Kunst udfordrer den negative sociale arv

Af Flemming Olsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Igennem de sidste uger er der skrevet en række spændende indlæg om, hvordan vi bryder den sociale arv gennem en målrettet og kvalificeret indsats i vores dagtilbud og skoler. Men kan mere frie aktiviteter også understøtte denne indsats? Mit svar er ja.

Jeg vil i denne artikel fokusere på, hvordan kunsten og kulturelle aktiviteter kan være med til at give opvoksende børn og unge ny selvtillid og lyst til livet.

Kulturel camping
I min egen kommune – Herlev - har vi besluttet at bringe kulturen og kulturelle oplevelser ud til de børn og unge, der normalt ikke frekventerer kommunens kulturinstitutioner.

Som et led i denne indsats har vi skabt en mobil kulturinstitution i form af en campingvogn – vi kalder den kulturkampingvogn. Denne har i det forløbne år i fire uger været udstationeret i byrummet rundt omkring i Herlevs byrum. Med campingvognen har der været fire kunstnere - en danser, en graffitimaler, en rapper/musiker og en forfatter - der har specialiseret sig i Poetry Slam.

Campingvognen er ud over kunstnerne udstyret med graffitimaling på dåser, lydudstyr, tegneblokke og instrumenter m.v. Det har været målsætningen at slå sig ned i en uge i et boligområde og så se, hvad der sker.

Drivkræfterne til de unge menneskers deltagelse er deres lyst til at udtrykke sig og performe. Her har kunstneren andre muligheder for at udfordre børn og unge, som kan supplere det, som forældre samt pædagoger og lærere kan. Pointen er, at de unge lærer såvel at udtrykke sig som at indgå i meningsfulde relationer. 

Flemming Olsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Kunstnerisk udfordring
I vinterferien sidste år opsøgte tre drenge ret hurtigt campingvognen, fordi de gerne ville male graffiti.

De kredsede om kunstneren, og hurtigt blev der skabt kontakt, og de kom inden for og startede med at lave skitser af, hvad de gerne ville male. Samtidig fortalte de de voksne kunstnere om deres dagligdag og deres drømme.

Efter et par timer var de i fuld gang med at dekorere campingvognen efter deres skitser. Drengene fortalte, at de gik på den lokale skole, og de gav udtryk for, at boligområdet var det område, de færdedes i. De deltog ikke i foreningslivet, idrætslivet, kom ikke på musik- eller billedskolen.

Danseren opfordrede dem til at prøve at danse breakdance, og næste dag prøvede drengene tøvende. "Drenge danser ikke, drenge spiller fodbold", var deres tydelige attitude. Alligevel fængede rytmerne, så længe der ikke var nogen, der så på.

Musikeren udfordrede dem derefter. Han spurgte, om de kunne tænke sig at sætte ord på deres billeder og deres liv ved at komponere en raptekst, de kunne opføre for andre i boligområdet ved afslutningen af ugen?

Drengene var med, og de satte sig sammen med forfatteren og rapperen og skrev en række sætninger om boligområdet og deres liv. I de næste to dage knoklede drengene, og om fredagen kunne de stille sig op og synge:
 
Spiller fodbold om de 10 liv
Vinker til en gammel dame – chiller på et gangstativ
Stor respekt til de ældre
De ved rigtig meget som de kan fortælle dig
 
Stand up – vi spiller mur om slik
Vi spurgte om du ikke ville være med, men du turde ik`
Men det er ok – lad det ligge
Vi holder fest i Hjortegården og spiller høj musik
 
En ting er sikker vi alle holder sammen
God stil her danner rammen.
 
Parallelt med drengene arbejdede andre grupper, for eksempel seks piger, med en danseoptræden, og i en af de andre uger, campingvognen besøgte området, blev der også afviklet en stor gadefodboldturnering.

Opsøg børnene på deres væresteder
Drivkræfterne til de unge menneskers deltagelse er deres lyst til at udtrykke sig og performe. Her har kunstneren andre muligheder for at udfordre børn og unge, som kan supplere det, som forældre samt pædagoger og lærere kan. Pointen er, at de unge lærer såvel at udtrykke sig som at indgå i meningsfulde relationer.

Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at det overvejende er de mere velstillede børn og unge, der går på musikskolen og også i nogen grad deltager i aktiviteter i idrætsforeningerne. Her har vi et særligt ansvar for, at også de børn, der ikke er aktive her, møder kunsten og fritidslivet på dets præmisser, altså på en frivillig deltagelse.

Derfor må vi vende vrangen ud på vores kulturinstitutioner og skabe idrætsbegivenheder der, hvor børnene lever deres liv. Det kan ved siden af indsatsten i dagtilbud og skoler skabe muligheder for at bryde den sociale arv. Lad os dele viden om disse tiltag fremover.