Den nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, har fået til opgave at realisere SVM-regeringens ambitioner om en helt ny politik for de mest socialt udsatte danskere og mere blandede byområder. Hun har tidligere - med blandet held - stået i spidsen for et ambitiøst reformprogram, men denne gang er hun på politisk hjemmebane.