Debat

K: Satspuljen er ikke overflødig

Mai Mercado
Mai Mercado MF, politisk ordfører (K)

DEBAT: Bør satspuljen nedlægges efter 25 år? Nej. Satspuljen blev skabt til at sikre nytænkning og udvikling, og dette gælder stadigvæk. Der bør desuden være mere plads til de frivillige initiativer. Det mener Mai Mercado, socialordfører for Konservative.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mai Mercado (K)
Socialordfører

Som politiker jonglerer vi ofte med milliarder. Nogen gange med trecifrede millionbeløb og ind imellem med blot få millioner. Faktisk er det netop her, jeg som politiker har oplevet nogle af mine største sejre. I hvert fald haft den der rigtig gode fornemmelse i maven, når jeg har sagt ja til, hvordan vi skal fordele midlerne på satspuljen for næste år.

Når vi kan give nogen af de mange ildsjæle ude i landet et mere stabilt ståsted for de gode aktiviteter, de har sat i gang for at hjælpe nogen af de mennesker i vores samfund, som har det allersværest.

Ofte er det frivillige kræfter, der i årevis har knoklet for at få en ide realiseret. Typisk er initiativet spiret lokalt – og har vist sig at gøre en forskel for det enkelte barn, den misbrugsramte familie eller de psykisk syge. Et sådan eksempel er den nyligt indgåede satspuljeaftale, hvor det lykkedes at få afsat 12 millioner kroner til at få oprettet landes første børnehospice, så børn med en dødelig sygdom og deres familier får samme mulighed for særlig lindring, omsorg af aflastning som døende voksne.

Fakta
Fra 27. november og en måned frem handler Socialdebatten om satspuljens fremtid.

Socialdebatten på Altinget: social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Læs mere om debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Eller det tilsvarende beløb til en øget indsats for at få veteraner, der er psykisk eller fysisk mærket efter at være udsendt for Danmark på internationale missioner, i gang igen på arbejdsmarkedet.

Nytænkning og udvikling
Satspuljen er skabt til at sikre nytænkning og udvikling på socialområdet. Det er et vigtigt mål. Også i dag knap 25 år efter at satspuljeordningen blev introduceret. Og jeg er grundlæggende uenig med socialborgmester Jesper Christensen (S), Københavns Kommune, der her på Altinget har gjort sig til talsmand for, at satspuljen har overlevet sig selv – og at det derfor er på høje tid med et grundlæggende opgør med ordningen.

Her er der i sandhed forskel på grøn og rød politik. For nytænkning og gode ideer behøver ingenlunde opstå endsige omfavnes tæt af offentlige myndigheder, såsom kommunerne.

Mai Mercado (K)
Socialordfører

Argumentet fra Jesper Christensen er, at socialområdet har gennemgået en stille revolution, hvor fokus groft sagt er flyttet fra omsorg, pleje og beskyttelse til social mobilitet. Målet er ikke længere begrænset til at sikre et værdigt og trygt liv, men at hjælpe borgeren med at udleve sit potentiale for forandring.

Derfor bør satspuljemidlerne samles om færre og mere langsigtede udviklingsprojekter, vel at mærke projekter, der er udtænkt og tæt koordineret i tæt samarbejde med kommunerne, pointerer den socialdemokratiske socialborgmester.

Forskel på grøn og rød politik
Her er der i sandhed forskel på grøn og rød politik. For nytænkning og gode ideer behøver ingenlunde opstå endsige omfavnes tæt af offentlige myndigheder såsom kommunerne. Ofte er det netop det frivillige Danmark, der gøder de bedste ideer.

Så er det civilsamfundet, som formår at levere den nærhed og det engagement, som netop adskiller sig fra den professionelle indsats, som det offentlige kan tilbyde. Jeg er også uenig i at satspuljen er blevet overflødig indholdsmæssigt, og at fokus ikke længere skulle være det rigtige.

Konservative fik opbakning til et projekt i dette års satspulje, der sikrer, at børn, der vokser op i misbrugsfamilier kan få hjælp til at bryde den negative sociale arv. Så kan det godt være, at det ikke er børn, der lever på kanten til en tvangsfjernelse, men de vokser stadig op med markant dårligere forhold end andre unge – og det kommer vores projekt nu til at ændre på.

Så nok kan der være brug for at se på, om ordningen er skruet optimalt sammen. For det er ikke optimalt, at essentielt vigtige projekter skal leve i uvished for, hvorvidt de overlever fra år til år. Men samtidig er det helt afgørende, at der fortsat er plads til initiativer, der hverken er født eller opvokset i offentligt regi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)









0:000:00