Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?

Reaktionen kom for sent

I den aktuelle sag om Rasmus Lund-Sørensen gik der flere dage, før DH meldte noget ud – på et tidspunkt, hvor sagen allerede havde fået bred offentlig opmærksomhed.

Allerede 4. april delte jeg lydklippet på Facebook og taggede DH for at sikre, at organisationen denne gang ville reagere. Jeg var samtidig i dialog med Rasmus Lund-Sørensen, som fortalte, at ingen handicaporganisationer havde meldt sig på banen.

Med hans tilladelse delte jeg derfor også klippet på LinkedIn 5. april – igen med DH tagget. På det tidspunkt var klippet allerede bredt delt, kommenteret og mødt med massiv kritik. Stemningen var klar: Folk tog afstand.

Alligevel gik der lang tid, før der kom en reaktion fra DH – og først efter, at Radio IIII havde leveret det, der mest af alt lignede en lunken undskyldning.

Det kan være fristende at vente, til det er risikofrit at sige fra. Men det er netop i det øjeblik, hvor noget er på spil, at stemmer som DH's har betydning. Ellers bliver de ikke dem, der sætter retningen – men dem, der følger den.

Jeg drømmer om stærke og relevante handicaporganisationer med en klar og offensiv linje. Spørgsmålet er, om DH også gør det.

Almaz Mengesha
Socialrådgiver og dobbelt underbensamputeret

At sige fra, når det gælder

Samtidig med, at de kritiserede radioprogrammet, valgte formandskabet i CP Danmark (Landsforeningen for cerebral parese, red.) at understrege, at de ikke ønsker at diktere, "hvad der er god eller dårlig humor, hvad man må grine af – eller lave sjov med."

I et andet opslag skrev næstformanden i CP Danmark blandt andet følgende: "Jeg orker ikke at fare i flint over det, da vi som gruppe af mennesker med handicap lynhurtigt ville blive kaldt krænkelsesparate og beskyldt for ikke at kunne tåle en joke."

Historisk er kritik af grænseoverskridende adfærd blevet afvist med, at man "overreagerer" eller er "hysterisk". I dag hedder det "krænkelsesparat". Mekanismen er den samme: Fokus flyttes fra det, der bliver sagt eller gjort, til dem, der siger fra.

Når handicaporganisationer selv bruger formuleringer som krænkelsesparat og ikke vil gøre sig til dommer over, hvad der er sjovt, og hvad der ikke er sjovt, risikerer de – uanset intention – at legitimere præmissen om, at det at sætte en grænse er et problem. Det er en glidebane.

Hvis vi vil have et mere mangfoldigt Danmark, kræver det ikke kun politiske ambitioner. Det kræver også handicaporganisationer, der er villige til at tage de første slag i den offentlige debat. Organisationer, der er tydelige, før der er konsensus – og som ikke pakker deres kritik ind af frygt for at blive opfattet som "krænkelsesparate".

For kampen for respekt og værdighed vindes ikke alene i kronikker og bløde tv-programmer. Den vindes i de konkrete situationer, hvor nogen burde sige fra – og gør det.

Jeg drømmer om stærke og relevante handicaporganisationer med en klar og offensiv linje.

Spørgsmålet er, om DH også gør det.

----------------

Danske Handicaporganisationer og CP Danmark er blevet forelagt skribentens kritik. Du kan læse deres svar i nedenstående faktaboks.