Handicapråd: Redegørelse på handicapområdet skuffer med forsvindende få politiske tiltag

Hvert andet år udkommer Handicappolitisk Redegørelse. En temperaturmåling på den handicappolitik, som føres i Danmark på tværs af ministerierne og en status på den brede palet af initiativer, som det politiske system gerne skulle igangsætte til gavn for mennesker med handicap. Og som altid venter vi aktører på handicapområdet forhåbningsfulde.

Men igen i år skuffer redegørelsen.

For nok er en række initiativer igangsat, men der er ikke en tilsvarende yderst vigtig opfølgning. Samtidig opstår stadig flere og flere udfordringer på handicapområdet, som langt fra imødekommes med tilsvarende politisk fokus på aktioner.

Usikkerhed om hvad der virker
Med satspuljeaftalen for 2019 afsatte et bredt flertal i Folketinget 128,4 millioner kroner til igangsættelse af 11 rigtig gode initiativer for at sikre 13.000 flere mennesker med handicap beskæftigelse frem mod 2025.

Man må formode, at der er gjort et godt forarbejde med at udpege og finansielt støtte op om de 11 initiativer – så hvorfor følges der ikke ordentligt op på, hvordan skattekronerne forvaltes og effektueres?

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Men hvad er der så gjort i forhold til denne målsætning?

Det står fortsat ikke klart efter læsning af redegørelsen, og der er fortsat ingen udmeldinger om, hvorvidt der er fremdrift på de planlagte aktiviteter, samt hvilke initiativer der virker eller fejler. Man må formode, at der er gjort et godt forarbejde med at udpege og finansielt støtte op om de 11 initiativer – så hvorfor følges der ikke ordentligt op på, hvordan skattekronerne forvaltes og effektueres?

Beskæftigelse er vigtigt for stort set alle mennesker. Der er naturligvis nogen, for hvem det ikke er en mulighed at arbejde. Men for dem, som kan, baner beskæftigelse vejen til øget indflydelse på eget liv, mere frihed og øget livskvalitet.

Alligevel er der fortsat en lang række forhindringer på arbejdsmarkedet, som både handler om fordomme og om manglende viden om de handicapkompenserende støtteordninger, som findes.

Det er en af Det Centrale Handicapråds kæpheste, at der fra politisk side gøres mere for at sikre lige og bedre vilkår for mennesker med handicap i forhold til at finde beskæftigelse. Og hvis ikke den personlige gevinst er argument nok, så er der i høj grad et argument i den samfundsøkonomiske gevinst.

Vi vil bruge efteråret på at gøre landets politikere klogere på dette, samt vigtigheden af opfølgning på søsatte tiltag.

Ufleksible rammer for unge med handicap
Mange børn og unge med handicap trives dårligere end andre børn og unge. Det gælder især i forhold til mobning, koncentration, faglighed og tilhørsforhold. Samtidig viser stadig flere undersøgelser, at børn og unge med handicap oftere hægtes af uddannelsesvognen end deres alderssvarende uden handicap.

Vores unge med handicap ender bagerst i rækken, når det handler om at finde beskæftigelse på et arbejdsmarked, hvor det i forvejen er svært ved at få en fod indenfor.

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Årsagen? Uddannelsesrammerne er for ufleksible og ikke skruet sammen til at imødekomme den enkeltes individuelle behov.

Vi står med andre ord over for en afgørende samfundsudfordring, når en stor gruppe af unge ikke får en uddannelse. Den er i langt de fleste tilfælde adgangsbilletten til arbejdsmarkedet, og vores unge med handicap ender dermed bagerst i rækken, når det handler om at finde beskæftigelse på et arbejdsmarked, hvor det i forvejen er svært ved at få en fod indenfor.

Trods aftalen om helhedsorienterede studieplaner fra maj, skal der mere politisk handling til. Nu. Derfor afholder Det Centrale Handicapråd i denne uge en offentlig høring på Christiansborg for i denne omgang at sætte problematikken om ufleksible vilkår på de videregående uddannelser til debat.

For os er der nemlig ingen tvivl om, at blandt andet bedre dispensationsmuligheder og lønnet praktik uden risiko for efterfølgende at miste handicaptillægget er nødvendige forudsætninger, hvis vi skal sikre os, at flere unge med handicap gennemfører en uddannelse.

Fokus på at bekæmpe fordomme
Det Centrale Handicapråd har af flere omgange slået et slag for, at fordomme om handicap er den barriere, som ofte er skyld i, at mennesker med handicap ikke behandles og får mulighed for at tage del i vores fælles samfund på lige vilkår med alle andre.

Det har vi et ansvar for at bekæmpe – men det har politikerne også.

Med kampagnen ”Sød, sej og særlig - Min ven med handicap” målrettet børn i 2.-4. klasse gjorde vi en indsats for at fremme vores yngste medborgeres bevidsthed om de evner og bidrag, mennesker med handicap tilbyder. En viden, de forhåbentligt bærer med sig videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

Med fokus på venskaber mellem børn med og uden handicap i form af film og undervisningsmateriale satte vi handicap på skolernes landkort i håbet om at give et nuanceret billede af livet med handicap.

Kampagnen anses fra politisk side som et vigtigt redskab til samtale og forståelse. Som følge heraf foreligger også allerede nu store krav og forventninger til en version 2.0 målrettet børn i 5.-7. klasse, som Det Centrale Handicapråd lancerer i efteråret.

Men i de kommende år vil vi ikke længere kunne løfte opgaven – rådets finanslovsbevilling strækker ikke hertil.

Så lad os bruge denne Handicappolitiske Redegørelse som et punktum. Et punktum for flere skuffelser og manglende handling. Som et sidste tegn i det gamle kapitel.

Og lad os så begynde et på ny, hvor vi rent faktisk skaber de fleksible og rummelige rammer, rent faktisk praktiserer tilgængelighed og retfærdighed, og hvor vi rent faktisk ikke efterlader nogen alene tilbage.