Om  
Jane Findahl

Kendt ansigt i chefstilling hos Odense Kommune

Kommunalpolitiker Jane Findahl (SF) ansættes som ny uddannelseschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune. Hun forlader i forbindelse med sin nyansættelse alle sine politiske poster.

Camilla Kamstrup

Byrådsmedlem Jane Findahl (SF) forlader 1. juni 2015 alle sine politiske poster, da hun er blevet ansat som ny uddannelseschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af kommunen.

Jane Findahl kommer fra en stilling som projektchef ved Den Boligsociale Helhedsplan 'Sønderkorshær', hvor hun har været ansat i to et halvt år. Hun er derudover formand for Fredericia Gymnasium og medlem af KL's Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalg. 

I den udsendte pressemeddelelse ytrer Jane Findahl et ønske om at være med til at udmønte Odense Kommunes strategi om 'Ny virkelighed - ny velfærd' og udtaler:

"At indgå som en del af arbejdet med kerneopgaven 'Uddannelse og job til alle' og være med til at indfri målet om, at flere unge skal mestre deres liv, have uddannelse eller job og derigennem nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. I sådanne processer ligger min passion og mine spidskompetencer," siger Jane Findahl.

Hun får i sin nye chefstilling ansvaret for en række medarbejdere, der primært arbejder med at støtte og vejlede unge under 30 år omkring uddannelsesvalg og -forløb.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Findahl

Koncernchef, Odense Kommune, fhv. byrådsmedlem (SF), Fredericia Kommune, fhv. bestyrelsesmedlem, KL, fhv. formand, KL’s Børne- og Kulturudvalg
socialrådgiver (Den Sociale Højskole, Odense 1990)

0:000:00