Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?

Almaz Mengesha
Socialrådgiver og dobbelt underbensamputeret
I en kronik peger en række organisationer i Danske Handicaporganisationer (DH) på, at mennesker med handicap fortsat er mindre synlige i de almindelige fællesskaber.
De fremhæver, at det kan være en del af forklaringen på, hvorfor toneangivende stemmer i et radioprogram kan finde på at grine, da de hørte et lydklip med handicapaktivisten Rasmus Lund-Sørensen, der taler anderledes end majoriteten – her tænker jeg naturligvis på Ditte Okman i Radio IIII-programmet 'Vi ser på det'. Samtidig efterlyser DH politiske prioriteringer og et mere mangfoldigt Danmark.
Det er et budskab, de færreste kan være uenige i.
Men kronikken efterlader også et uundgåeligt spørgsmål: Hvilken rolle spiller handicaporganisationerne selv, når grænser bliver overskredet?
Senest i december 2025 blev mennesker, der har fået foretaget en amputation, gjort til grin på samme radiokanal. Dengang var det kun Diabetesforeningen, der stod sammen med os. Mange af os savnede en fælles og tydelig reaktion fra DH.
Derfor er det svært ikke at spørge: Kunne sagen om Rasmus Lund-Sørensen være undgået, hvis der allerede i december var blevet sat en klar og fælles grænse fra DH?
For når grænseoverskridelser ikke mødes konsekvent, flytter grænsen sig. Og så sker det igen.
Reaktionen kom for sent
I den aktuelle sag om Rasmus Lund-Sørensen gik der flere dage, før DH meldte noget ud – på et tidspunkt, hvor sagen allerede havde fået bred offentlig opmærksomhed.
Allerede 4. april delte jeg lydklippet på Facebook og taggede DH for at sikre, at organisationen denne gang ville reagere. Jeg var samtidig i dialog med Rasmus Lund-Sørensen, som fortalte, at ingen handicaporganisationer havde meldt sig på banen.
Med hans tilladelse delte jeg derfor også klippet på LinkedIn 5. april – igen med DH tagget. På det tidspunkt var klippet allerede bredt delt, kommenteret og mødt med massiv kritik. Stemningen var klar: Folk tog afstand.
Alligevel gik der lang tid, før der kom en reaktion fra DH – og først efter, at Radio IIII havde leveret det, der mest af alt lignede en lunken undskyldning.
Det kan være fristende at vente, til det er risikofrit at sige fra. Men det er netop i det øjeblik, hvor noget er på spil, at stemmer som DH's har betydning. Ellers bliver de ikke dem, der sætter retningen – men dem, der følger den.
Jeg drømmer om stærke og relevante handicaporganisationer med en klar og offensiv linje. Spørgsmålet er, om DH også gør det.
Almaz Mengesha
Socialrådgiver og dobbelt underbensamputeret
At sige fra, når det gælder
Samtidig med, at de kritiserede radioprogrammet, valgte formandskabet i CP Danmark (Landsforeningen for cerebral parese, red.) at understrege, at de ikke ønsker at diktere, "hvad der er god eller dårlig humor, hvad man må grine af – eller lave sjov med."
I et andet opslag skrev næstformanden i CP Danmark blandt andet følgende: "Jeg orker ikke at fare i flint over det, da vi som gruppe af mennesker med handicap lynhurtigt ville blive kaldt krænkelsesparate og beskyldt for ikke at kunne tåle en joke."
Historisk er kritik af grænseoverskridende adfærd blevet afvist med, at man "overreagerer" eller er "hysterisk". I dag hedder det "krænkelsesparat". Mekanismen er den samme: Fokus flyttes fra det, der bliver sagt eller gjort, til dem, der siger fra.
Når handicaporganisationer selv bruger formuleringer som krænkelsesparat og ikke vil gøre sig til dommer over, hvad der er sjovt, og hvad der ikke er sjovt, risikerer de – uanset intention – at legitimere præmissen om, at det at sætte en grænse er et problem. Det er en glidebane.
Hvis vi vil have et mere mangfoldigt Danmark, kræver det ikke kun politiske ambitioner. Det kræver også handicaporganisationer, der er villige til at tage de første slag i den offentlige debat. Organisationer, der er tydelige, før der er konsensus – og som ikke pakker deres kritik ind af frygt for at blive opfattet som "krænkelsesparate".
For kampen for respekt og værdighed vindes ikke alene i kronikker og bløde tv-programmer. Den vindes i de konkrete situationer, hvor nogen burde sige fra – og gør det.
Jeg drømmer om stærke og relevante handicaporganisationer med en klar og offensiv linje.
Spørgsmålet er, om DH også gør det.
----------------
Danske Handicaporganisationer og CP Danmark er blevet forelagt skribentens kritik. Du kan læse deres svar i nedenstående faktaboks.
I Danske Handicaporganisationer og CP Danmark mener vi ikke, at kritikken giver et retvisende billede af vores indsats. Både CP Danmark og DH reagerede på sagen på sociale medier mandag 6. april (2. påskedag), og DH fulgte op med en fælles kronik fra 33 organisationer, som netop sætter en tydelig fælles grænse og løfter debatten til et større spørgsmål om mønstre og strukturer. Vi glæder os over, at handicaporganisationerne står samlet, og at sagen har sat fokus på behovet for at sige fra og skabe langsigtede forandringer, skriver DH-formand Thorkild Olesen og CP-formand Pia Allerslev.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang





















