Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Nu er den gal igen: Statsrevisorerne udtaler kritik af Social- og Boligministeriet, fordi kommunerne overskrider tidsfristerne i for mange anbringelsessager.
Som socialrådgiver ved jeg, at en høj retssikkerhed er helt afgørende – og særligt i anbringelsessager, som ofte handler om nogle af de mest sårbare børn og udsatte familier.
Derfor har Dansk Socialrådgiverforening også kritiseret regeringen for, at man ikke har givet kommunerne tilstrækkeligt med ressourcer til at indfri kravene i barnets lov.
Alligevel efterlader Rigsrevisionens undersøgelse mig med en lidt blandet fornemmelse.
Alt, alt for travlt
Når lovmæssige frister ikke kan overholdes, er det alvorligt, for tid er afgørende i børnesager. Både fordi sociale problemer vokser sig store, hvis vi ikke handler hurtigt. Og fordi børnene kun har én barndom.
De har simpelthen ikke tid til at vente på kommunernes sagsbehandling.
Det er ikke fordi, de ikke kender loven. Det er fordi, de ikke har tid til at overholde de krav, som den stiller til sagsbehandlingen.
Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
De overskredne frister er udtryk for noget, som vi har råbt op om længe: At man i landets børne- og familieafdelinger har alt, alt for travlt.
Sidste år viste vores vilkårsundersøgelse, at omkring halvdelen af landets socialrådgivere vurderer, at de ikke kan indfri barnets lov med de nuværende ressourcer.
Det er ikke fordi, de ikke kender loven.
Det er fordi, de ikke har tid til at overholde de krav, som den stiller til sagsbehandlingen, når de også skal være til stede i relationen og klar til at handle akut, når et barns liv vælter.
Gennemsnitligt 33 børn per socialrådgiver
Vores faglige anbefaling til kommunerne er, at en socialrådgiver maksimalt har ansvar for 18-28 udsatte børn. Men vores undersøgelse viste, at en gennemsnitlig socialrådgiver sidder med ansvaret for hele 33 udsatte børn – og deres familier.
Derfor er der brug for handling. Der er minimumsnormeringer i børnehaver og klassekvotienter i skolerne, så lad os nu få et loft over antallet af udsatte børn, som én socialrådgiver kan have ansvaret for.
Samtidig er der vigtigt, at man ikke bruger Rigsrevisionens undersøgelse til at tegne et forfejlet billede af hele området, for den har også sin klare begrænsninger.
Den taler om 'lovbrud', som var der tale om grelle myndighedssvigt, men det er hovedsageligt tidsfrister som er undersøgt.
Undersøgelsen viser dermed ikke noget om det allervigtigste i sagerne: Om børnene og familierne har fået den hjælp, de skulle.
Vigtig skelnen mellem ventetid og fejl
Rigsrevisionens kradse kritik har naturligvis givet anledning til politiske reaktioner; barsk kritik af, at der er 'massive' fejl på anbringelsesområdet bliver nu fremført.
Men vi er nødt til at kunne skelne mellem, om en tidsfrist er overholdt – eller om et barn er blevet anbragt uden grundlag. Om en plan er lavet for sent – eller om en familie er nægtet støtte på forkert grundlag.
Hvis jeg stod med valget mellem at overholde en tidsfrist eller hjælpe et barn, så ved jeg godt, hvad jeg vælger.
Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
I sundhedsvæsenet svarer det til forskellen på en lang venteliste eller en fejloperation, en lang kø på skadestuen eller en forkert diagnose.
Selvfølgelig skal lovbestemte tidsfrister overholdes. Men fra min tid i praksis tør jeg godt sige, at en overholdt tidsfrist ikke altid er det mest retvisende tegn på, at familien har fået den rette hjælp. Og hvis jeg stod med valget mellem at overholde en tidsfrist eller hjælpe et barn, så ved jeg godt, hvad jeg vælger.
Så er vi tilbage ved ressourcerne, for mangelfuld journalføring og overskredne frister peger i retning af et presset system. Et system, hvor antallet af sager, som en socialrådgiver har ansvaret for, stort set ikke har rykket sig, selvom kravene er blevet større.
Igennem mange år har man forsøgt at styrke børneområdet med dokumentationskrav, tidsfrister og paragraffer. Det er ikke dét, vi mangler.
Nu er tiden kommet til at styrke området med flere ressourcer og sagslofter, som kan give socialrådgiverne tid til både at indfri lovens krav – og sikre børnene den rette støtte.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
Nyhedsoverblik

Ny DF-ordfører fortsætter partiets kamp for at flytte handicapområdet væk fra kommunerne

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance
























