Jurister: Kommuner skal ikke tjene penge på dårlig retssikkerhed

Af Sanne Møller
Partner i Embedsværket

Torsdag var socialminister Astrid Krag (S) i samråd i Socialudvalget på baggrund af den rapport om Retssikkerhed for udsatte borgere, som Embedsværket i samarbejde med Advokatrådet har udarbejdet før sommerferien.

På samrådet tilkendegav ministeren, at hun var enig i, at der i høj grad var plads til forbedringer, når det gælder retssikkerheden for udsatte borgere. 

Ministeren var dog ikke varmt stemt for de løsningsforslag, der blev præsenteret, men vil køre videre med de tiltag der allerede er sat i værk fra ministeriet og Ankestyrelsens side.

Vi mener grundlæggende ikke, at ”ro på og giv tid”- tilgangen er den rigtige. Kommunerne har haft over et årti til at finde deres ben på handicapområdet, og der har været en vedvarende velvilje knyttet til troen på, at kommunerne selv kan og vil skabe en forandring på området. 

Mere ventetid kan ikke forsvares
Det er svært at se, hvad der taler for et nyt resultat, når de tiltag, ministeren henviser til, er task force-forløb og flere principafgørelser. 

Vi minder om, at i op mod hver anden klagesag får borgeren medhold, og på børneområdet er det mere end hver anden. På særlige områder er det 70 procent af klagesagerne, hvor kommunens afgørelse omgøres.

Sanne Møller
Partner i Embedsværket

Task forcen har eksisteret siden 2015.  den tid er antallet af stadfæstelser faldet fra 67 procent  til 58 procent. Hvis det virkede på hele området, så havde det virket nu. Dermed ikke sagt, at det ikke hjælper konkret og lokalt, men det flytter ikke noget i stor skala.

Ministeren har i 2019 oprettet en retssikkerhedsgruppe og et rådgivende organ, der skal bruge to år på at analysere og afrapportere en samlet rapport om retssikkerheden på det sociale område. Den udkommer i 2022. 

Der er allerede så meget viden på området og enighed om, at retssikkerheden er så ringe, at det ikke kan forsvares af afvente to års udvalgsarbejde. 

Vi minder om, at i op mod hver anden klagesag får borgeren medhold, og på børneområdet er det mere end hver anden. På særlige områder er det 70 procent af klagesagerne, hvor kommunens afgørelse omgøres.

I praksis intet tilsyn
Der er derudover igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde. Den er kun rettet mod ydelserne, ikke det retssikkerhedsmæssige. 

Så heller ikke dette tiltag kan rette op på den manglende retssikkerhed.

En af vores anbefalinger vedrører Det kommunale tilsyns opgave med at føre tilsyn med kommunerne, når der er bekymring for om, at en kommune systematisk begår fejl på et forvaltningsområde. 

I dag vælger tilsynet selv ”om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag” (kommunestyrelseslov § 48 a).

Ministeren oplyser i samrådet, at "der flyder på let måde viden fra klagesagssystemet til tilsynet". 

Men tilsynet har ikke en eneste gang i de fire år, hvor det såkaldte danmarkskort er blevet udarbejdet, fundet anledning til at rejse en tilsynssag, selvom både politikere og Ankestyrelsens officielt har tilkendegivet, at resultaterne var og er uacceptable. Ikke engang en tilsynssag, der er blevet lukket uden sanktioner.

Det er derfor min vurdering, at tilsynet med sin nuværende praksis ikke lever op til de forventninger, som Christiansborgs politikere med rette kan have til et organ, der er sat i verden for at føre tilsyn med kommunerne.

Styrk vejledningen, hvor der er flest fejl
En anden problematik er den vejledning, som kommunerne får fra Ankestyrelsen. På samrådet oplyste ministeren, at Ankestyrelsen er ved at se på, hvordan principafgørelser kan gøres endnu bedre. 

Det er godt, men ikke tilstrækkeligt.

Principafgørelserne vedrører hovedsageligt det materielle indhold af sagerne og giver derfor vejledning til de cirka ti procent af sagerne, der omgøres. Vores rapport adresserer de 32 procent af sagerne der hjemvises, og hvor der ikke er en systematisk opsamling af handleanvisninger. 

Det betyder, at det kun er én sagsbehandler, der bliver klogere, når Ankestyrelsen skriver, og ikke alle landets sagsbehandlere. 

Derfor bør Ankestyrelsen se på principafgørelser, men også hjælpe og vejlede kommunerne, der hvor de begår flest fejl.

I samrådet kæder ministeren spørgsmålet om økonomi sammen med graden af retssikkerhed. 

Ministeren konkluderer, at dårlig økonomi risikerer at påvirke afgørelserne i negativ retning.