Debat

Socialborgmester: Astrid Krag har sat skibe i søen – men kommer de til at sejle?

Regeringen har iværksat adskillige analyser og udredninger på socialområdet, men endnu ikke sat handling bag ordene. Der er flere markante udmeldinger end resultater, skriver Mia Nyegaard (R).

Aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået før sommerferien,
kandiderer til en af de største maveplaskere i nyere tid, skriver Mia Nyegaard. 
Aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået før sommerferien, kandiderer til en af de største maveplaskere i nyere tid, skriver Mia Nyegaard. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mia Nyegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To år er gået siden, siden Astrid Krag (S) fik tildelt nøglerne til socialministeriet og blev stillet over for den svære udfordring at få folketingets partier til at prioritere socialpolitik.

Det begyndte lovende. For første gang i mands minde – måske nogensinde – var det store slagnummer i statsministerens nytårstale socialpolitisk, og udsatte børn var pludselig talk of the town. Det fortjener anerkendelse.

Generelt set skal regeringen da heller ikke beskyldes for at mangle ambitioner på området. Jeg tror ikke, der nogensinde har været gang i så mange store reformer, analyser og udredninger på én gang. Der er med andre ord sat rigtig mange skibe i søen. Min bekymring går på, om de nogensinde når i havn.

Temadebat

To år som socialminister – hvad skal på Astrid Krags agenda de næste to år?

Da Astrid Krag modtog nøglerne til Socialministeriet, fremhævede hun blandt andet unge hjemløse, unge med handicap og stofmisbrugere som de grupper, hun vil arbejde for at forbedre forholdene for.  

Men har ministeren med søm og hammer skaffet den nødvendige finansiering til socialområdet, eller skal værktøjskassen udvides de næste to år? 

Altinget Social giver i en temadebat ordet til aktører og politikere, som vil debattere, hvor Astrid Krag de næste to år skal sætte ind for at løfte socialområdet. 

Her er deltagerne:

  • Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne 
  • Ask Svejstrup, sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation 
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer  
  • Charlotte Broman Mølbæk (SF), handicapordfører og medlem af Folketinget
  • Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
  • Lars Gaardhøj, formand, psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner  
  • Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri  
  • Mette Thiesen (NB), socialordfører og medlem af Folketinget
  • Marie Bjerre (V), socialordfører og medlem af Folketinget
  • Trine Torp (SF), social- og psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Torsten Gejl (ALT), politisk ordfører og medlem af Folketinget

    Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg siger det med stor respekt for, at håndteringen af corona-pandemien selvfølgelig har medført forståelige forsinkelser. Men jeg siger det også med en oprigtig bekymring for, at ambitionerne er langt større end Astrid Krags gennemslagskraft i regeringen, når der skal findes penge til de gode intentioner.

Udspil på trapperne

I hvert fald må jeg konstatere, at aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået før sommerferien, kandiderer til en af de største maveplaskere i nyere tid.

Jeg er næppe den eneste, som på bagkant af den aftale virkelig krydser fingre for, at det ikke bliver mønstret for de kommende regeringsudspil på socialområdet. De er simpelthen for vigtige.

Det gælder for eksempel det hjemløse-udspil, der angiveligt kommer som det første. 

Vi står med en udfordring, som det må kunne lade sig gøre at løse i et samfund som det danske.

Konkret skal vi have flere billige boliger. Det er et stort problem i København, hvor cirka en fjerdedel af landets hjemløse befinder sig.

Her bør man fokusere på både at bygge billigt og på at gøre flere boliger betalelige. For eksempel gennem en udvidelse af målgruppen for huslejetilskud, så flere har mulighed for at modtage det og i længere tid.

Her hjælper regeringen med sin parallelsamfundspolitik desværre ikke, da den reelt begrænser udbuddet af billige boliger til målgruppen. Men mod en socialdemokratisk regerings ønske om en hård udlændingepolitik kæmper selv guderne forgæves.

Sanering af serviceloven

Mens der er brug for flere penge, da socialområdet er strukturelt presset, er der i lige så høj grad brug for at se på serviceloven, der bærer bræg af mange års bureaukratisk knopskydning.

Vi har simpelthen brug for en sanering af serviceloven med det fokus, at den skal give større fleksibilitet til kommunerne og samtidig skal sætte borgerne mere fri og give mulighed for selv at administrere de midler, de får tildelt til støtte.

Socialområdet er ikke en del af regeringens velfærdsforsøg, og Københavns Kommune er heller ikke blandt de syv udvalgte kommuner. Men mindre kan også gøre det.

For eksempel kan man sætte skub i arbejdet med en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Hovedloven blev aftalt i 2018 under den tidligere regering, og alle taler stadig om en helhedsorienteret indsats, så lad os nu få det til at ske.

For behovet for mere helhedsorienteret tænkning i både lovgivning og praksis er kun vokset i de forgangne tre år.

Udnyt kræfter hos civilsamfund og erhvervsliv

Endelig er der brug for, at vi bliver bedre til at udnytte og investere i de gode kræfter hos ngo’er, civilsamfund og private aktører.

I stedet for at se dem som en ressource, har socialministeren de seneste år truet med at trække tæppet væk under de private aktører. Baggrunden var en række artikler om såkaldte ”børnehjemsbaroner”. De har ageret på en måde, som ingen synes er ok. Men Astrid Krags løsning med at foreslå et profitforbud for sociale indsatser var ikke rigtig.

For forbuddet ville have haft den konsekvens, at en række gode, veldrevne private tilbud måtte lukke ned. Heldigvis var der ikke politisk opbakning til ministerens forsøg på et ideologisk quickfix.

Så de private aktører er her stadig, og jeg kunne ønske mig, at ministeren vil anlægge en mere positiv tilgang til dem.

Summa summarum. Regeringen har mange ambitioner på socialområdet. Men problemerne bliver ikke løst af hverken gode intentioner eller medfølende forargelse over enkeltsager. De bliver løst af konkrete, langsigtede initiativer, der tager livtag med udfordringer, som har martret os i årevis.

En regering og en minister skal vurderes på resultaterne, og det er for tidligt at fælde den dom. Men sikkert er det, at der er udsigt til endnu et hæsblæsende efterår i det socialpolitiske Danmark, og jeg ser med lige dele spænding og bekymring frem til, hvordan de store udspil falder ud.

Skibene skal ikke bare sættes i søen og kunne flyde - de skal nå i havn. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)









0:000:00