Debat

Handicapforening: Aktiv dødshjælp vil ændre synet på mennesker med handicap

Mange med handicap frygter med rette, at debatten om aktiv dødshjælp vil føre til yderligere stigmatisering og ændre samfundets syn på, hvem der er værdig, og hvem der ikke er det, skriver Thomas Bjerg Mikkelsen.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen satte gang i debatten om aktiv dødshjælp ved dette års Folkemøde på Bornholm.
Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen satte gang i debatten om aktiv dødshjælp ved dette års Folkemøde på Bornholm.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Thomas Bjerg Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Bille Augusts film 'Stille hjerte' spiller Ghita Nørby en døende kvinde, der lider af en uhelbredelig sygdom. Hun ønsker at dø på en bestemt dato, fordi hun ikke vil ende i en hjælpeløs situation, hvor hun overgiver sig selv til andres pleje. Det anser hun for uværdigt.

Først er man i en scene vidne til, hvordan hun fortvivles over at skulle drikke dyr cognac gennem et sugerør. Dernæst vises en anden scene, hvor hun har mistet grebet om sin læbestift. Det føles uværdigt, og tiden er derfor inde til at vælge livet fra. Det er altså ikke den fysiske smerte og lidelse, der er hovedproblemet, men selve det at miste kropslige funktioner og selvkontrol.

Men kan det virkelig være rigtigt, at tab af selvbestemmelse og hæmmede funktioner på den måde er ensbetydende med tab af værdighed? Filmens budskab synes jo at være, at den funktionshæmmede, handicappede krop er mindre værdig til livet end den raske krop. 

Aktiv dødshjælp rokker helt fundamentalt ved det vilkår ved livet, at vi er afhængige af andres hjælp

Thomas Bjerg Mikkelsen
Formand, Kristelig Handicapforening

Etisk Råd påpeger i en af deres publikationer, at ordet værdighed i debatten om aktiv dødshjælp typisk anvendes om muligheden for at bevare selvkontrol. Dermed bliver retten til en værdig død knyttet mere til det døende menneskes muligheder for selvkontrol end den respekt, som pårørende, sundhedspersonale og alle os andre bør vise den døende uanset alle ydre omstændigheder.

Alene betegnelsen 'en uværdig død' understøtter en uheldig identifikation af værdighedstab med afhængighed af andres hjælp.

Velmenende politikere

I forbindelse med at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen nu nedsætter et nyt udvalg til at bane vej for indførelsen af aktiv dødshjælp, anvendes et tilsvarende sprog. Døden skal være ”mere værdig”, og det kan den blive, når ubærlig lidelse elimineres.

Ingen kan være uenige i, at det er vigtigt at bekæmpe lidelse, og der findes heldigvis også mange muligheder og meget hjælp at hente gennem palliativ behandling. Men at fjerne lidelse er et for simpelt mål i sig selv.

For de fleste mennesker er det forbundet med høj grad af lidelse at være ramt af et handicap eller være nær pårørende til et menneske med hæmmede funktioner.

Læs også

Livet med handicap byder på både fysisk, psykisk og eksistentiel smerte! Det ved vi alt om i Kristelig Handicapforening. Derfor handler meget af vores arbejde også om at hjælpe mennesker til at leve et meningsfuldt og værdigt liv midt i alt det ubærlige.

Derfor gør det også et dybt indtryk på os, når velmenende politikere sender signaler om liberalisering af aktiv dødshjælp. Budskabet er jo, at man er uværdig, når man ligger der, fuld af smerte og er total afhængig af andre menneskers pleje. At livet ikke længere kan have dyb mening.

Aktiv dødshjælp rokker helt fundamentalt ved det vilkår ved livet, at vi er afhængige af andres hjælp. Ved at indføre aktiv dødshjælp giver man nok den døende mulighed for at tage kontrol over sin egen situation, men man ændrer også samfundets syn på, hvem der er værdig, og hvem der ikke er det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bjerg Mikkelsen

Bestyrelsesformand, Kristelig Handicapforening, leder, Menighedsfakultetet
Cand.mag. i Dansk sprog og litteratur

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)









0:000:00