Moderaterne om Barnets Lov: Flere anbringelser er ikke et mål for vores parti
Det er ingen hemmelighed, at 'Børnene først'-aftalen ikke var Moderaternes kop te. Men nu skal loven leve – og vi holder skarpt øje med, at der ikke sker fejl, skriver socialordfører Rosa Eriksen (M).
Rosa Eriksen
MF (M)Barnets Lov er nu vedtaget i Folketinget og træder i kraft 1. januar 2024.
Det har været en utrolig lang proces, der startede, inden Moderaterne kom i Folketinget – og allerede inden jeg selv betrådte de hellige gange på Christiansborg, havde vi udviklet på vores socialpolitik.
Det er ingen hemmelighed, at 'Børnene først'-aftalen ikke var Moderaternes kop te. Titlen alene skuede i vores ører. Vi ønsker at tænke holistisk og ikke mindst forebyggende. Det at tro, at børn kan sættes "fri" af deres forældre i virkeligheden er en utopi. Det er jo nemlig sådan, at børn elsker deres forældre – og ikke mindst omvendt.
Børn vil altid være deres forældre tro og passe på dem, især hvis de ikke kan passe på sig selv. Men det er selvfølgelig klart, at børn ikke skal passe på deres forældre.
Det blev nu engang kompromisset, at Moderaterne skulle blive en del af den meget store lovaftale. Jeg havde aldrig læst en lov før, og det var denne lov på i alt 1400 sider, der var den første, der ramte mit skrivebord. Der skulle knokles for at få et moderat aftryk.
De tre partier, der er gået ud af aftalen, er enige om, at en bodsordning er løsningen. Det har vi i Moderaterne svært ved at se
Rosa Eriksen (M)
Socialordfører
Den er helt gal i systemet
Loven i sin helhed har rigtig gode takter. Man vil give barnets stemme større værdi, hvilket vi tror på, er en helt rigtig vej at gå.
Bekymringen kan være, om forældrene bliver overset, og hvad det vil gøre ved børn, hvis de skal udtale sig negativt om deres egne forældre. Det dilemma har jeg svært ved at løse.
Retssikkerheden har fyldt enormt meget, og Alternativet, DF og Liberal Alliance er trådt ud af aftalen. Det er de, fordi der i høringssvar er kritik af loven, særligt omkring retssikkerhed.
Der sker mange fejl på anbringelsesområdet. Det er fakta. Det er næsten ikke til at bære, at et så udsat område er belastet af oftest procesfejl, men også deciderede fejlanbringelser. Det kan jeg næsten ikke bære, og det får mig til at tænke, at noget er helt galt i det her system. Men hvad er det?
I loven er der flere tiltag såsom at sætte to socialrådgivere på de mest komplicerede sager. Det skal sikre, at loven bliver overholdt. Der er også en reform af både plejefamilie- og efterværnsområdet. Der følger selvfølgelig også efteruddannelse og en pose penge med aftalen til kommunerne.
Vi holder skarpt øje
De tre partier, der er gået ud af aftalen, er enige om, at en bodsordning er løsningen. At hvis man puster kommunerne og kommunalbestyrelserne i nakken, så retter de nok ind. Det har vi i Moderaterne svært ved at se.
Vi tror, det vil skabe øget frygt for at begå fejl, som skaber en dårlig arbejdskultur, hvor medarbejdere løber efter deadlines og tjeklister i stedet for at kigge de mennesker, som de sidder overfor, i øjnene. Mennesker, der af den ene eller anden grund er i kommunens søgelys, fordi de er udfordret i at passe rigtigt på deres egne børn.
Vi er ved at puste til og skabe en kultur, hvor det er (især) den udsatte borger mod kommunen. Det handler ikke om at feje fejl ind under gulvtæppet, men om at lære af vores fejl og tage ansvar, både i kommunerne og staten.
For os i Moderaterne ville det være ønskværdigt, at vi havde en samfund, hvor den ulykkelige mor med et misbrug kunne få hjælp allerede i graviditeten. At samtalen, fornuften og den kærlige hånd også lå mellem borger og kommune.
Hvordan vi ændrer den nuværende kultur er et stort spørgsmål, men vi vil gerne starte med at nuancere debatten og sikre, at lovgivningen og rammerne er i orden for landets dygtige socialrådgivere.
Nu skal loven leve – og vi holder skarpt øje med, at der ikke sker fejl, og at kun de børn, som har brug for det, bliver anbragt.