Sand: Stil krav til kommunerne – de skal have udsatteråd med reel magt og indflydelse

Langt de fleste socialministre gennem de sidste 20 år har haft hjertet på det rette sted og til tider gode idéer, som imidlertid ikke kan realiseres, fordi løsningerne (også) skal komme fra andre ministerier; typisk Beskæftigelses-, Bolig- eller Finansministeriet.

Det giver nogle meget snævre rammer at arbejde indenfor. Men derfor kan man godt bedømme det arbejde, der er blevet gjort, og sammenligne det med forgængernes arbejde.

Astrid Krag (S) startede sin embedsperiode med at invitere SAND til en snak om hjemløshed. Det begejstrer.

I det hele taget har det været et kendetegn ved hende, at hun har været nysgerrig og lyttende. Under coronanedlukningen vendte hun sig mod hjemløseverdenen og bad om råd, ønsker og statusopdateringer.

Stærk indsats under nedlukning
Alt kunne næsten lade sig gøre, og sammen med kommunerne fik hjemløse masser af opmærksomhed, ligesom der kunne findes løsninger som aldrig før, for eksempel målrettet information om hjemløses muligheder for at få hjælp og støtte, isolationspladser til hjemløse, mobile testenheder, væresteders delvis fritagelse for forsamlingsforbud, fritagelse fra kontrolsamtaler på jobcenteret er bare nogen af eksemplerne.  

Ingen ønsker nedlukningen tilbage, men hjemløse vil få meget bedre mulighed for at komme videre i livet, hvis den handlekraft nedlukningen medførte, blev en naturlig del af det politiske arbejde. Lad ikke skåltalerne og de tomme løfter få overtaget igen.

KL har I mange år forsøgt at få mere indflydelse over boformer for hjemløse (SEL § 110), altså forsorgshjem, herberger og pensionater, som lægger hus til 7000-8000 forskellige hjemløse om året . Kommunerne synes ikke om, at hjemløse selv kan henvende sig på en boform og lade sig indskrive.

For de private og selvejende boformer, kan kommunerne heller ikke selv bestemme hvad prisen for opholdet skal være, men samtidig er de forpligtet til at betale halvdelen af regningen for opholdet. Staten betaler den anden halvdel.

Kommunerne vil frygtelig gerne have lov til selv at visitere til stederne og bestemme, hvilke indsatser deres hjemløse borgere skal have. Men fordi man godt ved, at kommunerne i højere grad tænker økonomisk end fagligt, har Socialministeriet og Astrid Krag holdt fast i den nuværende ordning til gavn for hjemløse.

Nedsæt et forebyggelsesråd
Som sagt kræver en løsning på det stadig stigende hjemløseproblem en tværministeriel løsning. Mai Mercado (K), som Astrid Krag overtog stafetten fra, forsøgte i sin embedsperiode at bejle til daværende boligminister Ole Birk Olesen for at få ham til at gøre noget på boligområdet. Han havde absolut ingen forståelse for hjemløses boligproblemer eller for hjemløse som sådan. Han påstod, at der var alle de nødvendige boliger til rådighed.

Astrid Krag har grebet det anderledes an. Socialministeriet, Boligministeriet og Finansministeriet har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hjemløsespørgsmålet. De har selvsagt mulighederne for at komme næsten hele vejen rundt om problemet og foreslå forskellige løsningsmodeller. Hvornår de kommer, hvordan de ser ud, og om de tager fat om nældens rod, ved vi ikke. Men politisk modstand vil forslagene helt sikkert få.

Under Astrid Krag har Rådet for Socialt Udsatte også fået en ny besætning, to faste bruger- og praktikerpaneler, samt besked om at gentænke rådets opgave og arbejdsform.

Besætningen lugter i sin nye form meget socialdemokratisk, og der er reelt kun én brugerrepræsentant, nemlig SANDs formand. Det kan ikke siges at være en styrkelse af ”brugernes stemme”. Arbejdet med at gentænke rådet peger endvidere på, at rådet får en meget bredere sammensætning og skal varetage en bredere målgruppe end hidtil.

Det vil blandt andet blive et råd, der skal diskutere løsninger for potentielt udsatte borgere. Det betyder, at man fjerner fokus fra dem, som står og har brug for hjælp her og nu. I stedet vil man i højere grad diskutere, hvad morgendagens udsatte eventuelt kunne have brug for, og hvordan vi undgår, at de lander i suppedasen.

Bevares, vi har i den grad brug for at tænke forebyggelse. Se blot på den støtte stigning i antallet af hjemløse og i stigningen i antallet af borgere med psykiske problemer. Men så lav et forebyggelsesråd.

Retssikkerhed er stadig ikke-eksisterende
Hvis Astrid Krag vil styrke ”brugernes stemme” – vi synes, der er brug for det –  skal hun gå en helt anden vej. Hun skal skabe rammerne for reel deltagelse i de politiske processer for udsatte borgere. Det kan gøres ved at stille krav om, at kommunerne skal have udsatteråd, og at udsatterådene skal have reel indflydelse og magt; som handicaprådene har i dag.

Omgørelsesprocenterne i sager, der indbringes for Ankestyrelsen, er pinligt høje. Samtidig er Ankestyrelsens sagsbehandlingstid pinlig lang, hvilket gør, at meget få hjemløse orker at klage over en lovstridig afgørelse.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, SAND – De hjemløses landsorganisation

Ligesom det i dag tilstræbes, at fysisk handicappede får hjælpemidler, der kompenserer for deres handicap og gør det muligt for dem at deltage på lige fod, skal man også gøre det for socialt udsatte. I SAND har vi for eksempel gode erfaringer med at spille folk gode ved at tilrettelægge møder og aktiviteter på brugernes præmisser.

Hun kunne også sikre, at lovgivningen på området blev overholdt. Det synes ganske naturligt, at ministeriet interesserede sig for den slags, men det er det ikke. Kommunerne laver alle mulige krumspring for at komme udenom at betale de ydelser og visitere til de tilbud, udsatte borgere retmæssigt har krav på.

Omgørelsesprocenterne i sager, der indbringes for Ankestyrelsen, er pinligt høje. Samtidig er Ankestyrelsens sagsbehandlingstid pinlig lang, hvilket gør, at meget få hjemløse orker at klage over en lovstridig afgørelse. Noget så simpelt som en udsmidningssag fra en boform formår Ankestyrelsen ikke at tage stilling til. Retssikkerheden for hjemløse er stort set ikke-eksisterende.
Herbergerne har i årevis været den sidste skanse for hjemløse. Her kunne man komme ind, når alt kiksede. Men heller ikke her leverer kommunerne, det de skal. Til trods for at lovgivningen på området er meget klar, ønsker kommunerne ikke at lave flere herbergpladser, for som de siger: ”folk bruger dem jo bare”.

Der er nok at gå i gang med for Astrid krag. Den store forkromede plan, der involverer både boliger og et økonomisk løft til området, har hun taget første spadestik til, men der er så sandelig også store muligheder for og brug for, at hun retter fokus mod sit eget resortområde. Der er en tid til at lytte. Der er en tid til at handle.