Rådgiver: Organisationer kan blive statister i den nye regerings afterparty på Folkemødet

Ministerens svar tager fem minutter. Borgmesteren følger op med en vurdering af ressortfordelingen. Forskeren bliver spurgt, om den nye politiske konstellation kan ændre prioriteringerne.

Direktøren forsøger at dreje samtalen tilbage til børnene, men rammen er allerede sat. Arrangementet handler ikke længere om mistrivsel. Det handler om regeringen.

Og sådan kan et helt Folkemøde meget hurtigt komme til at se ud.

Statistrolle i drama om ministerbiler 

Med en ny regering præsenteret umiddelbart før Folkemødet, kan man næsten se det for sig: Journalisterne skifter retning, moderatorerne omskriver deres første spørgsmål, paneldeltagere lægger deres forberedte pointer til side.

Og i telt efter telt vil samtaler om børn, klima, arbejdskraft, sundhed, uddannelse, velfærd og civilsamfund blive åbnet med den samme variation over spørgsmålet: "Hvad betyder den nye regering for jeres område?"

En ny regering kommer til at dominere Folkemødet, og derfor skal organisationerne ikke møde op med brede ønskelister.

Anna Rørbæk
Partner og seniorrådgiver, RelationsPeople

Det er forståeligt. En ny regering er en stor demokratisk begivenhed. Den skal dækkes, analyseres og udfordres.

Men for de organisationer, der tager til Folkemødet med konkrete samfundsproblemer i bagagen, er der også en risiko: At Folkemødet bliver reduceret til Christiansborgs afterparty.

At måneders arbejde med at skærpe en sag pludselig ender som statistrolle i et drama om ministerbiler, magtbalancer og parlamentariske mavefornemmelser. Det må organisationerne ikke acceptere.

Min skepsis bygger blandt andet på erfaringen fra Folkemødet i 2015, hvor valgkampen lå som et filter over mange af samtalerne. Jeg oplevede, hvordan spørgsmål, paneler og pointer hurtigt kom til at handle om den aktuelle kamp om regeringsmagten – også når udgangspunktet egentlig var bredere dagsordener.

På egen banehalvdel

Som rådgiver inden for politisk interessevaretagelse er mit klare råd op til årets Folkemøde: Lad være med at forveksle aktualitet med underkastelse.

Selvfølgelig skal man forholde sig til en ny regering. Selvfølgelig betyder ministerposter, regeringsgrundlag og nye politiske magtforhold noget.

Men hvis man kun reagerer på magtens nye organisationsdiagram, har man allerede accepteret at spille på andres bane. 

Opgaven er ikke at ignorere regeringsdannelsen. Opgaven er at bruge den som anledning til at insistere endnu tydeligere på sin egen dagsorden.

Når spørgsmålet kommer – og det gør det – skal svaret ikke være en analyse af ministerrokader eller parlamentarisk taktik. Det skal være en bro tilbage til sagen.

Hvis man kun reagerer på magtens nye organisationsdiagram, har man allerede accepteret at spille på andres bane.

Anna Rørbæk
Partner og seniorrådgiver, RelationsPeople

Det lyder enkelt. Men i en live-debat, hvor spørgsmålene flytter sig hurtigt, er den slags disciplin afgørende. Organisationer bør på forhånd formulere de sætninger, der kan trække samtalen tilbage til hovedbudskabet.

Ny regering er ikke hovedpersonen

Det samme gælder anbefalingerne. En ny regering kommer til at dominere Folkemødet, og derfor skal organisationerne ikke møde op med brede ønskelister og generelle bekymringer.

De skal gøre det let for den nye regering at handle.

Hvad er det første, regeringen bør gøre? Hvilken beslutning kan træffes inden for 100 dage? Hvilket problem skal ministeren eje offentligt? Hvem skal indkaldes? Hvilken finansiering, regelændring eller prioritering kræver det?

Organisationerne bør også tage moderatorrollen langt mere alvorligt. Mange bruger lang tid på panel, titel og pressevinkel, men for lidt tid på den person, der faktisk styrer samtalen.

Hvis moderatorens første spørgsmål handler om regeringen, bliver debatten ofte låst i den ramme. Det kan sagtens være relevant at begynde dér. Men det må ikke få lov til at kapre hele arrangementet.

Så ja, tal om den nye regering. Men lad den ikke blive hovedperson i samtlige samtaler.