Integrationsråd: Forældrene kan hjælpe med at stoppe bandekriminalitet
Forældre er i skarp konkurrence med banderne om børn og unges tid, og forældre kan have svært ved at vide, hvad der foregår på gaden. Derfor skal de have flere værktøjer, så de kan forebygge, at deres børn ender i banderne, skriver medlemmerne af Det Nationale Integrationsråd.
Maria Kavita Nielsen, Thomas Hofmann, m.fl. (se afsendere i boks)
Med regeringens udspil til Bandepakke 4 og med afsæt i flere hændelser i bandemiljøet er unges rekruttering til banderne endnu en gang til diskussion i den offentlige debat. Som det så ofte sker i disse debatter afgives udtalelser, der hurtigt sætter lighedstegn mellem en bestemt etnicitet og bandekriminalitet.
I denne sammenhæng ønsker Det Nationale Integrationsråd først at fremhæve vigtigheden af at undgå generaliseringer eller etablering af en relation mellem en specifik gruppe unge, baseret på deres etnicitet, og bandekriminalitet.
Det Nationale Integrationsråds medlemmer:
Maria Kavita Nielsem (formand)
Thomas Hofmann
Hetav Rojan
Simon El-Zeinab
Christian Marcussen
Amma Asare-Nyako
Ilham Mohamed
Roya Moore
Desalegn Tufa
Muhsin Türkyilmaz
Madina Shafiqi
Zeljka Secerbegovic
Selcuk Mehmet Özcan
Årsagerne til kriminalitet er komplekse, og det er afgørende at undgå oversimplificerede forbindelser, der kan føre til fordomme eller stigmatisering.
Uanset etnicitet er der unge i udsatte positioner, som er i risiko for at blive rekrutteret til bandemiljøerne, og vores opgave bør fokusere på at styrke forældrenes kompetencer.
Rådets erfaring fra arbejdet i blandt andet udsatte boligområder i de større byer og med forældremålgruppen tilsiger, at forældrene kan en hel masse, når det kommer til at stoppe bandekriminalitet.
Det tager tid for børn og unge at blive en integreret del af bandemiljøet, og her har forældrene en unik mulighed for at gribe ind og stoppe den kriminelle løbebane. Hvis forældrene får den nødvendige viden og kompetencer, kan de involvere sig og inddrages i forebyggende indsatser.
Vi snakker meget om forældrene – vi skal til at snakke med dem i stedet.
Forældrene står med en vanskelig opgave
Vi kan se, at forældrene er i skarp konkurrence med banderne om børnenes og særligt teenagernes tid - og at konkurrencen kan risikere ikke at falde ud til forældrenes fordel.
Banderne kan eksempelvis tilbyde børn og teenagere store beløb for små opgaver, som forældrenes eventuelle lommepenge ikke kan hamle op med, og banderne bruger megen tid på at rekruttere. Særligt drenge i teenagealderen er i risikozonen her.
Vi kan se, at forældrene er i skarp konkurrence med banderne om børnenes og særligt teenagernes tid.
Det Nationale Integrationsråd
Forældrene kan desuden have et dårligt kendskab til både, hvad der faktisk foregår på gadeniveau, og hvilken rolle politiet, kommunen, skolen og andre myndighederne spiller.
Der kan blandt andet være myter på spil om, at børnene bliver tvangsfjernet hvis forældrene henvender sig til kommunen. Dette kan naturligvis føre til, at man ikke handler som forælder, hvis man får en mistanke om, at ens barn er ude i noget skidt.
Hvis man så som forælder har en mistanke, og gerne vil handle på den, kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen.
Sæt forældrene i stand til at handle
Derfor foreslår vi, at der skrues markant op for helhedsorienterede indsatser, der sætter forældrene i stand til at udfylde deres nøglerolle.
Dette kan med stor fordel ske i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer, netværk og lignende. Disse har netværk til målgruppen, som myndighederne ikke har selv, og der er betydeligt potentiale for at mobilisere forældrene her.
Man kan både sætte ind med mere viden til forældrene om, hvad der sker på gadeplan. Dette kan tage form af eksempelvis informationsmøder, kampagner eller lignende, hvor politi eller andre myndigheder kommer ud og oplyser både om, hvad de ser på gaden, samt om hvad man skal holde øje med som forælder, og hvad man kan gøre.
Der kan også handles i regi af kommunen. Her kan der eksempelvis skabes én indgang for bekymrede forældre, hvor man, eventuelt anonymt, kan henvende sig og få råd og vejledning.
Hvis man så som forælder har en mistanke, og gerne vil handle på den, kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen.
Det Nationale Integrationsråd
For at hindre, at mangel på samarbejde imellem forskellige myndigheder og forvaltninger i kommunen fører til manglende handling, kan man placere et klart myndighedsansvar for al forebyggelse af bandekriminalitet i én enhed eller lignende.
Man bør også overveje et øget og særskilt fokus på fædrene i den helhedsorienterede indsats. Der er eksempelvis indsatser som Baba, der har fokus på af styrke fædrenes kompetencer. En evaluering af indsatsen, foretaget af Vive, viser blandt andet, at fædrene opnår flere kompetencer til at tage del i deres børns liv og hverdag.
Rådet foreslår også, at der træffes foranstaltninger med henblik på at opbygge et stærkere tillidsforhold mellem systemet og forældrene.
Dette kunne medvirke til at afværge eventuelle misforståelser og åbne døren for, at forældrene føler sig mere trygge ved at handle på deres bekymringer. Dette kan med fordel gøres ved at sætte ind med opkvalificering af de faglige medarbejdere i eksempelvis skolevæsenet, der har med målgruppen at gøre.