstigmatisere”, mens antropolog og projektleder på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Mette Larsen, ærgrer sig over ændringen.

”Det er en undersøgelse af, hvordan barnet har det i sin familie og andre arenaer. Men en børneudredning lyder som om, at det centrerer sig om barnet, der har et problem. Så jeg forstår kritikken,” siger hun.

Men eksperterne påpeger også, at de sproglige ændringer, der er lagt op til, kan få en positiv betydning for børnenes anbringelsessager.

Ifølge lovforslaget skal de sproglige ændringer i loven nemlig gøre reglerne nemmere at forstå “i nutidig kontekst”. Derfor kan det få betydning, at man fremover kommer til at kalde foranstaltninger for støttende indsatser, forklarer Tea Torbenfeldt Bengtsson fra Vive, der til daglig forsker i udsatte børn og inddragelse af børn i deres egne sager.

Hun påpeger, at det er svært præcist at sige, hvilken betydning ændringerne får. Men samtidig understreger hun, at ændringerne kan få en positiv effekt for de børn og familier, der skal forstå loven og de nye rettigheder, der følger med.

”Forsøget på at gøre ordene mindre stigmatiserende og lettere at forstå kan være med til at gøre systemet mere tilgængeligt for børnene og deres forældre,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson og fortsætter:

”Det kan give systemet et mere menneskeligt udtryk, at man ikke taler om foranstaltninger og andre tunge bureaukratiske ord.”

Læs også

Vigtig signalværdi i flere ændringer

Spørger man Mette Larsen, er hun sikker på, at de sproglige ændringer vil få en betydning. Det gælder eksempelvis formuleringen ”anbragte børn og unge”, der fremover bliver ændret til ”børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet”.

Ændringen sender ifølge forskeren et positivt signal om, at det at være anbragt ikke udgør hele barnets identitet.

Mette Larsen har for nylig udgivet bogen ‘Blikke fra dem du skriver om - børn og unges aktindsigt’. Den handler om, hvordan tidligere anbragte børn har oplevet sprogbrugen i deres egne anbringelsessager.

”Hvis man gerne vil have, at børn føler sig set og hørt, så har det en betydning, at man lytter, når de siger, at det er noget i sprogbrugen, der stempler dem,” siger hun.

Hun hæfter sig ved i den forbindelse ved, at det kan få en positiv effekt på børnenes møde med systemet, at det fremover ikke længere skal hedde aflastning eller aflastningsfamilie.

”Ordet aflastningsfamilie sender et signal om, at barnet er en belastning på en eller anden måde. Så der har altid ligget noget problematisk i ordet," siger Mette Larsen.

Ligegyldigt uden handling

Erstatningen for aflastningsfamilie er heller ikke ramt perfekt, lyder det fra Mette Larsen.

Hvilken effekt får det, at det nu hedder et støtteophold i stedet for aflastningsfamilie?

”Det ved jeg ikke. Jeg er ikke sikker på, at det er blevet så meget bedre. Jeg kunne have ønsket en formulering, der tydeliggjorde, at det også kan være barnet eller den unge selv, som har brug for en alternativ familie at være hos regelmæssigt,” siger hun.

Ifølge Tea Torbenfeldt Bengtsson kan de sproglige ændringer ikke stå alene. Sproget skal følges op af konkret handling, hvis det skal have en effekt, lyder Vive-forskerens hovedpointe.

”Det er ligegyldigt, om du har en handleplan eller en børneplan, hvis planen ikke giver mening og tager udgangspunkt i konkrete behov og ønsker for familien og barnet. Så gør det ingen forskel hvad planen hedder,” opsummerer hun.

Barnets Lov skal efter planen forhandles på plads i Folketingssalen til efteråret. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Adrian Pedersen

Formand, De Anbragtes Vilkår, næstformand, Rådet For Socialt Udsatte
Bachelor i psykologi (Københavns Uni. 2021), ambulanceredder (Erhvervsskolen Nordsjælland 2010)

Tea Torbenfeldt Bengtsson

Professor (MSO), Vive,
ph.d., sociologi (Københavns Uni. 2005)

Ditte Brøndum

Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Socialrådgiver