Debat

Handicaporganisationer: Socialtilsyn skal have fokus på den enkeltes trivsel

DEBAT: Landets fem socialtilsyn er sat i verden til at føre tilsyn med de tilbud, der er til for de allermest sårbare mennesker med handicap. Derfor er det også vigtigt, at der fokus på netop den enkeltes trivsel, skriver Thorkild Olesen.

Når det kommer til borgernes trivsel, skal socialtilsynene blive bedre til at inddrage borgerne og deres pårørende, mener Danske Handicaporganisationer. (Foto: Presse)<br>
Når det kommer til borgernes trivsel, skal socialtilsynene blive bedre til at inddrage borgerne og deres pårørende, mener Danske Handicaporganisationer. (Foto: Presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Når vi som forældre, søskende eller andre pårørende overlader vores nærmeste til et socialt tilbud, skal vi være trygge ved det.

Landets fem socialtilsyn er sat i verden til at føre tilsyn med netop de tilbud, der er til for de allermest sårbare mennesker med handicap. Det er godt, vi har dem til at holde øje med, at kvaliteten er i orden på de enkelte tilbud.

Men udover forholdene, fagligheden og økonomien på tilbuddene, er det ligeså vigtigt at holde øje med de mennesker, der bruger eller bor på tilbuddene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For hvordan går beboerne egentlig rundt og har det? På papiret kan for eksempel et bosted se fint ud, men den enkelte beboer kan alligevel have det rigtig skidt i dagligdagen.

Mistrivsel skal opdages
Selvfølgelig er der dygtige medarbejdere til at tage hånd om det langt de fleste steder. Men vi skal have en sikkerhed for, at mistrivsel bliver opdaget.

Der er brug for at fastsætte et bindende minimumsinterval for det personrettede tilsyn, som vi kender det fra børneområdet.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Derfor er det godt, at vi har det såkaldt personrettede tilsyn. Tilsynet står kommunen for. Her er der mulighed for som kommune at følge op på, at borgeren rent faktisk får den rette hjælp og støtte. Og kommunen kan med egne øjne se, at den enkelte borger har det godt.

Men loven siger ikke noget om, at kommunen skal besøge voksne borgere eller hvor ofte. Det betyder desværre, at der kan gå meget lang tid mellem besøgene.

Fagbladet FOA søgte sidste år aktindsigt hos 17 sjællandske kommuner. Her viste det sig, at kun halvdelen af beboerne på en bestemt bostedskæde havde haft et årligt besøg fra kommunen. Over halvdelen havde dermed kun haft besøg hvert andet eller tredje år. Det er for lidt.

Der er brug for at fastsætte et bindende minimumsinterval for det personrettede tilsyn, som vi kender det fra børneområdet. Det kan for eksempel være minimum et årligt besøg for voksne. Samtidig skal den gensidige underretningspligt mellem socialtilsynet og det personrettede tilsyn styrkes. 

Læs også

Personrettet tilsyn skal være en pligt
Det skal være en pligt at gennemføre et personrettet tilsyn for borgere, der opholder sig på tilbud, der får kritik af socialtilsynet.

Når det kommer til borgernes trivsel, skal socialtilsynene også blive bedre til at inddrage borgerne og deres pårørende. 

I dag er der for store forskelle mellem de fem socialtilsyn på, hvordan de inddrager borgere og pårørende. I det hele taget er der for stor forskel på de fem tilsyns praksis. 

Det konstaterede en evaluering af tilsynene i 2018. Der er uens bedømmelsespraksis i forhold til målgrupper, metoder og resultater på tværs af offentlige og private tilbud.

Vi skal have skabt et mere ensartet og uafhængigt socialtilsyn. Samtidig med at vi styrker sammenhængen mellem det personrettede tilsyn og socialtilsynene. På den måde kan vi give den enkelte mere livskvalitet, og vi sikrer en vigtig ensretning af socialtilsynene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00