Handicapaktører til arbejdsgivere: Brug hjemmearbejdet til at få flere ind på arbejdsmarkedet

Corona gør det sværere for mennesker med funktionsnedsættelse at få eller bevare et job, men udsigten til mere hjemmearbejde på den anden side af krisen kan gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Hvis arbejdsgiverne ser mulighederne.

35-årige Sarah Glerup, der lever med muskelsvind, havde aldrig følt sig så inkluderet som under nedlukningen. Nu var kommunikationsmedarbejderen, der sidder i kørestol og bruger respirator, ligestillet med sine kolleger. Alle skulle arbejde digitalt hjemmefra.

Historien bragte Politiken i december som et lys i det mørke, som økonomiske kriser især kaster mennesker med funktionsnedsættelser ud i.

I kriser er de som regel de første, der bliver fyret, og de sidste, der bliver hyret. Det lærte mange på den hårde måde under og efter finanskrisen.

Flere mennesker lever med funktionsnedsættelse, end vi tror
Corona bekræfter reglen. Men måske kan Sarah Gleerups historie og vores erfaringer med digitalt hjemmearbejde gøre pandemien til den tiltrængte undtagelse. Det kræver dog to ting.

For det første at lederne bryder med forestillingerne om, hvem mennesker med funktionsnedsættelse er, og hvad de kan bidrage med.

I Danmark lever en femtedel i alderen 16 til 64 år med handicap og længerevarende helbredsproblemer, og næsten alle danskere får i løbet af livet en eller anden funktionsnedsættelse.

Netop nu har vi brug for en særlig indsats, hvis ikke ledigheden blandt mennesker med funktionsnedsættelser skal stige

Thomas Bredgaard, Marianne Kofoed og Liselotte Hyveled
Leder ved Forskningscenter for Handicap og Bevægelse, direktør i Bevica Fonden og formand for Det Centrale Handicapråd

Det er mange flere, end vi tror, og der er behov for, at vi får et mere virkelighedstro billede. For dermed kan vi se det store potentiale i at fastholde flere med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet.

For det andet kræver det, at lederne ændrer syn på den fysiske arbejdsplads og på, hvordan de kan organisere opgaverne. Den proces er heldigvis godt i gang.

Stigende hjemmearbejde kan være nøglen til inklusion
Netop nu har vi brug for en særlig indsats, hvis ikke ledigheden blandt mennesker med funktionsnedsættelser skal stige. Her kan den virtuelle arbejdsplads i hjemmet fjerne nogle af de barrierer, som arbejdspladserne angiver som årsager til, hvorfor de ikke ansætter mennesker med funktionsnedsættelse.

Arbejdspladsernes holdninger er undersøgt af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, og hjemmearbejdet ophæver delvist de to vigtigste barrierer. Det gælder dårlig tilgængelighed og manglende jobfunktioner for mennesker med funktionsnedsættelse.

Op mod halvdelen af arbejdsgiverne angiver, at deres arbejdsplads ikke er tilgængelig. Det kan med andre ord være svært at få adgang i kørestol.

Andre undersøgelser viser, at virksomhederne har gode erfaringer med hjemmearbejde og ønsker at tilbyde mere af det på den anden side af pandemien.

Det gælder også virksomheder, der inkluderer mennesker med funktionsnedsættelser. Novo Nordisk har for eksempel gode erfaringer med et projekt, hvor man ud fra et anderledes syn på talent ansætter folk med autisme.

Undersøgelser tyder heller ikke på, at hjemmearbejdende er mindre produktive. Den opdagelse udligner de fysiske forskelle, og det bør komme mennesker med funktionsnedsættelse til gode

Thomas Bredgaard, Marianne Kofoed og Liselotte Hyveled
Leder ved Forskningscenter for Handicap og Bevægelse, direktør i Bevica Fonden og formand for Det Centrale Handicapråd

Her trives langt de fleste godt med hjemmearbejdet. De skal ikke bruge energi på transport og sociale relationer, men kan fokusere 100 procent på deres job. Til gengæld kræver det ofte mere kontakt med lederen, der hjælper med at planlægge arbejdet.

Brug coronakrisen som trædesten til nye muligheder på arbejdsmarkedet
Den fysiske arbejdsplads får efter pandemien ikke samme betydning, og mange arbejdsgivere kan spare udgifter til kontorer.

Undersøgelser tyder heller ikke på, at hjemmearbejdende er mindre produktive. Den opdagelse udligner de fysiske forskelle, og det bør komme mennesker med funktionsnedsættelse til gode.

Op mod halvdelen af arbejdsgiverne siger i vores undersøgelser, at de ikke har jobfunktioner til mennesker med eksempelvis fysiske funktionsnedsættelser.

Det kan være en reel forklaring, men også en bortforklaring, som bunder i stereotype forestillinger om arbejdsevnen hos personer med funktionsnedsættelse.

Coronakrisen har dog vist en enestående kreativitet hos danske virksomheder til at omlægge produktion og arbejdsopgaver.

Vi vil ligesom Sarah Glerup opfordre til, at arbejdsgiverne også bruger den kreativitet, når det gælder jobs til personer med funktionsnedsættelser.

Der ligger meget værdifuld læring, som vi bør samle op og bruge som en vej mod FN's verdensmål og løftet om "leave no one behind" i 2030.