SF: Kære socialminister, rul ærmerne op og kom i gang med den reform af handicapområdet

Vi er godt 2 år inde i regeringsperioden. Det har været 2 år, hvor der har været rigtig meget debat om handicapområdet. Der har været utallige samråd, høringer, spørgsmål og samarbejdsmøder, mens den ene ulykkelige sag efter den anden lander i pressen.

Men hvor langt er vi egentlig kommet? Er der kommet bedre vilkår for mennesker med handicap?

Et stort rungende NEJ er, hvad jeg hører fra mennesker med handicap, fra deres pårørende og fra handicaporganisationer.

Ikke i nærheden af at løse problemet
Det nyeste eksempel jeg har hørt om, er Emilie, som går fra overvågning og hjælp i døgnets 24 timer til blot 15 timers ledsagelse om måneden, fordi hun lige er fyldt 18 år. Begrundelsen lyder: ”Du er bare ikke i målgruppen for en BPA-ordning”.

Der foreligger ingen plan for hendes begyndelse i voksenlivet. Ingen plan for en uddannelse eller støtte til, at det kan lykkes. Der ligger heller ingen plan for hvem, der kan hjælpe hende, hvis hun får et af sine meget alvorlige epileptiske anfald igen. At blive 18 år er kort sagt blevet en mørk start på voksenlivet for Emilie.

Det er åbenlyst, at vi slet ikke er kommet i nærheden af at løse problemet.

Jeg har mange gange hørt socialministeren sige, at en stor del af problemerne skal findes i den betydelige underfinansiering, som den tidligere blå regering har udsat kommunerne for. Så langt er vi enige.

Det er et faktum, at i en tid, hvor kommunerne skulle spare, kom der flere og flere mennesker med handicap, der har brug for hjælp. Det vil sige flere mennesker om færre penge. I al den tid er kommunerne blevet pålagt at effektivisere sig ud af det problem, hvilket slet ikke giver mening. Tværtimod betyder det, at hjælpen kommer for sent… Hvis den overhovedet kommer.

I mellemtiden får Emilie og de mange andre med handicap det meget værre og får behov for mere hjælp.

Brug for en reform af området
Det er skruen uden ende og det burde ligge øverst i bunken hos en socialdemokratisk regering. Men desværre kunne vi slukøret konstatere, at regeringen slet ingen penge kunne finde i den seneste kommuneaftale til det specialiserede socialområde. Så runger socialministerens ord om manglende penge til området hult.

Der skal flere penge til, men vi skal også have en reform af området. En reform, der sikrer høj faglighed i de indsatser, mennesker med handicap får. Det skal ikke være muligt at have 98 forskellige fortolkninger af lovgivningen af den samme borgers behov.

Det skal ikke være den enkelte kommunes serviceniveau, der skal afgøre, hvilken hjælp man kan få. Det skal altid bero spå en faglig vurdering baseret på specialiseret viden og i tæt samarbejde med borgeren.

Når der mangler både penge og specialiseret viden, så går det hårdt ud over retssikkerheden. Det går faktisk hastigt ned ad bakke, når det gælder om at få sin sag behandlet rettidigt og ordentligt.

Der sker for mange fejl, og vi kan desværre igen og igen konstatere, at praksis i kommunerne ofte ikke lever op til intentionerne bag lovgivningen.

S-regering skal udrydde ulighed

Det er et meget alvorligt problem, at man ikke får den hjælp, man har brug for og samtidig oplever en lukket dør hos det velfærdssamfund, man betaler til hver måned. 

Vi må da kunne forvente i et rigt velfærdssamfund som vores, at mennesker med handicap behandles med værdighed og får mulighed for at leve et aktivt liv med indhold!

Desværre er det ikke sådan et liv, Emilie og mange andre med handicap kan se frem til.

Magten forpligter en regering til at tage ansvar. Det er det ansvar og ikke mindst handling, som vi er mange, der efterspørger, når det gælder mennesker med handicap. En socialdemokratisk regering må kunne forventes at udrydde den ulighed, mennesker med handicap lever under.

Så kære socialminister, lad os sammen rulle ærmerne op og komme i gang med den reform af handicapområdet, der er nødvendig. Vi skal have rettet op på retssikkerheden. Vi skal sikre specialiseret viden og sammen finde pengene, der kan gøre det muligt.

Andet kan slet ikke betale sig. Vi kan absolut ikke være andet bekendt.