Mercado havde ingen løsning til desperate forældre: "Dybt desillusionerende"

"Jeg kan godt forstå engagementet, følelsen, uroen i den her diskussion. Det kan jeg inderligt godt forstå. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at præsentere en løsning, men jeg må bare konstatere, at det koster et meget, meget stort beløb."

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) måtte tirsdag præsentere dårligt nyt for et usædvanligt stort publikum ved et samråd i Folketingets Socialudvalg.

Samrådet var rykket fra det normale udvalgslokale til Landstingssalen for at gøre plads til de mange pårørende og forældre, som var mødt op i håb om at få lukket et hul i loven, som forhindrer dem i at få livsvigtig hjælp til deres svært handicappede børn.

Det er et enormt tilbagetog for vores handicapindsats, og det er simpelt hen ikke en løsning at gøre ingenting

Kirsten Normann Andersen
Handicapordfører, SF

Vil ikke overleve på institution
På forreste række sad Ralph og Marianne Bollhorn, som er forældre til Theis, som grundet svær epilepsi risikerer at miste livet, hvis ikke der er en kvalificeret person til stede under et anfald.

Odsherred Kommune har indtil nu set gennem fingre med en landsretsdom fra 2015, som slog fast, at kommuner kun kan yde støtte til aktiv hjælp, men ikke til overvågning af handicappede over 18 år, hvis ikke de selv er i stand til at påtage sig arbejdsgiveransvar over for deres handicaphjælpere.

Læs mere: Forældre tvinges til at sende handicappede unge på døgninstitution

Det kan Theis Bollhorn ikke, for han er trods sine 22 år mentalt på niveau med et barn på et halvt år. Alternativet til at bo hjemme er et specialiseret bosted for unge handicappede, hvor han ifølge sine forældre næppe vil overleve i lang tid.

"Det tager et halvt år at oplære en ny hjælper. Theis kan få et anfald på et splitsekund, og der er ingen institutioner, der er klædt på til det," siger Ralph Bollhorn.

Ellemann lovede løsning
Ralph og Marianne Bollhorn er blandt de 22 forældrepar eller enkeltforældre, som i april sendte et åbent brev til samtlige medlemmer af Folketinget, hvor de efterlyser en løsning på den såkaldte overvågningsproblematik.

Det er en løsning, som de blev stillet i udsigt allerede i 2016 af daværende socialminister Karen Ellemann (V), da serviceloven skulle revideres.

Bestræbelserne på at finde en løsning er dog ifølge Mai Mercado strandet i forhandlinger med kommunerne, senest i de nylige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Eneste resultat siden 2016 er en Deloitterapport, som prisætter en minimumsløsning målrettet 145-155 borgere til 80-90 millioner kroner årligt, mens en udvidet model vil omfatte 305-335 borgere og koste 220-250 millioner kroner årligt.

På tirsdagens samråd fastholdt ministeren, at hun ikke har mulighed for at anvise penge til udgifter i den størrelsesorden.

Læs også: Mercado afviser løsning før samråd: Beklager, jeg har ingen penge

"Jeg tror ikke, at der findes én eneste i den her sal, som ikke gerne ville give overvågning med et fingerknips. Jeg må bare erkende, at jeg ikke kan anvise, hvor vi skulle tage de penge fra. Men hvis der er partier, som mener, at vi skal drøfte sagen igen - eksempelvis til efteråret, vil jeg da gå konstruktivt ind i de drøftelser," sagde Mercado.

Flere ordførere stiller sig undrende over for ministerens forklaring.

"Jeg forstår simpelt hen ikke økonomien i det her. Kommunerne brugte 72 millioner kroner på overvågning i 2014, og rapporten slår fast, at en løsning koster nogenlunde det samme. Der er åbenbart råd til en lovlig ordning, men ikke til en ulovlig. Det giver jo ingen mening," sagde Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj.

DF: Menneskeliv kan ikke opgøres i økonomi
Hvis man skaber lovhjemmel til at yde støtte til overvågning, vil kommunerne dog skulle kompenseres gennem DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip, red.), understregede Mai Mercado.

"Det bliver lidt en træls diskussion. Menneskeliv kan ikke opgøres i økonomi," konstaterede handicapordfører i Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl.

Hun henviser til et notat, som blev sendt til Socialudvalget under forhandlingerne om revision af serviceloven, hvori ministeriet konkluderer følgende:

"Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter." 

Karina Adsbøl finder det dybt kritisabelt.

"Det er jo altså det samme ministerium, som skrev det her, som et halvt år efter pludselig mente noget andet," sagde hun.

Familier får halveret hjælp fra kommunen
Landsrettens dom har betydet, at mange familier, som før fik hjælp i 70-90 timer om ugen, nu nøjes med 30-37 timer.

Reelt er der nu skabt en situation, hvor svært handicappede unge tvangsinstitutionaliseres, når de fylder 18 år, lyder kritikken fra Spastikerforeningen, Dansk Handicap Forbund og Epilepsiforeningen.

"Det kan godt være, at ministeren synes, at det er et godt sted at være, men det svarer lidt til at sige til de unge, at det kan godt være, det svier lidt i starten, men du bliver glad for det i længden. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det er et enormt tilbagetog for vores handicapindsats, og det er simpelt hen ikke en løsning at gøre ingenting," sagde Kirsten Normann Andersen fra SF, som sammen med Karina Adsbøl havde indkaldt til samrådet.

Julie Gad Isager fra Svendborg var mødt op til samråd. Hun er mor til 18-årige Tobias, som risikerer at blive kvalt, hvis han får et epileptisk anfald og derfor er dybt afhængig af hjælp.

Sagen gør også stærkt indtryk på Alternativets handicapordfører, Torsten Gejl, som efterlyser lederskab fra ministeren.

"For de unge, som må flytte på institution, er det den sidste rest af livsindhold, der forsvinder. Der er mange, for hvem nærværet med forældrene måske er den sidste rest af positivt livsindhold. Det er altså svært at se de børn på en institution, hvor de skal sidde hele dagen og kigge ned i et bord," sagde han.

S vil undgå en arvesag
Socialdemokratiet var ikke repræsenteret ved samrådet. På tilhørerrækkerne blev der spekuleret i, om partiet forsøger at holde lav profil, så de ikke selv havner med aben efter et eventuelt kommende regeringsskifte.

Men det afviser partiets handicapordfører, Orla Hav.

"Vi har jo ingen interesse i at flyve under radaren på nuværende tidspunkt. Hvis det bliver en arvesag, har vi jo interesse i at få det løst. Men vi mener faktisk, det er ministeren, som har serveretten," siger han.

Orla Hav mener, at regeringen har forsømt at tage spørgsmålet op under økonomiforhandlingerne med kommunerne.

"Vi erkender, at der er et problem, som man bør få adresseret. Og det vil vi gerne medvirke til. Men ministeren må først komme ud af busken med et bud på, hvordan vi løser det her," siger han.

Nyt samråd i vente
Tilbage på samrådet stillede de tilstedeværende ordførere sig langt fra tilfreds med ministerens svar.

"Det er ikke slut her," sagde Karina Adsbøl, som sammen med Kirsten Normann Andersen varslede en byge af spørgsmål samt et nyt samråd.

Blandt tilskuerne havde mange efterfølgende svært ved at skjule deres skuffelse.

"Alle vi forældre er dybt rystede over det, der kom frem på samrådet. Det er dybt desillusionerende," siger Ralph Bollhorn.

Her kan du se tv fra samrådet (klik nederst til højre for fuld skærm)