Bedre Psykiatri: Psykiatriplanen bliver Astrid Krags vigtigste opgave

Som socialminister har Astrid Krag (S) i de to første år på posten forhandlet aftaler og sat dagsordener, der gør en forskel for udsatte mennesker, der ofte også har psykisk sygdom. Aftalen om anbringelsesreformen, de ekstra midler til at støtte socialt udsatte under coronakrisen og det varslede udspil om Housing first er alt sammen tiltrængte og væsentlige indsatser.

Så jeg vil gerne kvittere for, at ministeren er synligt engageret i at sikre bedre hjælp til de mest udsatte medborgere. Hvis vi flytter blikket til pårørende og den store gruppe af mennesker, hvor hovedproblemet er psykisk sygdom, er resultatlisten til gengæld kort.

På grund af corona-epidemien har hverken socialministeren eller sundhedsministeren haft ressourcer til at gøre en væsentlig forskel for psykiatrien – endnu.

Langsigtet plan for sociale indsatser
I 2022 bliver det til gengæld helt afgørende, at de to ministre og regeringen står ved deres valgløfte om at forhandle en langsigtet plan for, hvordan vi får en bedre psykiatri. Og når vi forhåbentlig snart sidder med ministeriernes endelige katalog over, hvordan vi kan løse psykiatriens vigtigste udfordringer, bliver Astrid Krags aftryk afgørende for, hvordan vi i Bedre Psykiatri vurderer planen.

For hvis ikke kommunernes socialpsykiatri får en væsentlig rolle i planen, kan det groft sagt være ligegyldigt, hvor god og ambitiøs resten er. I kampen for at blive rask og få et normalt liv med fællesskab, netværk og arbejde efter psykisk sygdom, er de sociale indsatser mindst lige så afgørende som sundhedsvæsnets behandling. Og når vi spørger vores medlemmer, oplever de, at kommunernes indsats er mangelfuld på alle områder, som er væsentlige for mennesker med psykisk sygdom.

Her er nogle af de vigtigste socialpsykiatriske initiativer, vi vil se efter i psykiatriplanen og vurdere ministerens indsats på:

• Pårørendevejledere i alle kommuner
  For mange pårørende er det et fuldtidsarbejde at forstå regler, skrive breve, gå til møder og alt det andet, det kræver at hjælpe den syge. Med hjælp fra en kommunal pårørendevejleder vil tusinder af pårørende over hele landet få bedre psykisk helbred, et bedre arbejdsliv og en lettere hverdag.
  
  Som en del af psykiatriplanen bør regeringen derfor gøre det til en ret for alle pårørende til mennesker med psykisk sygdom, at de har adgang til hjælp fra en kommunalt ansat pårørendevejleder.
  
  
• Bedre hjælp til misbrugende psykisk syge
  De fleste er efterhånden enige om, at regionerne skal have en større del af ansvaret for hjælpen til de tusinder af mennesker med psykisk sygdom og misbrug, som i dag bliver svigtet. Astrid Krag skrev i oktober sidste år, at det var ”på høje tid, at de mennesker får et gennemtænkt behandlingstilbud”. Det er det stadig.
  
  
• Bedre akuthjælp
  Mange syge og pårørende oplever, at det er svært at få akuthjælp, og at psykiatrien først slår dørene op, når sygdommen er blevet meget alvorlig. Kommuner som København og Greve har tilbud, hvor syge og pårørende kan få hjælp og støtte udenfor almindelig åbningstid og uden foregående aftale. Sådan bør det være i alle kommuner.
  
  
• Bedre beskæftigelse
  Arbejde er både et mål og et middel for mennesker med psykisk sygdom. Men sygdommen er i dag en enkeltbillet ud af arbejdsmarkedet for det store flertal af dem, som bliver ramt. Beskæftigelse skal derfor tænkes som en af de vigtigste socialpsykiatriske indsatser. Heldigvis findes der velafprøvede og effektive metoder, som er lige til at pakke ud for kommunerne.

Så vi krydser fingre for, at Astrid Krag har råstyrken til at løfte socialpsykiatrien ind i de kommende armlægninger om prioriteringerne i psykiatriplanen.

Udover finansministeren, som hendes forgænger Mai Mercado (K) advarede hende mod, skal hun også spille op mod den gamle misforståelse, at psykiatriens problemer kan fikses i behandlingssystemet alene.