Geertsen sender Nyrups sociale fond halvvejs i graven

SATSPULJE: Martin Geertsen (V) mener ikke, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens ønske om en fond som afløser for satspuljen har politisk gang på jord. Han tør dog ikke sende den endegyldigt i graven.

Foto: Philip Davali
Klaus Ulrik Mortensen

Et umage trekløver i skikkelse af Eyvind Vesselbo (V), Knud Kristensen og Poul Nyrup Rasmussen (S) foreslog i december 2018, at satspuljen afløses af en uafhængig fond.

Hovedtrækkene i ønsket er som følger:

  • Fonden bevilliges en milliard kroner årligt.
  • Bestyrelsen består af politikere iblandet repræsentanter fra den frivillige verden.
  • Ubrugte midler bliver i fonden og løber dermed ikke tilbage til Finansministeriet.

Men skal man tro Venstres socialordfører, Martin Geertsen, er der kun ringe chancer for, at en sådan fond ser dagens lys.

“Jeg kan ikke se for mig, at man lægger en milliard kroner ud i en fond uden politisk indflydelse på, hvad pengene skal bruges til. Det kan jeg ikke se for mig. Det kan godt være, at der også skal sidde politikere i fonden, men reelt set ville det betyde, at man lagde ansvaret væk fra Christiansborg. Og det kommer ikke til at ske,” siger han.

Du skal tage det for pålydende, når jeg siger, at jeg har vanskeligt ved at se det for mig. Jeg har svært ved at se for mig, at man på finansloven budgetter en lille milliard kroner ud i en fond, som man ikke har hånd- og halsret over rent politisk.

Martin Geertsen
Socialordfører (V)

Det var sådan, ordene faldt under en åben høring om satspuljens fremtid hos Danske Handicaporganisationer tidligere på måneden.

Forbeholden afvisning
Altinget har efterfølgende talt med den fremtrædende Venstre-mand i forsøget på at forstå, hvad der skal lægges af betydning i de kontante udtalelser.

Betyder det, at Venstre blankt afviser en fondskonstruktion?

“Nej. Du skal tage det for pålydende, når jeg siger, at jeg har vanskeligt ved at se det for mig. Jeg har svært ved at se for mig, at man på finansloven budgetter en lille milliard kroner ud i en fond, som man ikke har hånd- og halsret over rent politisk. Men der er selvfølgelig det forbehold, at intet er på plads i forhold til, hvordan en ny konstruktion kommer til at se ud,” siger han.

Positive toner fra S og SF
Da ordførerne fra Socialdemokratiet, SF og DF på bemeldte høring ligeledes blev bedt om at forholde sig til trekløverets ønske om en uafhængig fond, var de markant mere åbne over for konstruktionen.

“Det er bestemt en tanke værd. Fordelen er, at man sikrer kontinuitet i arbejdet. Når mine kolleger pludselig får besked om, at de skal forhandle satspulje, får de morderligt travlt oven i den almindelige travlhed. Og her ville det være rart, hvis der sad nogle, som havde et kontinuerligt fokus på uddelingen af midlerne til sociale indsatser. Det ville også gøre arbejdet mindre følsomt over for politiske rokader på ordførerposterne,” sagde Orla Hav (S).

Trine Torp fra SF var kritisk over for visse elementer, men ville ikke afvise hovedtanken.

“Bestemt en interessant tanke. Men hvordan får man valgt repræsentanterne? Der er utrolig mange frivillige organisationer, og det betyder, at det kan blive svært at vælge ud, hvem der skal sidde med. Det kræver, at civilsamfundsorganisationerne er i stand til at lave partnerskaber, som kan tale på vegne af hinanden,” sagde hun.

Uldne DF
DF’s Karina Adsbøl var mere ulden i svaret.

“Det er svært at lægge sig fast på noget nu. Det handler om at få samlet alle gode forslag. Og så kommer den politiske proces og beslutningerne efter valget. Men vi politikere lytter til jeres stemmer – det er der slet ingen tvivl om.”

Men betyder det, at Venstre som udgangspunkt er markant mere kritisk over for en fondskonstruktion? Eller er det snarere udtryk for, at Martin Geertsen siger, hvad han tænker, mens de andre svarer mere strategisk?

“Jeg skal nok bevare mig for at begynde at tolke på, hvad der kan ligge som baggrund for andre ordføreres svar. Jeg forsøgte at være så ærlig som muligt omkring mine overvejelser. Og her svarer jeg, at jeg med mine 30 års erfaring i politik har svært ved at se modellen for mig,” siger han.

Politikere vil gerne være julemænd
Landsformand i Sind Knud Kristensen har fuld forståelse for, at Martin Geertsen ikke tror på, at et politisk flertal vil afgive kontrollen med den fremtidige reserve.

“Det er også derfor, at vi foreslår, at der skal sidde politiske repræsentanter fra partierne med i bestyrelsen. Vi er udmærket klar over, at partierne bag satspuljen har svært ved at give slip på muligheden for én gang årligt at kunne lege julemænd på socialområdet,” siger han.

Et bærende argument for en uafhængig fond som alternativ til satspuljen er ifølge Knud Kristensen, at man undgår, at eventuelle tilbageløbsmidler ikke havner i Finansministeriet.

Han tolker derfor Martin Geertsens budskab som udtryk for, at Venstre allerede har lovet, at Finansministeriet vil kunne skumme fløden fra en ny ordning.

Geertsens svar efterlader håb
Men når det er sagt, er landsformanden positivt overrasket. Han havde nemlig forventet, at regeringen ville tage større afstand fra forslaget.

“Jeg var positivt overrasket over, at han ikke slog det endegyldigt ihjel. Det levner os håb om, at det er muligt at forhandle os frem til en løsning,” siger han.

Knud Kristensen forklarer, at Poul Nyrup Rasmussen på vegne af trekløveret netop har været til møde hos socialminister Mai Mercado (K) om en eventuel fondsløsning.

Og at de civile parter er i færd med at udarbejde et nyt oplæg til en konstruktion, som de kan sælge til partiernes respektive ordførere.

Dokumentation

Satspuljen nedlægges – og genopstår i nye klæder

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som forhandles mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og som hvert år bruges til at finansiere initiativer, der skal forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget opsiges, og mindre-reguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje (cirka 15 milliarder kroner). Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner. I 2020 og 2021 er reserven meget begrænset (henholdsvis 90 og cirka 140 millioner). Derfor har regeringen i finanslovsaftalen skrevet, at der i finanslovsaftalen næste år skal prioriteres midler til socialområdet for at kompensere for dette.

I interviews efter aftalens indgåelse har socialminister Mai Mercado forklaret, at pengene i reserven fremover skal målrettes socialområdet, og at hun ønsker, at midlerne skal gå til midlertidige projekter. De permanente bevillinger skal flyttes til finansloven.

Det nye system skal dog først forhandles endeligt på plads efter valget. Dermed kan et eventuelt nyt flertal skrotte planerne. Socialdemokratiet har dog som udgangspunkt erklæret sig positiv.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Martin Geertsen

Public affairs-rådgiver på sundhedsområdet, Primetime, fhv. MF og regionsrådsmedlem (V), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00