Og hva’ så nu? Politiske tanker om livet efter satspuljen
SATSPULJE: Hvordan skal det socialpolitiske arbejde struktureres og finansieres på den anden side af satspuljen? Hvem skal træffe beslutningerne? Og hvilken rolle skal civilsamfundet spille? Ministeren og fire ordførere gav fredag deres bud på en åben høring.
Klaus Ulrik Mortensen
Journalist
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør
Jeg kan ikke se for mig, at man lægger en milliard kroner ud i en fond uden politisk indflydelse på, hvad pengene skal bruges til. Det kan jeg ikke se for mig. Det kan godt være, at der også skal sidde politikere i fonden, men reelt set ville det betyde, at man lagde ansvaret væk fra Christiansborg. Og det kommer ikke til at ske.
Martin Geertsen
Socialordfører, Venstre
Mange civilsamfundsorganisationer har i mange år lidt under, at det er svært at finde fast grundfinansiering. Det skal vi have løst. En ny satspulje skal være et laboratorium til at eksperimentere og ikke kun have fokus på effekt. Og så kan jeg godt være bekymret for, at en regering fremover selv kan træffe vigtige beslutninger på det sociale område, som tidligere skulle ske i samarbejde med de øvrige forligspartier.
Trine Torp
Socialordfører, SF
Man behøver ikke have taget det store spin-kørekort for at vide, at nu er et godt tidspunkt at holde sig til, hvis man skal have indflydelse på satspuljens fremtid.
En årelang politisk belejring af varierende argumentation og intensitet fik under efterårets rituelle slag om finansloven den konsekvens, at satspuljen fra 2020 er reduceret til en politisk parentes.
Her ville puljen, som siden fødslen i 1990 har været finansieret ved, at overførselsindkomsterne er steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling, ellers kunne have fejret sin 30 års fødselsdag. Nu har den kurs mod graven.
Satspuljen nedlægges – og genopstår i nye klæder
Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.
Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som forhandles mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og som hvert år bruges til at finansiere initiativer, der skal forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.
Det betyder, at satspuljeforliget opsiges, og mindre-reguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.
Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje (cirka 15 milliarder kroner). Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner. I 2020 og 2021 er reserven meget begrænset (henholdsvis 90 og cirka 140 millioner). Derfor har regeringen i finanslovsaftalen skrevet, at der i finanslovsaftalen næste år skal prioriteres midler til socialområdet for at kompensere for dette.
I interviews efter aftalens indgåelse har socialminister Mai Mercado forklaret, at pengene i reserven fremover skal målrettes socialområdet, og at hun ønsker, at midlerne skal gå til midlertidige projekter. De permanente bevillinger skal flyttes til finansloven.
Det nye system skal dog først forhandles endeligt på plads efter valget. Dermed kan et eventuelt nyt flertal skrotte planerne. Socialdemokratiet har dog som udgangspunkt erklæret sig positiv.
Civilsamfund
